BLOG: Tal ordentligt om skolen, S

BLOG: For at borgerne kan bevare tilliden til os politikere, mĂĄ vi tale om virkeligheden, som den er.

Jeg bliver nedslĂĄet, nĂĄr jeg læser indlægget fra Socialdemokratiets undervisningsordfører om folkeskolens økonomi. For at borgerne kan bevare tilliden til os politikere, mĂĄ vi tale om virkeligheden, som den er. Alle kan begĂĄ fejl, men vi bør ikke bevidst beskrive virkeligheden forkert.

Regeringen fastlægger ikke folkeskolernes økonomi. Det ved man også godt i S, der rækker ud efter statsministerposten. Det fylder mig med mismod på dansk politiks vegne, at det ledende oppositionsparti udviser så lidt respekt for den politiske debats lødighed.

De frie skoler først: Regeringen har normaliseret den såkaldte koblingsprocent. Den er tilbage på de 75 procent, hvor den tidligere lå. Det gør de frie skoler så robuste, at små skoler i udkanten kan overleve, hvis de drives fornuftigt. Dermed er det muligt at holde forældrebetalingen i ro, så alle forældre uanset indkomst kan være med. Regeringen har hævet den såkaldte sociale koblingsprocent svarende til 70 millioner kroner årligt, så koblingsprocenten samlet ender på 76 procent.

Flere familier med børn med særlige behov eller handicap har nu bedre muligheder for at vælge den skole, der passer til deres barn. Et barn i en fri skole koster således 76 procent af, hvad et barn i folkeskolen koster. Det er forældrene, der betaler de sidste 24 procent af udgifterne, selvom de betaler deres skat som alle andre. Det er, hvad S kalder at forgylde.

Og sĂĄ til folkeskolen. S pĂĄstĂĄr noget, de godt ved ikke er korrekt. Tilsyneladende helt uden at fĂĄ røde ører.

Hverken denne eller tidligere regeringer fastlægger økonomien i folkeskolen, men kommunerne. Udgifter til folkeskolen udgør omtrent en sjettedel af kommunernes samlede budget i 2019. Den samlede økonomi for folkeskolen kan bevæge sig lidt op og ned fra år til år, og samlet set bevæger den sig ikke ret meget. Når vi ser på beløb per elev de seneste 10 år, var det laveste niveau i 2013, da Socialdemokratiet sad i regering.

Danmarks Lærerforening har beregnet prisen per undervisningstime. Ændringerne, der fulgte folkeskolereformen i 2013, svarede til et fald på godt 15 procent fra skoleåret 2013/2014 til 2016/2017, fordi man med de samme ressourcer skulle afvikle en længere skoledag. Modsat har denne regering stået i spidsen for en justering af folkeskolen, der ikke længere binder alle ressourcerne i lange skoledage, men giver kommunerne øget frihed til at få mest muligt ud af de afsatte midler per elev.

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem kommunernes udgifter til folkeskolen og den faglighed og kvalitet, elever og forældre møder i folkeskolen. Men kommuner kan sagtens ligge pænt fagligt med en gennemsnitlig udgift under landsgennemsnittet. Og omvendt. Alt dette kræver mange linjer at forklare. Det er meget nemmere bare at sige, at regeringen har ”forgyldt de frie skoler” og ”sparet på folkeskolen”.

S har kritiseret regeringen for at effektivisere pĂĄ gymnasierne. Det er helt fair, for gymnasierne har været omfattet af det omprioriteringsbidrag, der ogsĂĄ har været andre steder i den offentlige sektor. Det har vi været ærlige om, og kritikken bygger pĂĄ fakta - ikke pĂĄ oppustede valgslogans. Selvom det ikke har været nemt for rektorerne, synes vi, at det har været et rimeligt krav.                         

Socialdemokratiet taler overraskende lidt om skolens indhold i disse ĂĄr. Det er der sikkert mange grunde til. De vil tilsyneladende gerne have reduceret debatten til ”flere penge”, selvom der lød andre toner, da de sidst sad i regeringskontorerne og samtidig mistænkeliggøre de mange helt almindelige mennesker, der har valgt den lokale, frie skole til deres barn. Det er fattigt for den folkelige debat, og jeg synes, at vores grundskole er mere værd end det.