Politik

Løkke afviser DF-forslag om højere cigaretpriser: - Min regering vil ikke

Lars Løkke Rasmussen kalder det en udfordring, at LA ikke vil være med. Han er dog klar til at finde flere penge til sundhedsvæsnet andre steder.

Højere cigaretpriser bliver ikke en del af en kommende aftale om en ny sundhedsreform.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter Dansk Folkeparti tirsdag har bragt spørgsmålet ind i de igangværende forhandlinger med regeringen.

- Uanset hvad jeg mener om cigaretafgifter, så kan jeg ikke sætte det igennem med den regering, jeg har, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

DF vil hæve prisen med otte kroner

Politikerne på Christiansborg har længe diskuteret, om afgifterne på cigaretter skal sættes op, og foruden flere partier i rød blok mener også Det Konservative Folkeparti, at det er en god idé.

Prisen på en pakke cigaretter er i dag omkring 40 kroner, og både de positivt stemte politikere og Kræftens Bekæmpelse mener, at højere priser vil være en fordel for folkesundheden.

Socialdemokratiet og Venstre har længe ikke villet svare på, hvad de mener, der konkret bør ske med afgiften, men i forbindelse med de igangværende forhandlinger om sundhedsreformen kom Dansk Folkeparti tirsdag med sit bud: Prisen på en pakke cigaretter skal hæves med otte kroner over de kommende fire år.

- Det er en moderat stigning, men det er en stigning, vi prøver at afpasse ud fra, at vi ikke ønsker, cigaretter skal være en grænsehandelsvare, sagde partiformand Kristian Thulesen Dahl tirsdag til TV 2.

LA vil ikke være med

Udmeldingen fra Dansk Folkeparti kom to dage efter, at Lars Løkke Rasmussen i søndags fortalte, at han er klar til hæve cigaretpriserne.

Det vil dog først være efter et valg, fordi den nuværende regeringspartner Liberal Alliance ikke vil være med.

- Liberal Alliance er ikke et parti, som mener, at nogle skatter og afgifter er for lave, har partiets sundhedsordfører May-Britt Kattrup tidligere forklaret til Ritzau.

Det har Lars Løkke Rasmussen bemærket.

- Hvis jeg gerne vil sætte cigaretafgifterne op, og det er jeg åben over for, så er det selvfølgelig en udfordring, at min regering ikke vil, fordi den består af tre partier, lyder det fra statsministeren.

Klar til at finde andre penge

Dansk Folkeparti vil bruge de ekstra penge fra hævede cigaretpriser til at styrke sundhedsvæsnet yderligere.

Regeringen har i sit udspil til en ny sundhedsreform lagt op til at bruge seks milliarder kroner på en såkaldt ”Nærhedsfond”, der skal styrke sundhedsvæsnet. Dansk Folkeparti vil gerne bruge flere penge, og det er her, cigaretpriserne kommer ind i billedet.

Men selvom Lars Løkke Rasmussen siger nej til højere cigaretpriser som finansieringskilde til en kommende sundhedsaftale, afviser han ikke at finde omkring to milliarder kroner yderligere, som Dansk Folkeparti efterspørger.

- Det skræmmer mig ikke, hvis vi kan finde pengene, og hvis ikke man kan finde dem på cigaretter, kan det være, man kan finde dem et andet sted, siger Lars Løkke Rasmussen uden at komme nærmere ind på, hvor pengene så kan findes.

Forhandlingerne om en ny sundhedsreform fortsætter i denne uge.

Her er regeringens sundhedsudspil

  1. Regionsrådene nedlægges

    Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.

    I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

  2. Sundhedsvæsen Danmark

    En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.

    Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.

    Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

  3. Fem sundhedsforvaltninger

    Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.

    Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.

    Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.

  4. 21 sundhedsfællesskaber

    Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.

    Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.

    I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

  5. Patientrettighederne styrkes

    Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 

    I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.

    TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.

  6. Garanti til førstegangsfødende

    Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.

    Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt. 

  7. Færre sygehusbesøg og indlæggelser

    Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af udspillet; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL. 

  8. Seks milliarder

    Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025.

    Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder pengene "nye". På pressemødet forklarer han, at dele af de seks milliarder i dag bliver brugt på honorarer og partistøtte. Med en ny reform vil pengene ifølge udspillet blive brugt til at styrke nærheden i sundhedssystemet.

  9. Flere praktiserende læger

    Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.

  10. Flere akutberedskaber

    Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 

  11. Landsdækkede lægevagt

    Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 

    Telefonnummeret 113 blev allerede sat i søen er regionerne i september 2018.

  12. Nye sundhedshuse

    Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 

  13. Digitale løsninger

    De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsnet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 

  14. Opgaver skifter hænder

    Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 

    Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. 

    Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 

  15. Flere sygeplejersker

    Regeringen vil uddanne 2000 flere sygeplejersker fra 2019-2022.