Politik

Alle taler om tidligere pension: Her er mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet før tid

Tidlig pension til nedslidte danskere er blevet den helt varme kartoffel i dansk politik. Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Mens politikerne lægger arm i forhandlingslokalet, giver TV 2 dig her et overblik over, hvad mulighederne for tidlig tilbagetrækning er i dag.

Det største bluffnummer i generationer eller topmålet af arrogance?

Allerede inden valgkampen er sparket i gang, har spørgsmålet om, hvornår nedslidte danskere skal have lov at forlade arbejdsmarkedet, fået det til at slå gnister mellem statsministerkandidaterne Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V).

For kan man med tre milliarder på lommen love de, som ikke kan mere, pension tre år før tid, som Socialdemokratiet påstår? Eller er det at stikke vælgerne blår i øjnene? Og hvor skal samfundet ellers gribe de nedslidte?

Mens politikerne på tredje måned lægger arm i Beskæftigelsesministeriet giver TV 2 dig her overblikket over, hvilke muligheder der allerede i dag er.

Rettighedsbestemte ordninger

Vi begynder med de ordninger, som alle danskere har ret til, hvis de opfylder en række betingelser.

11 Folkepension Offentlige ydelser

Hele diskussionen om tidligere tilbagetrækning er affødt af en bred politisk aftale fra 2006, hvor partierne blev enige om, at pensionsalderen fremover skal stige i takt med, at vi allesammen bliver ældre.

I dag er pensionsalderen 65,5 år, men når en ny generation om 20 år skal gå fra, er den helt oppe på 70. Når man når pensionsalderen, har man ret til folkepension.

2 Seniorførtidspension Offentlige ydelser

Seniorførtidspensionen er den ordning, der oprindeligt var tænkt som det sikkerhedsnet, som skulle gribe dem, der er så nedslidte, at de ikke kan arbejde, til de når pensionsalderen.

For at få seniorførtidspension skal man have maks fem år tilbage på arbejdsmarkedet og varigt have mistet sin arbejdsevne i forhold til de erhverv, man har kompetencer indenfor. Derudover skal man have haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I 2018 var 737 personer på seniorførtidpension.

1 Førtidspension Offentlige ydelser

Hvis man har varig eller væsentlig nedsat arbejdsevne og derfor ikke kan varetage nogen form for arbejde, kan man få førtidspension. Der er ingen aldersgrænse for, hvornår man kan få ydelsen, men den er primært tiltænkt personer over 40 år.

1. januar i år var der 204.811 førtidspensionister i Danmark.

Selvfinansierede ordninger

Opfylder man ikke kravene til folkepension, seniorførtidspension eller almindelig førtidspension, er der stadig et par muligheder for at forlade arbejdsmarkedet permanent før tid.

5 Efterløn Offentlige ydelser

Hvis man er medlem af en a-kasse, har betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og er begyndt at betale senest som 30-årig, kan man komme på efterløn.

Efterlønsalderen stiger gradvist i takt med, at folkepensionsalderen stiger. Samtidig falder antallet af år, man kan være på efterløn fra fem til tre år. Det vil sige, at man i dag kan komme på efterløn, når man er 63 år.

I slutningen af 2018 var 48.591 personer på efterløn.

3 Fleksydelse Offentlige ydelser

Fleksjob er en ordning, vi kommer til længere nede, men hvis man er på den ordning, mister man samtidig retten til efterløn. I stedet kan man få fleksydelse, hvis man opfylder en række krav. Herunder at man har betalt til fleksydelsesordningen i minimum 30 år. Aldersgrænsen er den samme som ved efterløn.

I alt modtager cirka 7.000 personer fleksydelse.

Delvis tilbagetrækning

Det er muligt at bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig gå ned i tid. Her kan man blandt andet benytte sig af delpensionsordningen:

4 Delpension Offentlige ydelser

Her får man en økonomisk kompensation for en kortere arbejdsuge. Det kræver, at man er født før 1959 og opfylder en række betingelser. Blandt andet skal man have arbejdet i gennemsnit 30 timer om ugen i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Hvilken ydelse, man får, afhænger af, hvor meget man går ned i tid. Ordningen udløber i 2025.

Midlertidige tilbagetrækning

Hvis man i en periode ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der dog er en forhåbning om, at man på et tidspunkt kan vende tilbage, er der en række ordninger, man kan benytte sig af.

10 Sygedagpenge Offentlige ydelser

Hvis man er så syg, at man ikke kan arbejde, kan man få sygedagpenge. Det kræver, at man er berettiget til dagpenge, og at man er i arbejde. Man kan godt få sygedagpenge som ledig, men det kræver, at man har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

I januar 2019 var 110.137 personer på sygedagpenge.

6 Fleksjob Offentlige ydelser

Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at den enkeltes arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, vedkommende kan klare.

Man kan få ret til fleksjob, hvis man er under folkepensionsalderen, og hvis ens kommune vurderer, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat.

Der er i dag 76.469 personer i fleksjob.

9 Jobafklaringsforløb Offentlige ydelser

Jobafklaringsforløb er til personer, som ikke kan få sine sygedagpenge forlænget efter 22 uger, men fortsat er uarbejdsdygtige.

