Milliondyre miljøskibe har ikke sejlet én sømil: - Det er simpelthen en skandalehistorie

I Svendborg Havn har de to katamaranskibe Sif og Frigg haft fast plads siden slutningen af 2015.

På styrehusene er alger begyndt at male siderne grønne. Ved dækslugerne kravler små græstotter op.

Egentlig skulle de sejle rundt langs de danske kyster og overvåge havmiljøet, men siden Miljøstyrelsen købte dem i England for knap 17 millioner kroner, har de ikke tilbagelagt en eneste sømil eller taget en eneste vandprøve.

I stedet ligger de nu som det synlige symbol på en farce, der på syvende år koster staten dyrt.

Minister kaldt i samråd

Skibenes værdi er styrtdykket til bare tre millioner kroner. Til gengæld er prisen for at bygge dem om til det, de skal kunne, som minimum tredoblet. I alt ser regningen ud til at ende på hele 47 millioner.

- Det her er simpelthen en skandalehistorie, og den bliver værre og værre, hver gang man åbner et blad i bogen, siger folketingspolitikeren Bjarne Laustsen (S), der i slutningen af marts har kaldt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om de nytteløse katamaraner.

Se også

Kraftig iltsvind har spredt sig i Limfjorden

- Hver gang Miljøstyrelsen har truffet en beslutning i den her sag, har den truffet den forkerte beslutning, og det har altså stor betydning for både dansk værftsindustri og skatteborgerne og også miljøet, som kommer til at lide skade af det her.

Danske værfter blev valgt fra

Problemerne med miljøskibene begyndte allerede i 2013, da den daværende Naturstyrelse besluttede at sende sine 30 år gamle miljøskibe på pension og i stedet gik i gang med at anskaffe sig to nye og mere moderne miljøskibe.

Efter en udbudsrunde indgik man en aftale med det engelske værft Alnmaritec, der tilbød at levere to nye skibe for en samlet pris på 26,7 millioner kroner. Tilbuddet var over en halv million billigere, end hvad danske værfter mente at kunne udføre arbejdet for, men det viste sig også at være for godt til at være sandt.

Under forhandlingerne om den endelige kontrakt hævede englænderne nemlig prisen med 30 procent, og det fik aftalen til at gå i vasken.

Brugte skibe var for tunge

Naturstyrelsen havde ikke råd til den nye pris, og i mellemtiden var tilbuddet fra de danske værfter blevet forældet. Så i stedet fik styrelsen en ny idé.

Drømmen om nye skibe blev skrinlagt. Nu skulle der købes brugte skibe, som man kunne bygge om, og det er her de to skibe fra Svendborg kommer ind i billedet.

På daværende tidspunkt lå de til kaj i det sydlige England. De var oprindelig bygget til at transportere personel til og fra installation af vindmøller på havet, men Naturstyrelsen vurderede, at man for omkring otte millioner kroner kunne gøre dem i stand til at udføre opgaverne langs de danske kyster. 

Igen dukkede der dog problemer op, for da skibene kom på vand i Danmark, viste de sig at være tungere, end man havde regnet med, da man købte dem. Det betød, at planerne – og dermed også prisen – for ombygningsarbejdet måtte revideres.

For at opnå den ønskede hastighed var det nødvendigt at forlænge skibene med over to meter og udskifte motorerne. Derudover skulle der etableres sovepladser. I alt tiltag som ville sende ombygningsprisen op på minimum 18 millioner kroner - altså over dobbelt så meget som først antaget. Samlet set ville det gøre projektet dyrere, end hvad et dansk værft i 2013 tilbød at bygge to helt nye skibe for.

Dyrere end at bygge nye skibe

Efter korte overvejelser om at udlicitere opgaven fik Miljøstyrelsen, der på dette tidspunkt havde overtaget ansvaret for skibene, i efteråret 2017 udarbejdet et udbudsmateriale på den reviderede ombygning af skibene.

Men netop som man i oktober var klar til at sende udbuddet afsted, valgte en styregruppe at udsætte det i to måneder for at undersøge, om det bedre kunne betale sig at sælge skibene igen og i stedet gå tilbage til den oprindelige plan om at købe to helt nye.

Det kunne det ikke, måtte man konstatere. For mens skibene havde skvulpet nytteløst i Svendborg Havn, var deres værdi faldet til blot tre millioner kroner – hele 13,8 millioner kroner under købsprisen.

Satser på 2020

I begyndelsen af 2018 blev ombygningen af skibene derfor sat i udbud endnu engang. Men trods en årelang frist endte kun ét værft med at byde på opgaven, og i stedet for de omkring 18 millioner kroner, som Miljøstyrelsen havde sat som ramme, ville værftet have mere end det dobbelte.

Miljøstyrelsen måtte derfor igen aflyse udbuddet, og her er projektet så strandet for nu. 

Imens tikker kasseapparatet i Svendborg Havn. En opgørelse som havnekontoret har lavet for TV 2 viser, at det indtil videre har kostet staten mere end 270.000 kroner i skibsafgift og elforbrug blot at have de to katamaranskibe liggende.

