Valg 2019

Med Østergaards krav stiger risikoen for kaos efter valget – kan ende med nyvalg, siger ekspert

Radikale truer med at vælte Mette F., hvis ikke udlændingepolitikken lempes. Få overblik over alle partiernes krav til statsministerkandidaterne.

Risikoen for, at regeringsforhandlingerne efter næste folketingsvalg bliver kaotiske og langvarige, er tirsdag steget.

Det vurderer valgforsker Rune Stubager, efter Radikale Venstre har fremsat endnu et krav til Mette Frederiksen, samtidig med at partiet truer med at spænde ben for hendes statsministerdrømme.

- Det bliver et pokerspil af den anden verden. Det var der sådan set linet op til allerede, og nu er indsatserne forhøjet betragteligt, siger valgforskeren til TV 2.

Truer med at vælte Frederiksen

Radikale Venstre peger som udgangspunkt på Mette Frederiksen som statsminister efter næste valg, men støtten er betinget af flere ultimative krav.

Det her viser, hvor sindssygt besværligt det kan blive efter et valg

Hans Engell, politisk kommentator

Socialdemokratiet skal blandt andet gøre sig uafhængigt af Dansk Folkeparti på eksempelvis udlændinge- og EU-politikken for at få de radikales støtte. Og i tirsdagens udgave af Berlingske lancerer politisk leder Morten Østergaard et nyt ultimativt krav og truer samtidig med at vælte en regering ledet af Mette Frederiksen (S), hvis ikke det opfyldes.

Den radikale leder kræver, at en del af det såkaldte "paradigmeskifte" i udlændingepolitikken skal rulles tilbage. Konkret drejer det sig om den del, der siger, at arbejde og uddannelse fremover skal tillægges mindst mulig betydning, når der skal tages stilling til, om udlændinge skal have forlænget sin opholdstilladelse eller ej her i landet.

Socialdemokratiet har sammen med regeringen og Dansk Folkeparti stemt for aftalen, men sløjfer Mette Frederiksen ikke den del efter valget, vil Radikale Venstre aktivt forsøge at vælte hendes regering og stemme for et mistillidsvotum mod den.

- Jeg forlanger, at vi får en ny integrationspolitik, hvor vi sætter os for at løse integrationsproblemerne i stedet for at videreføre et paradigmeskifte, som bare skaber problemer for mennesker, som bidrager, siger Morten Østergaard til TV 2.

En svær parlamentarisk situation

Med fire statsministerkandidater og en række hårde og ultimative krav til Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) var der allerede forud for den nye radikale melding udsigt til et meget spændende forløb om regeringsdannelse efter næste folketingsvalg.

Her kan du se de mest markante krav til statsministerkandidaterne.

Krav til statsminister - FV19

Især Alternativet har skabt opbrud i blokkene ved at lancere sin egen statsministerkandidat og trække sine mandater ud af ligningen. Et gennemsnit af meningsmålingerne antyder dog, at rød blok kan danne regering uden Uffe Elbæks mandater, men det ser svært ud uden de radikale.

Morten Østergaards parti står i den seneste Megafon-måling til 14 mandater, og derfor har Mette Frederiksen formentlig ikke råd til, at partiet modsætter sig, at hun danner en ren S-regering, som hun ellers går til valg på.

Ifølge Rune Stubager kan en eventuel rød regeringsdannelse derfor blive svær. Han påpeger, at Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse er slået ind på en strammere udlændingekurs end tidligere, og han tror ikke, Socialdemokratiets troværdighed kan holde til, at partiet afviger meget fra den nye linje. Det ønsker både Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og til dels SF ellers, at hun gør.

Jeg vil gerne advare mod, at man kaster Danmark ud i et parlamentarisk kaos

Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet

Derfor kan Mette Frederiksen komme til at stå i en svær situation, siger han. Det er politisk kommentator Hans Engell enig i.

