Politik

Danmark får central rolle ved klimatopmøde i FN-regi

Lars Løkke Rasmussen havde en nyhed i ærmet, da han tirsdag havde spørgetime i salen.

Til september mødes stats- og regeringschefer i New York til klimatopmøde. Danmark skal lede energisporet.

FN's generalsekretær har bedt den danske regering lede hele energisporet i arbejdet frem mod næste klimatopmøde i september.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag i Folketingssalen under en spørgetime.

- Det kan vi godt være stolte af, siger han.

En sjælden opgave

FN's klimatopmøde i New York har deltagelse af stats- og regeringscheferne.

Det ventes dermed at blive det største klimatopmøde i år, hvor landene ventes at forpligte sig på at give flere penge til at bekæmpe klimaforandringerne.

Det her er en anerkendelse af Danmarks rolle i energiomstillingen

Asger Garnak, klimaekspert

- Dette er en opgave, som bortset fra Danmark ellers kun er betroet de allerstørste lande i verden. Og Danmark er valgt af FN's generalsekretær, fordi vi tager lederskab, fordi vi skaber konkrete grønne resultater, siger Løkke.

Nyt initiativ har banet vejen

Statsministeren fremhæver det danske P4G-initiativ. P4G står for "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030" og blev lanceret af Løkke på vegne af regeringen i september 2017. Formålet er at sætte farten op på den bæredygtige omstilling inden for rammen af verdensmålene.

Initiativet har "vundet mere opbakning, end jeg havde drømt om", lyder det fra Løkke. Og det har ifølge Løkke været medvirkende til, at Danmark er blevet spurgt af FN's generalsekretær.

Den udlægning er klimaekspert Asger Garnak fra klimatænketanken Concito enig i:

- Det her er en anerkendelse af Danmarks rolle i energiomstillingen. Der er en almindelig accept af, at vi er førende på området, siger han til TV 2.

En vigtig mulighed

I modsætning til FN's klimakonvention vil der ikke blive vedtaget store globale aftaler. Alligevel ser Asger Garnak stor værdi i Danmarks nyvundne rolle:

- Det er en vigtig mulighed, fordi det har det her højniveau element i sig. Der er brug for, at man med jævne mellemrum får statslederne ud og sige, at de vil gøre noget på dette område.

- Statsministeren skal ud og række ud til regeringsledere fra andre lande, verdensbanken, pensionsfondene, de institutionelle investorer og alle de andre aktører, og så gælder det om at få dem på banen og melde noget ambitiøst ud, om at de vil fremme investeringerne i den renere energi. Det handler i høj grad om at udnytte momentum, siger han.

Klima på dagsordenen

Dagens nyhed er en fjer i hatten for Lars Løkke Rasmussen forud for en kommende valgkamp, hvor klima ventes at blive en af nøgleemnerne i den kommende valgkamp, som finder sted i den nærmeste fremtid.

I sidste måned kom et borgerforslag om en ny klimalov på den politiske dagsorden. Borgerforslaget er det hidtil mest støttede af slagsen i Folketinget.

Knap 67.000 har underskrevet borgerforslaget, som dog i første omgang ikke kunne samle flertal. Regeringen og Dansk Folkeparti stemte ikke for.

Regeringen barsler med ny klimalov

Det overordnede formål med borgerforslaget er at sikre, at Danmark træder aktivt ind i kampen mod klimaforandringer.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gentagne gange slået fast, at regeringen ser positive elementer og er enig i mange af de betragtninger, der er i borgerforslaget.

Efter næste folketingsvalg vil regeringen fremsætte forslag til en ny klimalov. Her vil regeringen ifølge Lilleholt lade sig inspirere af nogle af elementerne fra borgerforslaget. DF er med på regeringens linje.

Oppositionen mener dog, at det er en billig omgang fra regeringen at sige, at den vil komme med en ny klimalov senere, når den ikke stemmer for borgerforslaget nu.