Portræt: Lars Løkke Rasmussen har overlevet det meste
Statsministeren har gang på gang bevist, at han med ryggen mod muren kan ende på toppen.
Venstres bagland var samlet til hovedbestyrelsesmøde i Odense Congress Center for at afgøre, hvem der skulle lede det gamle bondeparti.
Det var 3. juni, 2014. I ugevis havde dagbladene haft overskrifter med den ene historie om formandens bilag efter den anden.
152.000 kroner til underbukser og sko, rengøring af ikke-rygerværelser på hoteller og en flytur til Mallorca for familien Løkke - alt betalt af Venstres partikasse.
’Tøjsagen’ havde kostet dyrt i meningsmålingerne. Venstre havde tabt et mandat ved EP-valget uger forinden, og nu havde baglandet fået nok.
Flere medier erfarede, at den 50-årige venstremand var færdig, før mødet overhovedet gik i gang. Men mens de fleste regnede med, at Lars Løkke Rasmussen ville trække sig af sig selv, skete det modsatte.
Lars Løkke gik en charmerunde blandt deltagerne og hilste på så mange personer, han kunne. Derefter gik han i kælderen sammen med næstformand, Kristian Jensen.
De færreste ved med sikkerhed, hvad der blev sagt dernede. Men i bogen ’Aftalen i kælderen’ beretter journalisten Kristian Brårud Larsen, at der efter en ophedet konfrontation faldt en handel på plads.
Status quo blev beholdt i partitoppen, mens næstformanden fik mere indflydelse.
Med diplomatisk tæft overlevede Lars Løkke Rasmussen endnu engang.
En mand med en sag
Lars Løkke har fået ry for at være en af Danmarks bedste politiske håndværkere, og hans CV er da også en lige stige fra bunden til toppen af Venstre.
Et år efter aftalen i kælderen overtog Lars Løkke for anden gang nøglerne til statsministeriet og satte sig i stolen med en smal Venstre-regering, som siden med lidt parlamentarisk akrobatik er blevet til dagens VLAK-regering.
Trods succesen har han også trukket et spor af sager efter sig, som har slidt på den garvede politikers image.
’Snapsesagen’ fra 2004. ’Bilagssagen’ i 2008. ’Rygekabinesagen’ i 2012. ’GGGI-sagen’ i 2013 og ’Kvotekongesagen’ i 2018 for at nævne en håndfuld.
Men som hans mangeårige kollega, Bertel Haarder for nylig skrev i en slags forsvarstale på Facebook:
- Jeg kan kun beundre hans utrolige arbejdsevne og overblik – og evne til som en korkprop at komme op igen, når han er nede.
Og det må man give Bertel Haarder ret i. For Lars Løkke er altid dukket op til overfladen igen, når det har set sortest ud.
De alt for mange kasketter
En af de første problematiske sager for Løkke opstod, da han som medlem af Folketinget i 1998 også blev amtsborgmester i Frederiksborg.
Dengang kæmpede hans sekretær for at holde styr på, hvilke taxa-bonner, der skulle arkiveres hvor, lyder det.
- Han er en dynamisk ung mand, men han har for mange kasketter på, sagde hans daværende modstander viceamtsborgmester, Conny Dideriksen (S), samme år til BT, da nogle af problemerne så dagens lys.
Ti år senere, i 2008, udviklede rodet med taxabonnerne sig nær til en katastrofe, da DR kunne afsløre, at Løkke som amtsborgmester havde kørt taxa for 240.000 kroner og privat for 60.000.Men kun halvdelen af forbruget var redegjort for.
Venstre og Lars Løkke endte med over flere omgange at tilbagebetale mere end 20.000 kroner for at råde bod på forbruget. Men selvom det en overgang så grelt ud, overlevede han også dette.
Retten til privatliv
Det er ofte overlappet mellem privat-Lars og politiker-Lars, der har startet problemerne for Lars Løkke
- Jeg har ligesom alle andre mennesker ret til et privatliv, sagde han ved et samråd om ’kvotekongesagen’ i 2018, hvor han blev konfronteret med sit forhold til én bestemt fisker, hvis sommerhus han skulle have lånt.
