Guide til den sidste duel - her er forklaringen på Løkkes og Frederiksens punchlines

Det her er et af Venstres mest centrale valgbudskaber.

Først og fremmest skal det understreges, at Mette Frederiksen igen og igen har afvist, at hun som statsminister vil lempe udlændingepolitikken.

Men det er et faktum, at de partier, Mette Frederiksen efter alt at dømme vil være afhængig af efter valget, kræver ændringer i udlændingepolitikken. Eksempelvis har Radikales politiske leder, Morten Østergaard, slået fast, at det er et ultimativt krav, at en ny regering skal tilbagerulle dele af det såkaldte "paradigmeskifte".

Spørgsmålet er, hvem der får sin vilje efter en eventuel rød valgsejr. Her argumenterer Løkke - og resten af blå blok - for at Mette Frederiksen vil blive tvunget til at give efter for kravene fra sine støttepartier.

Mette Frederiksen hæfter sig til gengæld ved, at der efter alt at dømme også efter et valg vil være et stort flertal på Christiansborg (bestående af S og hele blå blok), der ønsker at fastholde en stram udlændingepolitik, og at hun derfor sagtens vil kunne videreføre den nuværende udlændingepolitik. Det er det, Mette Frederiksen mener, når hun igen og igen henviser til "mandaternes logik".

Det her er et af Venstres hovedangreb på Socialdemokratiet i denne valgkamp.

Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte sidste efterår at sænke den såkaldte integrationsydelse markant. Det var Socialdemokratiet imod (selvom de endte med at stemme for forslaget alligevel.)

Socialdemokratiet vil til gengæld ikke love, at de efter valget vil sætte integrationsydelsen tilsvarende op.

I stedet vil partiet "nedsætte en ydelseskommission, som senest 12 måneder efter valget skal komme med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt og stabilt flertal om ydelserne."

Altså ligger det fast, at partiet mener, at den nuværende ydelse er for lav - mens det ikke ligger fast, hvor meget partiet ender med at mene, den skal hæves.

Blandt Socialdemokratiets støttepartier er det et klokkeklart krav, at både kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skal fjernes.

Sådan her lød det eksempelvis for nyligt fra Enhedslistens Pernille Skipper:

Sådan sagde Løkke, da de to partiledere tørnede sammen i en debat på DR tidligere på året. Og han kan meget vel gentage det i denne debat.

Socialdemokratiet vil bruge tre milliarder kroner på at indføre en ret til at gå tidligere på folkepension.

Det vil ifølge partiet række til, at 5-6.000 personer om året vil kunne trække sig tre år tidligere fra arbejdsmarkedet. Men hvem er det præcis, der vil kunne benytte sig af ordningen - og hvem vil ikke? Hvilke kriterier er det helt nøjagtigt, man skal opfylde?

Dé spørgsmål har Socialdemokratiet ikke svaret på. Partiet mener, at den konkrete model først skal udarbejdes efter et valg, sammen med arbejdsmarkedets parter.

Og det er denne mangel på konkrete svar, som Løkke forsøger at udstille, når han kalder planen for et "bluffnummer".

Der bliver slynget virkelig mange tal rundt i debatten om tilbagetrækning for nedslidte. Ét af dem, Løkke ofte har fremhævet, er 2.850.

Socialdemokratiet vil bruge tre milliarder kroner på at indføre en ret til at gå tidligere på folkepension.

Finansministeriet har regnet sig frem til, at det rækker til at sende 2.850 fuldtidsbeskæftigede tre år tidligere på pension. Men her skal man hæfte sig ved ordet fuldtidsbeskæftigede. For virkeligheden er, at eksempelvis også deltidsbeskæftigede vil benytte sig af en sådan ordning, og derfor vil pengene reelt række til langt flere personer, mener Mette Frederiksen. S-formanden nævner ofte tal i omegnen af 5.000-6.000.

- Alle tallene er sådan set korrekte, men det er forskellige ting, de siger noget om, lyder dommen fra professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen i denne fine gennemgang af taldiskussionen.

Det her er et af Løkkes vigtigste budskaber i valgkampen, og Venstre har de seneste uger brugt mange penge på annoncer med netop dette budskab.

Tidligere har Venstre under Løkkes formandsskab været imod at bruge flere penge på den offentlige sektor. Men det har ændret sig. Dagen efter valgudskrivelsen præsenterede Løkke et "velfærdsløfte". Hvis det står til Venstre, skal der nu bruges 69 milliarder kroner mere på velfærd frem mod 2025. Nok til at finansiere det, at der i de kommende år bliver flere ældre og flere børn, der skal passes og plejes af den offentlige sektor.