Det har de nytteløse skibe kostet

Miljøstyrelsen oplyser til TV 2, at man er i færd med endnu engang at revidere udbudsmaterialet og justere på nogle krav. Rammen er nu sat til 24,8 millioner kroner. Holder det, ender den samlede regning inklusiv udgifter til rådgivning på sammenlagt 47 millioner kroner - tre gange så meget som først antaget og 15 millioner mere, end man kunne have fået to spritnye skibe for i 2013.

Planen er at åbne en ny runde i foråret og forhåbentlig lande en kontrakt i efteråret, så ombygningen kan gå i gang:

- Og så regner vi med at have de to skibe ombygget og i drift, når vi kommer hen forbi sommerferien i 2020, siger kontorchef i Miljøstyrelsen, Morten Jepsen.

Værfter efterlyser professionalisme

Spørgsmålet er imidlertid, om det er realistisk. For at øge chancerne har Miljøstyrelsen allieret sig med værfternes brancheforening, Danske Maritime. Her fastslår underdirektør, Michael Prehn, at man godt kan få bygget skibene i Svendborg om, ”så de kommer til at sejle under dansk flag og kan optage nogle vandprøver”:

- Men man kan ikke få de skibe, man oprindeligt havde forestillet sig, og man kan ikke være sikker på, at man får nogle skibe, som sejler lige så hurtigt som det, man har defineret opgaven til at være, siger han.

Ifølge Michael Prehn skyldes Miljøstyrelsens problemer, at den har taget for let på opgaven og ikke haft den nødvendige ekspertise:

- Man har simpelthen ikke været professionel nok. Man fejler fra begyndelsen ved at afvise et tilbud, der var en lille bitte smule for dyrt, og så indledte man en proces, som nu ender med at være væsentligt dyrere, siger han. 

- Man afviste et produkt, som ville have været nyt og tidssvarende. I stedet har man nu erhvervet sig et gammelt og forældet produkt. Så man har kørt en proces, som har ledt til et helt forkert resultat, og i mellemtiden har man så manglet de skibe, man egentlig skulle bruge til at indsamle vandprøver.

Miljøstyrelsen afviser kritik

Hos Miljøstyrelsen kalder kontorchef Morten Jepsen det "rigtigt ærgerligt", at "uforudsete faktorer undervejs har gjort, at vi ikke er kommet i mål endnu".

Efter at sagen er blevet et politisk emne på Christiansborg, ønsker han kun at svare på spørgsmål over mail. Her afviser han, at der er begået fejl i håndteringen af sagen om miljøskibene:

- Ved gennemgang af sagen kan jeg konstatere, at de beslutninger, der er truffet gennem hele forløbet på det givne tidspunkt, har været funderet på den bedst tilgængelige viden og med det mål for øje at sikre egnede skibe til lavest mulige pris, skriver Morten Jepsen.

Tror du nogensinde, at disse skibe kommer ud at sejle?

- Miljøstyrelsen forventer, at skibene er ude at sejle medio 2020. Vi har samme interesse som værftsbranchen, nemlig at det kommende udbud er attraktivt at byde på, lyder det fra kontorchefen.

S frygter for resultatet

På Christiansborg giver Socialdemokratiets medlem af miljø- og fødevareudvalget Bjarne Laustsen ikke meget for Morten Jepsens forklaringer:

- I mine øjne har Miljøstyrelsens dispositioner været helt vanvittige. Når man køber de her to brugte fartøjer, så svarer det jo til, at man køber en brugt bil hos en mekaniker uden motor og alt mulig andet og så slæber den hen på et andet værksted og beder dem om at lave det. Det, ved man godt, bliver meget dyrt.

I et samråd 28. marts vil han nu have miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til at svare på, hvordan han vil sikre, at Miljøstyrelsen denne gang kommer i mål med ombygningen af de to miljøskibe:

- Jeg frygter, at man får lavet noget bras, og at der bliver tale om social dumping, og at arbejdet ryger ud af Danmark, for når man har lagt et loft på 24 millioner kroner på noget, som et dansk værft har vurderet skal koste det dobbelte, hvad er det så, der ikke skal laves? siger Bjarne Laustsen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra miljø- og fødevareministeren, men han ønsker ikke at kommentere sagen inden samrådet.

Gamle skibe passer arbejdet

Mens kampen for at få de nye miljøskibe gjort klar til opgaven står på, har tre af den oprindelig flåde på fire miljøskibe passet arbejdet med at samle vandprøver, som de har gjort de seneste 30 år.

I et svar til Folketinget garanterer Jakob Ellemann-Jensen, at det ikke har konsekvenser for overvågningen af havmiljøet. 

Det bekræfter også professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, der til daglig tager imod prøver fra de aldrende miljøskibe. 

- Skibene trænger helt sikkert til at blive udskiftet og en opgradering af måleudstyret, men de laver det samme, som man planlægger, at de nye skibe skal. Så det handler mere om, at man med de nye skibe måske kan bruge ressourcerne mere effektivt, fordi man for eksempelvis kan sove ombord og sejler nogle flere knob, siger han.