Kampen om den stramme udlændingepolitik - Thulesen Dahl og Vermund krydsede klinger
Torsdag tørnede Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund for første gang sammen i en direkte politisk duel.
- Hvilket år blev Sønderjylland genforenet med Danmark?
- 1918, lød det fra Pernille Vermund.
- Nej, det var i 1920, men jeg er også på hjemmebane, replicerede Kristian Thulesen Dahl med et tilfreds smil, da han svarede rigtig på det indledende quizspørgsmål fra ordstyrer Thomas Funding.
Anledningen var den første politiske debat mellem de to partiformænd fra henholdsvis Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i et forsamlingshus i Aabenraa.
Og så var vi ellers i gang. Debatten startede med udlændingepolitikken og hvilket af partierne, der havde den strammeste.
Pernille Vermund gentog sine tre krav til en kommende borgerlig regering om at få indført et asylstop, at smide kriminelle udlændinge ud af Danmark og at stille krav om, at udlændinge skal være selvforsørgende.
- Hvis du har modet til at stå fast sammen med mig, så kan vi gøre en forskel, lød det fra hende.
Kravene løser ifølge Dansk Folkepartis formand imidlertid ikke de udfordringer, Danmark står overfor.
- Du giver befolkningen det indtryk, at hvis vi får dem gennemført, så har vi løst opgaven. Det påstår jeg, at vi ikke har.
- Der er ikke noget som helst ved de krav, der betyder noget for dem, der er kommet hertil og har fået asyl, sagde Thulesen Dahl.
Spøgelset fra Samuelsen
Pernille Vermund opfordrede Dansk Folkeparti-lederen til at sætte hårdt mod hårdt og stille ultimative krav til statsminister Lars Løkke Rasmussen på udlændingeområdet.
En opfordring Kristian Thulesen Dahl afviste:
- Jeg kan huske, hvordan det gik med Anders Samuelsen og hans ultimative krav på skattepolitikken. Hvis man opfører sig ultimativt, så gør man det sværere at få tingene gennemført, og så skal vi til at plante nogle flere træer, sagde Kristian Thulesen Dahl til udbredt morskab blandt de annoncerede 250 fremmødte.
Kommentaren faldt med henvisning til Anders Samuelsens krav om topskattelettelser, han ikke fik gennemført. Han måtte populært sagt erkende, at han måtte kravle ned fra det høje træ, han politisk var endt oppe i.
Thulesen Dahl henviste også til sin fortid i Fremskridtspartiet og sin gamle partiformand, Mogens Glistrup.
- Glistrup var også typen, der sagde, man bare skulle stå fast, og så måtte alle andre ryge og rejse. Problemet var, at han havde fået langt mere igennem, hvis han nogle gange var gået på kompromis.
Vermund var ikke imponeret.
- Hvis man bliver ved med at gøre det samme – og får samme ringe resultat, skulle man så ikke prøve noget andet?
Vermund: Afskaf mediestøtten og drop pengene på tant og fjas
Hvor partiformændene – trods alt – var enige om, at udlændingepolitikken skulle strammes, var der større uenighed om den økonomiske politik.
Pernille Vermund kaldte flere gange Dansk Folkepartis politik for socialdemokratisk og spurgte, om Thulesen Dahl overhovedet opfattede sig selv som borgerlig.
- Jeg betragter mig selv som et borgerligt og nationalkonservativt menneske. Derfor mener jeg, at DF hører til i blå blok, selvom vi ikke abonnerer på den liberalistiske samfundsmodel, som Nye Borgerlige står for, sagde han.
Pernille Vermund insisterede på, at den offentlige sektor kan skæres væsentligt. Blandt andet ved besparelser på udlændingeområdet, ved at skære jobcentrene væk og ved at fjerne mediestøtten.
Samtidig gik Pernille Vermund i flæsket på udligningsordningen. Kommunerne i Syd- og Sønderjylland modtager alle penge gennem denne fordelingsordning fra kommuner, der overvejende ligger i Nordsjælland.
Derfor holdt Nye Borgerlige-lederen ikke igen med lokalkritikken.
- Når man har kommuner, som prioriterer penge på tant og fjas, Kolding Kommune herovre er et eksempel med sit store Obama-projekt og forkromede projektløsninger, så handler det ikke om det borgernære. Det vigtigste for os er kerneydelserne, siger hun.
Tilfredse partiformænd
Efterfølgende var der tilfredshed at spore hos begge partiformænd.
Kristian Thulesen Dahl roste sin debatmodstander for ikke at spille med fordækte kort.
- Jeg synes, at det var rart at møde én, der ikke forsøgte at bortforklare de ting, der godt kunne være lidt upopulære, men stod ved sin politik.
- Hun står for en politik, der vil skære mange milliarder af den offentlige sektor for at finde penge til skattelettelser, der mest gavner den økonomisk mest velstillede del af befolkningen, og det stod hun ved, siger Kristian Thulesen Dahl.
Pernille Vermund ærgrede sig derimod over, at Kristian Thulesen Dahl ikke vil gå sammen med Nye Borgerlige om ultimative krav på udlændingepolitikken.
- Jeg ville ønske for Danmark og for Dansk Folkeparti, at de ville gøre det her sammen med os, uanset at vi har et forskelligt syn på den økonomiske politik. Så ville vi blive to store partier, der bliver svære at komme udenom, sagde hun efter mødet.
Nye Borgerlige på DF-vælgerrov
Særligt Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl var presset op til dagens debat.
Ved sidste meningsmåling, foretaget af Megafon for TV 2, var hans partis opbakning dalet til 13,4 procent.
Det skal sammenholdes med valgresultatet fra 2015, hvor partiet samlede hele 21,1 procent.
En af årsagerne til vælgerflugten kan Thulesen-Dahl finde hos dagens direkte debatkombattant, Pernille Vermund.
Otte procent af de vælgere, der sidst satte kryds ud for Dansk Folkeparti, har nemlig tænkt sig at stemme på Nye Borgerlige ved næste valg.
Det viser flere web- og telefonundersøgelser foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken mellem august 2018 og februar 2019.
Læs eventuelt en analyse her om de udfordringer, Dansk Folkeparti er blevet mødt af gennem de seneste måneder.