Ny forbindelse over Limfjorden og nye motorveje - regeringen klar med 112 milliarder til nye veje og jernbaner

Der skal rulles kilometervis af asfalt ud over det kommende årti, udvides motorveje, købes tog og bygges tunneller for 112,7 milliarder kroner.

Det står klart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti onsdag formiddag har præsenteret deres plan for optimering af den danske infrastruktur frem mod 2030. 

Se også

Kattegatforbindelse kan både blive med og uden tog

- Alle projekter, som igangsættes, har det fokus, at vi skal spare folk for tid i transporten, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) på et pressemøde, hvor han også er flankeret af finansminister Kristian Jensen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) samt Kim Christiansen og René Christensen fra Dansk Folkeparti.

- Trængselsbelastningen af vores vejnet viser, at der er trængselssituationer omkring de store byer som Aalborg, Aarhus, ved trekantsområdet, hen over Fyn og i store dele af hovedstadsområdet. Det er noget af det, vi vil tage hånd om nu.

Her kan du få et overblik over aftalen. Artiklen fortsætter under grafikken.

Det skal pengene bruges på

Planen har først og fremmest fokus på vejnettet, som regeringen og støttepartiet vil udbygge voldsomt. Blandt andet skal Frederiksundsmotorvejen forlænges, E45-motorvejen i Østjylland udvides kraftigt i begge retninger, og så skal der laves en tredje Limfjordsforbindelse over øen Egholm.

Men der er også sat en stor pose penge af til jernbaneprojekter og indkøb af tog. I alt op mod 71,5 milliarder kroner.

- Der har aldrig været brugt så mange penge på infrastruktur, som der gør de næste ti år. Der vil blive anlagt 450 kilometer ny vej rundt om i landet, og det vil en ske på en måde, så vi får et Danmark i bedre balance, siger finansminister Kristian Jensen

- Der er nye projekter for i alt 50 milliarder kroner, mens igangværende projekter står for 21,8 milliarder kroner. Aftalen indeholder desuden i alt 22,5 milliarder kroner til vedligeholdelse af veje og jernbaner. Samtidig afsættes yderligere ekstra 6,1 milliarder kroner til vedligeholdelse af banestrækninger, som vil øge komforten for togpassagererne.

Lyn-analyse

Peter Lautrup-LarsenPolitisk analytiker

Den her aftale har flertal i det nuværende folketing, men man kan ikke nå at vedtage den på denne side af et valg, og dermed bliver den kun til noget, hvis de blå genvinder magten.  

Bliver der flertal for Mette Frederiksen i det nye folketing, må man forvente at Togfonden i stedet består.

Aftalen har dog en vigtig symbolsk betydning, fordi den viser, at regeringen og Dansk Folkeparti nu holder sammen, selv om vi i flere år har talt om parløbet mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl. 

 Det er jo også en måde at gå til valg på. 

Sådan skal aftalen finansieres

Finansieringen finder regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet ved at udskyde tidspunktet for, hvornår Storbæltsbroen skal være betalt tilbage og gennem indtægter fra salg af parkeringshusene ved Københavns Lufthavn, og så henter man også en stor pose penge i den såkaldte Togfond.

- Pengene i aftalen er ret sikre, siger finansminister Kristian Jensen. 

- Vi ved, hvor mange penge vi får ind fra trafikken over Storebælt. Og vi ved, hvor mange penge vi får ind fra prioriteringerne i vores 2025-plan. De penge er helt sikre.

- Så får vi nogle nye midler ind fra Øresund, i alt 5,8 milliarder, som vi vurderer kan investeres fuldt ud ind i denne aftale. Men hvis det bliver et mindre beløb, end vi regner med, så vil vi sikre, at alle projekter bliver gennemført, blot i et lidt langsommere tempo, siger Kristian Jensen.

Et op gør med Togfonden

Den nye aftale ses som et endeligt opgør med Togfondens fase 2. Togfonden er en politisk aftale, som de røde partier i sidste valgperiode etablerede sammen med Dansk Folkeparti.

Se også

Dansk Folkeparti trækker tæppet væk under flertal, der skulle give hurtigere tog

Her var der sat 28,5 milliarder kroner til forbedringer af togtrafikken i to faser. Den første indebærer blandt andet en ny bane over Vestfyn samt hastighedsopgraderinger og elektrificering af dele af jernbanenettet. Den del bliver med onsdagens aftale gennemført.

Til gengæld forsvinder flertallet for anden fase. Her skulle den såkaldte timemodel rulles ud, så det fremover kun ville tage tre timer at komme fra Aalborg til København. 

Derfor dropper DF Togfonden

Men Dansk Folkeparti opsiger nu forliget på grund af manglende finansiering. 

- Det betyder blandt andet, at projektet med Vejlefjord-broen ikke bliver gennemført, og det giver luft til at få en masse andre gode elementer ind i aftalen, som er med til at give et Danmark i balance, siger siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen. 

- Dansk Folkeparti mener, at der er ting i Togfondens fase 2, som er meget dyre, og som ikke er finansieret. Så derfor opsiger vi forliget. Hvis de resterende partier i forliget har flertal uden os efter valget, så består forliget. Ellers falder falder det, fastslår René Christensen.

Konsekvenser for klimaet

Selv om Togfondens anden fase altså droppes og i stedet blandet erstattes af flere motorvejskilometer, kommer det ikke til at belaste klimaet yderligere. 

Det forsikrer transportminister Ole Birk Olesen:

- Fremtidens biler bliver grønne. Sådan bliver det. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke er. Sådan vil det ikke være i fremtiden. Her vil den individuelle transport være grøn, det er der ingen tvivl om, siger han.

Se også

Regeringen vil udvide togstation ved Københavns Lufthavn

- Samtidig foregår 90 procent af transport i dag på vej, mens kun 10 procent af transporten foregår på bane. Så hvis man bruger ligeså meget på bane som på veje, så er det en skæv fordeling.

Smal aftale

Ifølge regeringen og Dansk Folkeparti begynder de første nye projekter i 2021, men da aftalen ikke er forankret henover midten, er den afhængig af, at blå blok genvinder magten efter et valg. 

Hos Socialdemokraterne ærgrer man sig over, at man ikke er blevet inkluderet i forhandlingerne:

- Det regeringen har spillet ud med flugter på mange planer med det, Socialdemokratiet har lagt frem, og derfor ville det være fornuftigt, at man i stedet for at lave noget med med 90 mandater overfor 89 lavede en bred aftale, som vi plejer her i Folketinget. Ikke mindste når det gælder så store investeringer frem mod 2030, siger politisk ordfører Nicolai Wammen til TV 2.

- Det ville give ro og stabilitet både for borgerne og dansk erhvervsliv, og det er det, danskerne har brug for.

Derfor er der ikke flere partier med i aftalen

Ole Birk Olesen afviser dog, at det var muligt at få en bredere aftale:

- Partierne bag aftalen om Togfonden har valgt, at de første 15 milliarder kroner skal bruges på en række baneprojekter, som befolkningen i de berørte områder ikke ønsker. Det er en Vejle Fjord-bro, som befolkningen i Vejle ikke ønsker. Det er en bane til Hovedgård, som befolkningen i området ikke efterspørger. 

- Vi har valgt at bruge pengene på at løse trængselsproblemerne omkring Aalborg med en tredje Limfjordsforbindelse, omkring København og på Fyn. Vi ønsker ikke, at folk skal holde i kø, siger Transportministeren.