DF vil sende flere studiepladser ud i landet og fjerne omstridt sparekrav
DF vil fjerne omprioriteringsbidraget fra ungdomsuddannelserne og flytte uddannelsespladser ud i landet.
Det skal fremover være nemmere at tage en uddannelse andre steder end i landets fire største byer.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, der vil have en handleplan for udflytning af studiepladser.
- Vi forestiller os et samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at få placeret tilstrækkeligt mange uddannelsespladser i resten af landet, så det bliver nemmere for unge fra hele landet at søge uddannelser, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til TV 2.
Brug for arbejdskraft i hele landet
Dansk Folkeparti fortsætter således udflytningsagendaen, der udover de seneste års udflytning af statslige arbejdspladser også har præget blandt andet medieforliget.
Som konsekvens meddelte Radio24syv torsdag, at radiokanalen ikke vil søge om at forlænge sin sendetilladelse, fordi der i det nye udbud er krav om, at mindst 70 procent af redaktionen skal være 110 kilometer fra København.
Udflytning er også et af temaerne på Landdistrikternes Fællesråds årsmøde i Billund, hvor Kristian Thulesen Dahl vil lufte sine planer.
Landdistrikterne begræder, at den lovede effekt af udflytningen af statslige arbejdspladser indtil videre er udeblevet.
Der er kommet statslige arbejdspladser til, men samtidig er andre statslige jobs i provinsen sparet væk. Derfor skal der yderligere 8000 til, mener Landdistrikternes Fællesråd.
Flere studiepladser i provinsen
DF meldte i september ud, at partiet vil sikre, at 10 procent af pladserne på universitetsuddannelserne er andre steder end i de fire største byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg. Nu tilføjer DF, at 50 procent af pladserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler ligeledes skal ud i landet.
I dag er 95 procent af universitetspladserne i de store byer. Ambitionen er at nå ned på 90 procent. Og 70 procent af pladserne på erhvervsakademier og 65 procent af professionshøjskolepladserne er i de store byer. Det samlede tal for de to uddannelsesgrene skal altså ned på 50 , mener Dansk Folkeparti.
- Det er ud fra en tanke om, at der, hvor man tager sin uddannelse, der bliver man også boende bagefter. Og vi har brug for arbejdskraften i hele landet, så det skal være nært og tilgængeligt at komme til en uddannelsesplads, forklarer Thulesen Dahl.
- Hvis du er uddannet i Aarhus eller København, så bliver det måske en stor ting at skulle tage et arbejde i Haderslev, Tønder eller Thisted. Så er det svært at overskue at skulle tage et job og danne et netværk der.
Uddannelserne er skeptiske
Uddannelsesinstitutionerne bakker op om, at der skal være studiemuligheder i hele landet, men de bifalder ikke Dansk Folkepartis "meget firkantede dimensionering".
- Jeg kan ikke vende tommelfingeren opad til, at vi som sektor skulle gå ind for, at der bliver lavet nogle meget stramme procentvise fordelinger, siger Niels Egelund, formand for Danske Erhvervsakademier.
- Vi går ind for en geografisk spredning, men det skal være en spredning, som beror på, at der er et reelt behov for det fra virksomheder, erhvervsliv og potentielle studerende, siger han.
Der er også mange forudsætninger, der skal være på plads, lyder det fra Danske Professionshøjskoler. De demografiske udvikling - altså, at der er unge mennesker nok til at besætte studiepladserne, at der er arbejdspladser i området til dem efterfølgende, studieboliger, et ungdomsmiljø og et fagligt miljø, da hver uddannelse jo består af mange forskellige fag.
- Kristian Thulesen Dahl har fuldstændig ret i, at vi skal have en langsigtet og robust uddannelsesplanlægning. Men dårlig økonomi gør det svært at have mange små uddannelsessteder rundt omkring i landet, siger Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler og rektor for Københavns Professionshøjskole.
Han minder om, at man allerede i dag kan blive sygeplejerske 22 steder i landet, lærer 19 steder og socialrådgiver 13 steder.
- Der er nogle egne i landet, hvor alt tyder på, at der bliver færre unge. Det ændrer man næppe med en enkelt pædagoguddannelse, siger Stefan Hermann, der ellers kalder det en "legitim og vigtig dagsorden".
Omprioriteringsbidraget skal fjernes
Dansk Folkeparti vil også have afskaffet omprioriteringsbidraget på alle ungdomsuddannelserne.
- Vi ved, at der er landgymnasier og uddannelsesinstitutioner, som har problemer. Der er færre unge, der er potentielle uddannelsessøgende på de her institutioner, de har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne være med til at fjerne omprioriteringsbidraget fra finansloven næste år, siger Kristian Thulesen Dahl.
Det er dagens bedste nyhed, mener Danske Gymnasier.
- Det ville være fuldstændig fantastisk. Det vil vi støtte meget varmt og meget klart. Det er helt nødvendigt, for vi er nået til et punkt nu, hvor det bider så hårdt, at det truer vores kvalitet og visse skolers overlevelse, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.
- En fjernelse af omprioriteringsbidraget vil betyde, at de decentralt placerede gymnasier får mulighed for at eksistere fortsat, så der bliver ved med at kunne være et super godt uddannelsestilbud af høj kvalitet til unge i hele landet. Jeg har sjældent hørt så god en nyhed, siger hun.
Thulesen Dahl: Pengene er der
Det vil koste omkring 200 millioner at fjerne omprioriteringsbidraget på ungdomsuddannelserne, og de penge har Thulesen Dahl allerede fundet i statsbudgettet.
I årets finanslovsaftale blev der afsat 350 millioner til et rentefradrag til virksomheder, der investerer deres egenkapital. Men det blev aldrig til noget, da EU satte sig imod, så pengene ligger altså og venter på at blive brugt på noget andet.
Omprioriteringsbidraget blev indført for alle offentlige institutioner i 2015 af Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering.
For at skaffe flere penge i statskassen besluttede man at beskære driftsbudgetterne med to procent årligt.
Løkke: Det er en smuk ambition
I efteråret blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at fritage erhvervsskolerne. Og nu ønsker DF altså, at det også skal gælde de øvrige ungdomsuddannelser.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er også til stede ved Landdistrikternes Fællesråds årsmøde i Billund. Han siger til Dansk Folkepartis krav om at fjerne omprioriteringsbidraget, at det var et nødvendigt onde, da det blev skabt. Og han minder om, at regeringen selv har sat udløbsdato på, nemlig 2022.
- Hvis Dansk Folkeparti har en ambition om, at det skal fjernes før, så er det da en smuk ambition. Det er da ikke en, jeg vil stå og erklære mig uenig i. Men pengene skal jo være der, siger statsministeren til TV 2.