Det er nogenlunde det samme niveau for vækst i det offentlige forbrug, som Socialdemokratiet går til valg på.

Løkkes store problem i denne forbindelse er, at flere af de partier, han kommer til at være afhængig af efter et valg, vil den stik modsatte retning.

- Det bliver vores opgave at sørge for, at det ikke bliver til virkelighed. Løkke kan ikke gennemføre det her, uden at vi er med på det, har Anders Samuelsen (LA) eksempelvis slået fast.

Venstre vil have et skattestop, Socialdemokratiet et skattehop. Sådan lyder et helt centralt valgbudskab, som Venstre blandt andet har fremført i annoncekampagner de seneste dage.

I annoncerne nævner Venstre en række skatter, som, de mener, en S-regering vil hæve. Men Venstre " griber ting ud af den blå luft og nævner en masse skatter, som vi slet ikke har tænkt os at hæve," har Socialdemokratiets Dan Jørgensen slået fast overfor TV 2.

På ét par områder er det dog korrekt, at S har i sinde at hæve skatten fra det nuværende niveau.

Her gennemgår Dan Jørgensen punkterne i Venstres annonce og forklarer, hvilke skatter S vil hæve - og hvilke de ikke vil, til trods for at Venstre altså nævner dem:

• "Skat på firmabetalt mobiltelefon" - Nej, S vil ikke hæve skatten, men fastholde den, hvor den er i dag. Partiet vil dog ikke sænke den, som Venstre vil, siger Dan Jørgensen.
• "Licensen genindføres?" - Nej, det passer ikke, siger Dan Jørgensen.
• "Iværksætterskat" - Nej, det passer ikke, siger Dan Jørgensen.
• "Højere skat på arbejde?" - Nej, det passer ikke, siger Dan Jørgensen.
• "Højere registreringsafgift på biler?" - Nej, det passer ikke, siger Dan Jørgensen.
• "Højere skat på danske familievirksomheder" - Ja. Ifølge Dan Jørgensen vil en S-regering tilbagerulle den skatterabat, som regeringen har indført på arveafgiften for familieejede virksomheder.
• "Højere aktieskat" - Ja. Ifølge Dan Jørgensen vil en S-regering hæve skatter for den finansielle sektor og for de to procent, der tjener mest på aktier.
• "Højere skat på pensionsopsparing?" - Nej, det passer ikke, siger Dan Jørgensen.
• "Balanceskat = dyrere boliglån" - Nej, det passer ikke, siger Dan Jørgensen.

Antallet af asylansøgere til Danmark var både i 2017 og 2018 ca. 3500 personer. Det er markant færre end særligt 2015. Det var hér, flygtninge og migranter gik på de danske motorveje, og mere end 21.000 mennesker søgte om asyl i Danmark.

Tendensen ser ud til at fortsætte nedad i 2019.

Det er dog næppe hele sandheden, at faldet alene skyldes beslutninger, der er taget i Folketinget. For det faldende antal asylansøgere gør sig nemlig gældende på tværs af EUs lande. Også på EU-niveau toppede antallet af asylansøgere i 2015. Siden da er tallet faldet støt.

Der kommer altså markant færre asylansøgere til Europa i øjeblikket. Og dermed også færre til Danmark.

Hvis der er ét ord, Løkke gerne vil have vælgerne til at forbinde med blå bloks sundhedsreform, er det nærhed.

Det centrale element i sundhedsreformen er en markant omstrukturering af det danske sundhedsvæsen. De fem folkevalgte regionsråd skal nedlægges og erstattes af en ny struktur, bygget op omkring én central bestyrelse - kaldet Sundhedsvæsen Danmark - og 21 såkaldte sundhedsfællesskaber fordelt i hele landet.

Altså bliver visse beslutninger, der før blev truffet i de fem regionsråd, centraliseret – andre bliver decentraliseret.

Det store spørgsmål er: Fører det så samlet set til et mere eller mindre nært sundhedsvæsen? Det første, argumenterer Løkke for. Det sidste, insisterer Mette Frederiksen på. Læs mere om sundhedsreformen her.

Venstre har forsøgt at gøre skolepolitikken til et forholdsvis stort tema i valgkampen. Med Løkke i spidsen har de blandt andet gjort meget ud af at fremhæve, hvor dårlig Mette Frederiksens politik ifølge Venstre vil være for landets mange friskoler.

Det er en smule kompliceret, det her, men hæng på: Den nuværende regering har hævet den såkaldte koblingsprocent (det offentlige tilskud, friskoler får per elev) fra 71 pct. til 76 pct.

