Politik

Minister vil have nationale test revideret

Ministeren er blevet kaldt i samråd om sagen.

De nationale læsetests for 8.klasser i hele landet – og potentielt test for alle klassetrin – er misvisende.

Det slog to af landets førende forskere på skoleområdet fast tirsdag.

Men Undervisningsministeriet har kendt til unøjagtigheder og forkerte resultater siden 2016.

Det skriver Politiken, der har set notatet "Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet", som ministeriet udgav 26. februar 2016.

Og det faktum får nu undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at slå fast, at testene skal laves om:

- Kritik er altid velkommen, og jeg er helt enig i, at vi skal have en grundig debat omkring de nationale test, og hvad de skal indeholde, og hvad vi vil bruge dem til.

Kritik er altid velkomment, og jeg er helt enig i, at vi skal have en grundig debat.

Merete Riisager, undervisningsminister (LA).

- Derfor besluttede jeg allerede i 2018 at sende de nationale test til eftersyn. De er trods alt 10 år gamle, og der er behov for at revidere dem, siger hun i et skriftlig svar til TV 2.

Merete Riisager tiltrådte som Undervisningsminister 28. november 2016.

Problemet er adaptivt

I undersøgelsen fra 2016 tog eleven tog to tests på samme niveau for at sammenligne resultatet, skriver Politiken, og i 19 ud af 30 af testenes undersøgte profilområder var der så store uoverensstemmelser mellem de to test, at sammenhængen mellem testresultaterne blev beskrevet som "tvivlsom", "dårlig" eller endda "uacceptabel".

Den del valgte ministeriet imidlertid at udelade i notatets sammenfatning.

I stedet for at nævne uoverensstemmelserne i testresultaterne står der, at der i alle de gentagne test var en såkaldt "statistisk signifikant positiv sammenhæng".

Det svarer ifølge Politiken til, at der er overensstemmelse mellem testene.

Ifølge Svend Kreiner fra Københavns Universitet og Jeppe Bundsgaard fra Aarhus Universitet er 8.klasse-testens sværhedsgrader forkerte, hvilket kan føre til misvisende resultater.

Ikke bare er de usikre. Noget er decideret forkert.

Jeppe Bundsgaard, forsker Aarhus Universitet.

- Ikke bare er de usikre. Noget er decideret forkert. Vi har sammenlignet de sværhedsgrader, som vi kan udregne, med de sværhedsgrader, som de nationale test giver. Og de sværhedsgrader, som testene bruger, er for en meget stor gruppes vedkommende forkerte, siger Jeppe Bundsgaard til TV 2.

Problemet ligger ifølge forskerne blandt andet i, at testene er adaptive. Det betyder, at hvis du svarer mange gange forkert i starten, kan det være svært at hive resultatet op igen.

Til forskel fra en lineær test, hvor alle svarer på samme spørgsmål, tilpasser den adaptive test sig efter, hvad eleven svarer.

Vil stille paragraf 20-spørgsmål

Undervisningsordfører for Radikale Venstre, Marianne Jelved, mener, at ministeriets viden og manglende handling er en ”skandale”.

- Vi er som politikere afhængige af de sammenfatninger, som ministerierne leverer.

Det er en ren tilståelsessag for ministeriet.

Marianne Jelved, undervisningsordfører (R).

- Så det er en ren tilståelsessag for ministeriet, når der er så langt mellem undersøgelsens resultater og sammenfatningen, siger Marianne Jelved til Politiken.

Paragraf 20-spørgsmål

Fra Folketingets hjemmeside:

§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse

Et folketingsmedlem kan også stille spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Disse spørgsmål kaldes § 20-spørgsmål, fordi de stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden.

Spørgsmålet kan være ledsaget af en begrundelse. § 20-spørgsmål skal angå ministerens holdning.

Ministeren skal besvare § 20-spørgsmål inden for 6 hverdage. Ministerens svar på spørgsmål til skriftlig besvarelse sendes direkte til spørgeren, men offentliggøres også på folketinget.dk.

Spørgetiden

Den såkaldte spørgetid dækker over § 20-spørgsmål til ministrene til mundtlig besvarelse i Folketingssalen, som afholdes om onsdagen efter spørgetimen.

I spørgetiden kender ministeren spørgsmålene på forhånd.

Spørgsmål skal være modtaget i Folketingets Lovsekretariat senest fredag kl. 12.00 for at kunne blive besvaret af ministeren i Folketingssalen den følgende onsdag.

Undervisningsordfører Jacob Mark fra SF er også overrasket, og han mener, at de burde have reageret med det samme.

- Vores klare anbefaling er at sætte testene i bero og i bedste fald at droppe dem fuldstændig, siger Jakob Mark til nyhedsbureauet Ritzau.

Han har kaldt ministeren i samråd.

Sammen melding kommer fra Socialdemokratiets undervisningsordfører, Anette Lind:

- Forligskredsen og Folketinget skal have retvisende oplysninger. Derfor skal ministeren forklare sig, og jeg vil derfor stille et paragraf 20-spørgsmål, siger hun til TV 2.

Udsat for kritik før

Merete Riisager skriver videre, at hun allerede har sat en grundig evaluering i gang:

- Jeg har været meget opmærksom på at få både praktikere og forskere inddraget forud for evalueringen af de nationale test, så vi får en bred og dækkende evaluering og nogle pejlemærker, som politikerne kan træffe beslutninger på baggrund af, skriver hun til TV 2.

Trods kritik fra flere forskere vil Mette Riisager (LA) beholde de nationale test

Tilbage i september 2016 sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at testen måtte skrottes i sin nuværende form, mens professor Niels Egelund, der ellers havde været fortaler for testene, ved samme lejlighed havde skiftet mening.

Hvert år bruges der 14 millioner kroner på at gennemføre testene.

I år gennemføres testene fra 1. marts til og med 30. april, oplyser Undervisningsministeriet.