DF går sammen med den europæiske højrefløj – her er deres nye venner

Lykkes det de EU-skeptiske partier i Europa-Parlamentet at finde fælles fodslag, kan de få stor indflydelse, vurderer professor.

Dansk Folkeparti er på jagt efter nye venner i EU og kan ende med at få stor indflydelse på Unionens politik, hvis projektet lykkes.

Derfor deltog partiets leder i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, mandag formiddag til et møde i Milano med Italiens kontroversielle indenrigsminister, lederen af partiet Lega, Matteo Salvini.

Med på mødet var også repræsentanter fra det indvandrerkritiske tyske Alternative für Deutschland og det højreorienterede, finske parti De Sande Finner.

Sammen deler de ambitionen om at skabe en fælles alliance, der er stærkt kritiske over for EU-samarbejdet, og som kan stå som modsvar i Europa-Parlamentet til de store traditionelle grupper.

- Vi er nødt til at gøre op med status quo i Europa-Parlamentet, siger Anders Vistisen.

- Den konservative gruppe, den socialdemokratiske gruppe og den liberale gruppe kæmper alle for Europas Forenede Stater. Vi kæmper for mere plads til nationalstaterne, og det kan vi ikke gøre alene med tre-fire medlemmer fra Dansk Folkeparti. Derfor er det her en god mulighed for os.

Skal udnytte fremgang

I dag sidder de EU-skeptiske højrefløjspartier i tre forskellige grupper i Europa-Parlamentet, men særligt Matteo Salvini har længe arbejdet for at få samlet partierne, så de kan danne en fælles gruppe efter europaparlamentsvalget.

Mødet i Milano mandag var samtidig med til at sparke Legas egen valgkampagne i gang i Italien frem mod valget til Europa-Parlamentet, der i hele EU finder sted fra den 23.-26. maj.

I meningsmålingerne står Lega og flere andre af Europas højrefløjspartier til fremgang, mens de EU-positive konservative og socialistiske partigrupper, der sammen har haft flertallet i Europa-Parlamentet siden 1979, står til at gå tilbage.

Men hvis ikke de højreorienterede formår at organisere sig, er det tvivlsomt, om de kan kapitalisere på fremgangen, og det er derfor, at de nu mødes i forsøget på at finde fælles fodslag.

- Hvis ikke det lykkes, får de lige så lille en betydning, som de har haft indtil nu. Så er de reduceret til protestpartier, siger EU-ekspert og professor ved Institut for Statskundskab i København, Marlene Wind.

Hvis det omvendt lykkes dem at finde fælles fodslag og danne den tredje- eller fjerdestørste gruppe i Europa-Parlamentet vil det ikke bare give allianceparterne stor indflydelse på udpegningen af formanden for EU-kommissionen og andre topposter i EU-systemet.

Det vil også give dem mulighed for at ødelægge meget af den lovgivning, som i dag foregår i EU, påpeger Marlene Wind. Som EU-systemet fungerer i dag er næsten al lovgivning i EU bortset fra udenrigspolitikken nemlig er afhængig af, at stats- og regeringslederne i Rådet kan samarbejde med Europa-Parlamentet.

- Derfor er det altafgørende for de her populistiske partier, at de kan finde sammen, siger EU-professoren.

Stærk nationalstat og indvandrestop

De EU-skeptiske partier i Europa-Parlamentet har igennem flere år forsøgt at finde hinanden i forskellige konstellationer, men udfordringen har hver gang været, at man ikke er enige om særlig meget andet end modstanden mod EU.

Partierne, der mandag mødtes i Milano, havde på forhånd identificeret tre hovedpunkter for deres samarbejde: En styrkelse af nationalstaternes suverænitet i EU, et stop for al illegal indvandring og en større beskyttelse af national kultur og identitet.

Man kan altså ikke samarbejde i Europa uden at samarbejde med nogle folk, der efter danske standarder ikke ville gå i dansk politik.

Anders Vistisen

Men selv om det for nu binder dem sammen, er de fortsat uenige om flere større spørgsmål, vurderer Marlene Wind.

Uenige om Rusland

Hun nævner blandt andet forholdet til Rusland, som Matteo Salvini og Lega tidligere har udtalt sig positivt om, mens De Sande Finner omvendt har sagt, at de ser russerne som deciderede fjender på grund af deres geografiske placering.

Og så er der migrationen og spørgsmålet om fordelingen af asylansøgere:

Europaparlamentets grupper

Størstedelen af Europaparlamentets 750 medlemmer er organiseret i en af de i alt otte politisk grupper.

De minder på mange måder om partierne i Folketinget. Inden afstemninger diskuterer de, hvor gruppen står. De er dog ikke forpligtet til at stemme det samme.

Det kræver minimum 25 medlemmer fra mindst en fjerdedel af EU’s medlemsstater at oprette en gruppe. I dag er den konservative EPP-gruppe den største.

Sammen med socialdemokraterne og den liberale Alde-gruppe udgør den de traditionelle grupper. Hertil kommer fire mere eller mindre EU-skeptiske grupper samt den grønne gruppe.

- Her vil Salvini for eksempel gerne fordele flygtninge internt i EU og have, at alle tager en del af byrden i forhold til asylansøgere. Den holdning er der mange, som ikke deler. Blandt andre Dansk Folkeparti.

- Så det er ret store ting, de er uenige om, og som det er svært at se lige nu, at de skal kunne enes om. Også hvis de skal kunne være noget større, end det vi ser i Milano i dag, siger Marlene Wind.

DF: Uenighed er et vilkår

Dansk Folkeparti ser dog ikke selv uenighederne som et problem:

- Man kan altså ikke samarbejde i Europa uden at samarbejde med nogle folk, der efter danske standarder ikke ville gå i dansk politik. Det er jo konsekvensen, når man har lavet et europæisk samarbejde med så forskellige lande, siger Anders Vistisen

- Vi synes bare, at det er vigtigt for de danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti, at de får valuta for pengene og indflydelse. Mere Danmark og mindre EU, og hvis man vil det, skal man jo sidde sammen med nogen, der vil have mere Tyskland og mindre EU og mere Italien og mindre EU.

De EU-skeptiske partier har aftalt at mødes igen 18. maj, og her forventes endnu flere partier at deltage. Herunder franske Front National med Marine Le Pen i spidsen.