Socialdemokratiet ønsker at føre det tilbage til 71 og bruge de overskydende penge på folkeskolen.

Det vil betyde, at det årlige tilskud til landets fri- og privatskoler bliver i omegnen af 365 millioner kroner mindre. Og det kan ifølge Dansk Friskoleforening medføre, at 100 af Danmarks friskoler må lukke. Dét tal gentager Venstre altså i den igangværende valgkamp.

Socialdemokratiet afviser dog, at dét vil blive konsekvensen af deres politik.

- Da støtten sidst var på det niveau, vi ønsker (71 procent, red.), kom der ikke færre friskoler. Der kom flere, har Mattias Tesfaye (S) pointeret.

Det kan virke som en ligegyldig indskudt bemærkning. Men det er helt bevidst, når statsministeren flere gange på det seneste har nævnt, at S-formanden bor i Nordsjælland.

Mette Frederiksen flyttede for nyligt til Hareskovby - på grænsen mellem Nordsjælland og hovedstaden.

Socialdemokratiet har siden da gjort sig store bestræbelser på at forklare journalister og politiske modstandere, at det skam ikke er Nordsjælland. Hvorfor? Fordi Nordsjælland giver nogle helt andre associationer end dem, partiet ønsker skal forbindes med partiformanden. Mens Nordsjælland smager af "elite", ønsker Mette Frederiksen helt tydeligt at slå på, at hun er rundet af ærkesocialdemokratiske dyder.

Det er dén debat, Løkke stikker til, når han igen og igen indskyder, at Mette Frederiksen bor i Nordsjælland. Du kan læse mere om sagen i denne interessante baggrundshistorie fra Berlingske.

Lars Løkke Rasmussen bor i øvrigt selv i Nyhavn, helt centralt i København.

Velfærd er et af de helt centrale valgtemaer, og S-formanden gør meget ud af dén her pointe.

Der florerer virkelig mange tal i debatten om, hvorvidt denne regering har sparet på velfærden eller det modsatte. Ét af de tal, Socialdemokratiet læner sig op ad, er beregnet af tænketanken Kraka sidste år. De påviser, at i årene med Løkke som statsminister (2009-2011 og 2015-2017) var der en samlet negativ udvikling i det offentlige forbrug på 1,7 milliarder kroner. Til gengæld steg det offentlige forbrug markant, da Fogh var statsminister, og også - omend mere moderat - da Thorning stod i spidsen for landet.

Venstre afviser, at man dermed kan konkludere, at der generelt er skåret i velfærden under Løkke. Partiet henviser til andre tal, nemlig dem, der viser "udviklingen i den kommunale serviceramme" - altså kort fortalt, hvor mange penge kommunerne har fået lov af regeringen til at bruge. Og dé tal viser en stigning i den nuværende valgperiode, modsat et fald under Thorning.

Tallene bag Venstres graf stammer fra Finansministeriet.

Der bliver slynget virkelig mange tal rundt i debatten om tilbagetrækning for nedslidte. Ét af dem, Socialdemokratiet har fremhævet, er 133.

Regeringen, DF og Radikale indgik kort inden valgudskrivelsen en aftale om at nedslidte lettere skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Godt 17.000 personer vil få gavn af ordningen, slog partierne bag aftalen igen og igen fast. Men sandheden er, at langt størstedelen af de personer, der forventes at ville gøre brug af den nye seniorpension, slet ikke kommer fra et job.

Størstedelen vil i stedet komme fra seniorførtidspension eller andre overførselsindkomster - for eksempel sygedagpenge eller ledighedsydelse. Jyllands-Posten har afdækket, hvordan aftalen reelt betyder, at 133 fuldtidsbeskæftige om året vil kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet seks år før pensionsalderen.

"Desperat", "bluff" og "Løkkes regering manipulerer debatten" har kritikken efterfølgende lydt fra socialdemokrater.

Tidligere har Venstre under Løkkes formandsskab været imod at bruge flere penge på den offentlige sektor. Men det har ændret sig. Dagen efter valgudskrivelsen præsenterede Løkke et "velfærdsløfte".

Hvis det står til Venstre, skal der bruges 69 milliarder kroner mere på velfærd frem mod 2025. Nok til at finansiere det såkaldte ”demografiske træk” - at der bliver flere ældre og flere børn, der skal passes og plejes af den offentlige sektor.

Det er nogenlunde det samme niveau for vækst i det offentlige forbrug, som Socialdemokratiet går til valg på.

Løkkes store problem i denne forbindelse er, at flere af de partier, han kommer til at være afhængig af efter et valg, vil den stik modsatte retning.

