Hvor mange kan gå på tidlig pension? Her er sandheden bag Løkke og Frederiksens talkrig
Statsministeren og S-formanden er meget uenige om, hvor mange danskere der kan komme tidligere på pension. TV 2 guider dig gennem talkrigen.
Er det 2850 eller 6000 danskere, der kan få glæde af Socialdemokratiets plan om tidligere pension til nedslidte?
Det var et af de helt store spørgsmål søndag aften, hvor de to statsministerkandidater Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) for første gang nogensinde mødtes til en direkte tv-debat hos DR.
Statsministeren påstod, at Mette Frederiksen er på vej ud i ”det største bluffnummer i dansk politik i flere generationer”, fordi kun 2850 personer per årgang med Socialdemokratiets forslag kan gå fra fuldtidsbeskæftigede til tidligere pension.
Omvendt påstod Mette Frederiksen, at den udlægning var helt forkert, og at mere end det dobbelte – omkring 6000 personer per årgang – vil få glæde af forslaget.
Diskussionen blev debattens helt store omdrejningspunkt og kommer også til at fylde meget i den kommende valgkamp. Derfor har TV 2 i samarbejde med to eksperter lavet et overblik over, hvad der er op og ned i talkrigen.
Hvad handler diskussionen om?
Når Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen diskuterer pensionstal, er det, fordi Socialdemokratiet i januar lancerede et udspil om ret til tidligere pension for nedslidte.
Oppositionspartiet vil afsætte tre milliarder kroner til formålet, men har endnu ikke været konkret i forhold til, hvem og hvor mange der kan få glæde af ordningen, samt hvor lang tid før de kan trække sig tilbage. Det har fået regeringen til at beskylde forslaget for at være valgflæsk og varm luft.
13. marts kom der dog en beregning fra Finansministeriet, der giver lidt mere klarhed over forslaget. Embedsfolkene har regnet på, hvor mange danskere der kan gå tidligere på pension for de tre milliarder kroner, Socialdemokratiet vil bruge på formålet.
Hvad viser tallene?
Beregningerne fra Finansministeriet giver flere forskellige resultater.
Hvis der kun ses på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede der kan gå tre år tidligere på pension, rækker tre milliarder kroner til at hjælpe 2850 personer per årgang. Det er det tal, Lars Løkke Rasmussen tager udgangspunkt i.
Finansministeriet har også regnet på, hvor mange beskæftigede – både fuldtid og deltid – der får glæde af forslaget. Her er tale om cirka 4000 personer per årgang, men det er ikke det tal, Socialdemokratiet bruger. De har fundet et endnu højere tal i beregningerne.
Tallet er 6000 personer per årgang, men det skyldes, at der her også er medregnet danskere uden for arbejdsmarkedet, der forventes at overgå til folkepension. Det drejer sig om personer på kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og andre overførselsindkomster. De fleste af disse ydelser vil dog formentlig være mere favorable end folkepensionen.
Tager nogle af dem fejl?
Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er der ikke nogen af tallene, der er forkerte.
- Det afhænger af, hvad man vil belyse. Alle tallene er sådan set korrekte, men det er forskellige ting, de siger noget om. Det handler om, hvilken historie man vil fortælle, siger han til TV 2 og tilføjer:
- Socialdemokratiet kigger på antallet af hoveder, der kan ende på ordningen, mens Venstre fokuserer på, hvor mange der kommer fra fuldtidsbeskæftigelse.
Hvad er mest retvisende?
Hvis formålet er at vise, hvor mange fuldtidsbeskæftigede murere der kan gå tre år tidligere på pension, er Lars Løkke Rasmussens 2850 det rigtige tal, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Han vurderer dog, at tallet vil være højere, hvis der tælles antal hoveder i stedet for kun at se på fuldtidsbeskæftigede. Det skyldes, at der formentlig også vil være deltidsansatte, der vil gøre brug af retten til tidligere pension, fordi forskellen mellem deres hidtidige indkomst og folkepensionen vil være mindre.
Socialdemokratiet oplyser mandag til TV 2, at deres skøn med afsæt i beregningerne fra Finansministeriet er, at mellem 5000-6000 kan komme tre år tidligere på pension. Her er også medregnet personer, der kommer fra overførselsindkomster, og som dermed ikke døjer med nedslidning på arbejdspladsen.
Derfor ligger det mest retvisende tal formentlig et sted midt mellem de to statsministerkandidaters udsagn, mener Bo Sandemann Rasmussen.
- Hvis man gerne vil sige noget om, hvor mange der kan komme fra beskæftigelse (både fuldtid og deltid, red.) ind på den her ordning, så er de 4000 et meget godt billede, lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen.
Hvad skal danskerne tro?
Samme holdning deler professor Bent Greve, der blandt andet forsker i arbejdsmarkedet på RUC. Han mener, at det her er et eksempel på, at seerne skal være meget varsomme, når de i debatter hører politikerne kaste om sig med tal.
- Sådan nogle beregninger bliver ofte fremstillet meget skråsikkert. Men de bygger på en række forudsætninger, der ofte er fyldt med mange usikkerheder. Derfor skal befolkningen være meget opmærksom, siger Bent Greve til TV 2.
Du læse meget mere om det kommende folketingsvalg her og tage TV 2s kandidattest her. Valget skal være afholdt senest 17. juni.