Et andet af disse overlap blev beskrevet i Ekstra Bladet senere i 2018, hvor det fra avisens kilder lød, at statsministeren hustru, Sólrun, havde taget ham med som bisidder i en arbejdsrelateret samtale på N. Zahles Gymnasieskole.
Det var der ikke noget ulovligt i, vurderede en ekspert i avisen.
Men det satte unægteligt et pres på rektoren, at landets statsminister sad på den anden side af bordet i en forhandlingsituation.
Lars Løkke Rasmussen kaldte selv forløbet, som Ekstra Bladet beskrev det, “en løgnhistorie”. Men at han og Sólrun Løkke Rasmussen altid har haft hinandens ryg, lægger han ikke skjul på.
Meatloaf og luftguitar
Lars Løkke mødte Sólrun Jakobsdottir til en kollegiefest i 1989.
Til festen var også to andre af Løkkes nuværende kolleger, Carl Holst og Lars Christian Lilleholt, men det var den 19-årige lægedatter fra færøerne, der løb med VU-formanden Løkkes opmærksomhed.
Den aften spillede de to luftguitar til et Meatloaf-nummer, skriver journalisten Niels Krause-Kjær i sin biografi om Lars Løkke.
Og mindre end et år efter de to første gang havde mødt hinanden, blev parrets første søn, Bergur Løkke Rasmussen, født.
Det unge par flyttede ind i en tilbygning til et parcelhus i Gilleleje, og selvom midlerne var knappe, så overlevede de 1990-erne som en lille familie, der stødt blev større.
Løkke-posen og afviklingen af amterne
I 1998, blev parret gift i Græsted Kirke. Det mørke bryllupsjakkesæt var det samme, Lars Løkke bar tre år senere, da han i 2001 skulle præsenteres for dronningen som ny sundheds- og indenrigsminister i Anders Foghs regering.
Med jobbet som sundhedsminister fulgte en opgave med at indfri et valgløfte om at få styr på hospitalerne.
Med nogle milliarder kroner til sygehusene - hvad der blev kendt som ‘Løkke-posen’ - lykkedes det Løkke at få skåret i ventelisterne. Siden blev det diskuteret, om ‘Løkke-posen’ var nok.
Om effekten af milliarderne reelt kunne mærkes ude i kommunerne.
Hvad, der uden tvivl havde en effekt, var da nogle af de selvsamme kommuner senere helt stoppede med at eksistere.
Til valg på nærhed
Det var Lars Løkke Rasmussen, der i 2004 som indenrigsminister underskrev strukturreformen og dermed omlagde 271 kommuner til 98 større og gjorde landets 14 amter til fem regioner.
Selvom regionerne er blevet kaldt hans “politiske barn”, så er følelserne ikke ømmere, end han nu er klar til at ofre dem på fremskridtets alter.
- Vi har et sundhedsvæsen, som på mange punkter fungerer rigtig godt, men som også har en udtalt mangel på nærhed, sagde han, da regeringen præsenterede sundhedsudspillet.
Spørgsmålet er nu om nærhed er nok, og om Løkke med meningsmålingerne imod sig igen-igen kan overleve og mønstre et flertal i folkestemningen.
Lyn-analyse
Lars Løkke Rasmussen har kun én udfordring: Han skal fastholde regeringsmagten. Resten er luksusproblemer.
Løkke skal atter vise sig som Venstres stærkeste kort på faglighed og gennemslagskraft. Og så skal han holde ro i Venstres rækker.
Ingen politikere har en bredere indsigt og viden end han efter mange år på de tungeste ministerposter. Han bliver Venstres stærkeste kort i valgkampen, men også partiets risiko. Vinder Venstre, er det hans fortjeneste. Taber partiet, er det hans skyld.
Løkke er enormt stærk i debatter, og når han vil, kan han vise betydelig humoristisk sans og verbal skarphed.