- Det bliver vores opgave at sørge for, at det ikke bliver til virkelighed. Løkke kan ikke gennemføre det her, uden at vi er med på det, har Anders Samuelsen (LA) eksempelvis slået fast.

Og derfor - argumenterer Socialdemokratiet - vil Løkke ikke kunne leve op til det "velfærdsløfte", han går til valg på.

Venstre går ikke til valg på at sænke topskatten, har både Lars Løkke Rasmussen (V) og en række andre Venstre-politikere slået fast.

Alligevel har Socialdemokratiet flere gange hævdet, at Venstre har en "skuffeplan" for topskattelettelser.

Det er desuden værd at nævne, at selv hvis Venstre efter valget skulle ønske at sænke topskatten, tyder alt på, at der langt fra vil være et flertal for det i Folketinget. K, LA og Nye Borgerlige ønsker topskatten sænket, men Dansk Folkeparti - og hele rød blok - er modstandere af idéen. Det var som bekendt også grunden til, at det ikke lykkedes for VLAK-regeringen i denne valgperiode at få vedtaget topskattelettelser.

Det er i denne forbindelse også værd at nævne, at der rent faktisk blev gennemført topskattelettelser under den sidste Socialdemokratisk-ledede regering.

Hvis der er ét ord, Mette Frederiksen gerne vil have vælgerne til at forbinde med blå bloks sundhedsreform, er det centralisering.

Det centrale element i sundhedsreformen er en markant omstrukturering af det danske sundhedsvæsen. De fem folkevalgte regionsråd skal nedlægges og erstattes af en ny struktur, bygget op omkring én central bestyrelse - kaldet Sundhedsvæsen Danmark - og 21 såkaldte sundhedsfællesskaber fordelt i hele landet.

Altså bliver visse beslutninger, der før blev truffet i de fem regionsråd, centraliseret – andre bliver decentraliseret.

Det store spørgsmål er: Fører det så samlet set til et mere eller mindre nært sundhedsvæsen? Det første, argumenterer Løkke for. Det sidste, insisterer Mette Frederiksen på. Læs mere om sundhedsreformen her.

Det her er en af Mette Frederiksens ofte brugte angreb på Løkke.

S-formanden henviser her til den store kommunalreform, som blev vedtaget i Folketinget i 2005 og trådte i kraft fra 1. januar 2007. Lars Løkke Rasmussen var hovedarkitekten bag reformen som daværende Indenrigs- og Økonomiminister. Den betød markante ændringer af organisationen og opgavefordelingen i den offentlige sektor. Blandt andet blev 271 kommuner slået sammen til 98. 14 amter blev nedlagt og erstattet af fem regioner.

Socialdemokratiet var med til at aftale dele af reformen, men ikke det hele. Du kan læse mere om kommunalreformen her.

Det her er et af Mette Frederiksens mest brugte pointer i debatten om pensionsalder og tilbagetrækning.

I sin nytårstale 1. januar 2011 sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ønskede at afskaffe efterlønnen gradvist. Det skulle gælde for danskere, der var under 45 år på det tidspunkt.

Nogle måneder efter indgik VK-regeringen en aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om at beskære efterlønsordningen. Aftalen betyder bl.a., at efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år. Og at efterlønsalderen hæves, så den vil være 63 år i 2020 og 64 år i 2023.

Selvom blå blok tabte det efterfølgende valg, var der fortsat et flertal for aftalen, da Radikale Venstre stod fast.

Efterlønnen er således ikke afskaffet fuldstændigt, men beskåret af et flertal bestående af blandt andet Venstre.

Selvom Venstre og Socialdemokratiet uden tvivl har nærmet sig hinanden politisk den seneste tid - blandt andet når det kommer til udlændinge- og velfærdspolitik - insisterer Mette Frederiksen på, at der fortsat er markante uenigheder. Én af de største er ifølge S-formanden i spørgsmålet om ulighed.

Uligheden er steget i Danmark de seneste årtier. Det har tænketanken Kraka blandt andet påvist på baggrund af tal fra OECD. Målt på den såkaldte gini-koefficient er uligheden øget med 3,1 point de seneste femten år. Hvor Danmark i midten af 00'erne var det mest lige land i OECD, ligger vi i dag på en syvendeplads.

Det skal samtidig tilføjes, at alle indkomstgrupper i denne periode har oplevet indkomstfremgang. Men at fremgangen har været størst for de grupper, der har de højeste indkomster, og at forskellene derfor er blevet større.

Du kan læse mere om ulighedsdebatten i denne fine gennemgang, som Berlingske har lavet.