Jobafklaringsforløbet kan være vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud og mentor. Det løber i op til to år med mulighed for fornyelse.

Der var i januar 2019 20.947 personer i et jobafklaringsforløb.

8 Ressourceforløb Offentlige ydelser

Hvis man har komplekse problemer ud over ledighed, som gør, at man er i risiko for at komme på førtidspension, kan man blive tilbudt et ressourceforløb.

Ressourceforløbet vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, og de bliver kombineret og koordineret på tværs.

Et ressourceforløb kan vare 1-5 år, og man kan blive tilbudt flere forløb, hvis det første ikke har ført til, at man har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

1. januar 2019 var 23.173 personer i et ressourceforløb

7 Revalideringsordning Offentlige ydelser

Revalidering kan gives til personer, som har begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke modtager andre tilbud, der kan hjælpe en med at få tilknytning til arbejdsmarkedet.

Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Aktiviteterne kan for eksempel være arbejdsprøvning eller uddannelse.

Der er i dag 4.084 personer på revalideringsordningen.

Det vil partierne

Således kom vi igennem ordningerne. Men vi mangler én ting. For hvad vil partierne så egentlig gøre for de personer, der bliver nedslidte før tid. Her er et overblik:

Tilbagetrækning: Det vil partierne

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Det vil de:

Give nedslidte ret til at gå på pension tidligere end almindelige lønmodtagere, der ikke har haft et tilsvarende hårdt job.

Partiet har ikke lagt sig fast på hvor længe før, men har nævnt to eller tre år som en mulighed.

Hvem, der skal have mulighed for det, skal vurderes ud fra ”objektive kriterier”. Det kan være antal år på arbejdsmarkedet, men også hvilken branche man har arbejdet indenfor.

Den præcise model agter Socialdemokratiet at udarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter.

Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

Sådan vil de finansiere det:

Socialdemokratiet regner med, at forslaget vil koste tre milliarder kroner. De penge skal findes ved at indføre en ekstra skat på den finansielle sektor og via en højere skat på især virksomheder.

Foto: Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis logo

Dansk Folkeparti

Det vil de:

Dansk Folkeparti bakkede først op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men er siden gået med i en aftale om seniorpension med regeringen og Radikale Venstre.

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Dansk Folkeparti

Venstre

Venstre

Venstre

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er gået sammen om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Grafik

Konservative Folkeparti

Konservative

Konservative Folkeparti

Det vil de:

De konservative ser ingen grund til at ændre Velfærdsforliget fra 2006, der sikrer at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere. 

Til gengæld vil de meget gerne ændre seniorførtidspensionen og er derfor gået sammen med resten af regeringen, DF og Radikale Venstre om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Konservative

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Det vil de:

De radikale mener kun, at tidligere pension skal være muligt for nedslidte. Derfor er de ikke tilhængere af at indføre differentieret pensionsalder. 

I stedet vil de have en ny seniorpensionsordning og er derfor gået sammen med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Graftik

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Det vil de:

Liberal Alliance vil generelt af med efterlønnen og sætte pensionsalderen yderligere op. LA mener, at pensionssystemet skal tage bedre hånd om de nedslidte samtidig med, at der skal stilles større krav til de friske.

Partiet er sammen med resten af regeringen gået sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Liberal Alliance

Alternativet

Alternativet

Alternativet

Det vil de: 

Alternativet vil annullere velfærdsaftalen fra 2006, så folkepensionsalderen ikke automatisk stiger i takt med, at vi lever længere.

I stedet vil partiet med inspiration fra Tyskland indføre en model, hvor man efter at have tilbragt 45 år på arbejdsmarkedet kan få mulighed for at få fuld udbetaling af pension. 

Ifølge Alternativet vil ny teknologi og øget brug af robotter reducere arbejdsstyrken i Danmark kraftigt, således at der vil forsvinde 800.000 jobs i løbet af de næste 20 år. Derfor har partiet også fokus på at få indført blandt andet 30 timers arbejdsuge og borgerløn

 

 

Foto: TV 2 Grafik

SF

SF

SF

Det vil de:

SF bakker op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men vil samtidig have indført en model, hvor folk ti år før deres folkepensionsalder får ret til at få deres arbejdsevne vurderet.

Sådan vil de finansiere det:

SF vil finansiere ændringerne ved højere beskatning af bankerne og samfundets rigeste. 

Foto: SF

Enhedslisten

Enhedslisten

Enhedslisten

Det vil de:

Enhedslisten vil annullere velfærdsaftalen fra 2006 og i stedet fastsætte pensionsalderen til 67 år.

Derudover vil partiet blandt andet gøre det muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge, indtil folkepensionsalderen sætter ind. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af en a-kasse.

Enhedslisten vil også indføre en mere fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til for eksempel 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af en a-kasse.

Sådan vil de finansiere det:

Enhedslisten anslår, at deres forslag koster cirka 10 milliarder kroner ekstra om året. Dem vil de finde ved at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst og ved at fjerne fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten. 

 

 

Foto: Enhedslisten