- Det her viser, hvor sindssygt besværligt det kan blive efter et valg, når der skal dannes en regering. Morten Østergaard lægger et hamrende hårdt pres på Mette Frederiksen og siger, at hun kommer til at vælge mellem Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i udlændingepolitikken, siger Hans Engell.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF).

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Anders Samuelsen (LA).

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

Portræt af formand for SF Pia Olsen Dyhr.

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Den politiske leder for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Politisk ordfører Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativets Uffe Elbæk.

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Stig Grenov (Kristendemokraterne)

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Klaus Riskær Pedersen har fået de påkrævede underskrifter og er nu på vej på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer på Holmegårdsvej i Kokkedal mandag den 29. april 2019.. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Mette F. advarer mod kaos

På Christiansborg frygter Dansk Folkepartis formand for konsekvenserne af den radikale melding.

- Jeg mener, det er meget skelsættende. Det her betyder, at et regeringsskifte efter valget er et kæmpe stort eksperiment, når det handler om udlændingepolitikken, siger Kristian Thulesen Dahl til TV 2.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gør det imidlertid helt klart, at hun ikke har tænkt sig at imødekomme de radikale krav på udlændingepolitikken.

Risikoen for nyvalg er steget

Rune Stubager

Som reaktion på Morten Østergaards ultimatum siger hun tirsdag til TV 2, at Socialdemokratiet også efter næste valg vil stå for en stram udlændingepolitik. Hun affejer de radikales krav og peger på, at der både i befolkningen og på Christiansborg er bred opbakning til en stram udlændingepolitik. Morten Østergaard kan ikke true sig til indflydelse, lyder det.

- Jeg vil gerne advare mod, at man kaster Danmark ud i et parlamentarisk kaos, som vi ser i andre lande, siger Mette Frederiksen.

Giver Løkke muligheden

Hun advarer vælgerne mod, at en stemme på Radikale Venstre kan give Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten.

- De radikale vælgere bliver jo nødt til at forholde sig til det her. Med Morten Østergaards meldinger i dag er Radikale Venstre snublende nær at gøre Lars Løkke Rasmussen til statsminister efter et valg.

Mette Frederiksen advarer mod, at en stemme på Radikale Venstre kan bringe Lars Løkke Rasmussen til magten. Video: Morten Nielsen

Når Mette Frederiksen siger, at Morten Østergaard kan gøre Lars Løkke Rasmussen til statsminister, selvom der er rødt flertal, henviser hun indirekte til den såkaldte negative parlamentarisme, vi har i Danmark.

Den siger, at en regering ikke behøver have et flertal bag sig, men at der ikke må være et flertal imod den, samt at der ikke kan dannes en regering, hvis den har udsigt til at blive mødt af et mistillidsvotum, første gang den er i Folketinget.

Det betyder, at Lars Løkke Rasmussen kan få chancen for at danne en ny regering, hvis Mette Frederiksen har et flertal imod sig, men Morten Østergaard afviser, at han derved kan være med til at give Lars Løkke Rasmussen nøglerne til Statsministeriet.

Han påpeger, at han også vil stemme for et mistillidsvotum mod Venstre-formanden, hvis ikke dele af paradigmeskiftet rulles tilbage, og det er der ingen udsigt til, at Løkke vil.

Risiko for nyvalg

Rune Stubager tror derfor, at regeringsforhandlingerne – afhængig af mandatfordelingen - kan blive meget lange og fastlåste. Det vil være et spørgsmål om, hvem der først bøjer sig, men hvis ikke det sker, er der risiko for, at danskerne skal til et nyt folketingsvalg.

- Risikoen for nyvalg er steget, men størrelsen på den risiko er svær at have en fornuftig fornemmelse af på nuværende tidspunkt. Den kan være steget fra en kvart til en halv procent, siger Rune Stubager.

Han understreger, at chancen for, at Lars Løkke Rasmussen kan danne en regering, også besværliggøres af, at Nye Borgerlige har opstillet tre ”ufravigelige krav” på udlændingeområdet, som kan blive meget svære at indfrie.

Folketingsvalget skal senest være afholdt 17. juni.