Lykketoft bør undskylde, mener Elbæk: - De tror, de kan bosse rundt med Alternativet

Der er ingen grund til at haste en vigtig sundhedsreform igennem inden valget, mener Alternativets leder, der også sender en opfordring til Lykketoft.

Så gik den ikke længere.

Efter frokosttrusler fra Socialdemokratiets Mogens Lykketoft og massiv kritik fra det politiske bagland valgte Alternativet at forlade regeringens forhandlinger om en ny sundhedsreform tirsdag aften.

Grunden, lød det fra partiets leder, Uffe Elbæk, er, at regeringen og Alternativet ikke kan blive enige om en ny demokratisk model, der kan erstatte regionsrådene, som regeringen vil nedlægge ved udgangen af 2020.

- Vi kommer ikke til at stå op for en sundhedsreform, hvor vi får mindre demokrati; det ligger meget fjernt fra Alternativet, og vi ville have, at økonomien hang sammen. Jo mere vi diskuterede os ind på det økonomiske, jo mere viste det sig, at der var flere spørgsmål end svar, uddyber han i magasinet 'Lippert' på TV 2 NEWS.

En folkevalgt skal holdes til ansvar

Blandt forslagene i udspillet lægger regeringen op til at afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsenet frem mod 2025, ligesom man vil arbejde for at uddanne nye sygeplejersker og sikre førstegangsfødende en barselsseng.

Hvorfor er det så vigtigt at bevare et repræsentativt demokrati på et område, som handler om alt mulig andet end det?

- Jeg vil gerne se, at der er en folkevalgt, jeg kan holde op på nogle af de politiske beslutninger, der bliver taget på området, siger Uffe Elbæk.

Den garanti kunne regeringen ikke stille, og derfor lukkede han døren til forhandlingslokalet bag sig, forklarer han.

Det handlede dermed ikke om, at Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets grand old man, i en frokostpause i den forgangne uge truede partiets sundhedsordfører, Pernille Schnoor, med, at hun og resten af Alternativet ville blive "fuldstændig udraderet ved valget", hvis partiet indgik en aftale med regeringen om en sundhedsreform.

Alternativet lader sig ikke tryne

Den korte ordveksling skulle være blevet afsluttet med en advarsel om, at "hvis I indgår den aftale, slår jeg jer ihjel".

Hvorfor tror du, han gjorde det?

- Fordi han er kolerisk. Han har sine koleriske øjeblikke.

- Det var langt over grænsen. Hvis man skal tolke på det, så repræsenterer han en bestemt tænkning i Socialdemokratiet, hvor de tror, de kan bosse rundt med Alternativet, og det kan de godt glemme. Det kan godt være, de har kunnet bosse rundt med andre støttepartier i tidligere regeringsperioder, men det kan de ikke med Alternativet, siger Uffe Elbæk om episoden.

Hvis Socialdemokratiet ønsker et godt kollegialt samarbejde, bør dialogen derfor være på et helt andet niveau, mener partilederen, og han kommer derfor med en direkte opfordring til Mogens Lykketoft:

- Bare et godt råd til dig, Mogens. Ja, du har en glorværdig politisk fortid, og jeg har respekt for dig, men lad være med at tale til os på den måde, lyder det fra Elbæk.

Vent med reformen, Løkke

Og sundhedsreformen? Den trak Alternativet sig fra af mange årsager, men ikke fordi partiet ikke gerne ville finde en løsning. Gentagne gange har Uffe Elbæk understreget, at han ikke ønsker at skynde en så omfattende reform igennem, og således var den afsluttende opfordring til statsminister Lars Løkke Rasmussen også klar i onsdagens udgave af 'Lippert':

- Vi havde nogle seriøse og ordentlige forhandlinger. Mit råd til Løkke er at skubbe dem til efter valget, se hvordan det politiske flertal ser ud og lave en bred politisk aftale, så der ikke går blokpolitik i det.

Få hele overblikket over regerings sundhedsudspil, som altså nu kun kan vedtages med Dansk Folkeparti som støtte, i listen herunder:

Her er regeringens sundhedsudspil

Regionsrådene nedlægges

Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

Sundhedsvæsen Danmark

En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

Fem sundhedsforvaltninger

Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.
Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.

21 sundhedsfællesskaber

Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Patientrettighederne styrkes

Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 
I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.
TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.

Garanti til førstegangsfødende

Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt. 

Færre sygehusbesøg og indlæggelser

Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af udspillet; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL. 

Seks milliarder

Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder pengene "nye". På pressemødet forklarer han, at dele af de seks milliarder i dag bliver brugt på honorarer og partistøtte. Med en ny reform vil pengene ifølge udspillet blive brugt til at styrke nærheden i sundhedssystemet.

Flere praktiserende læger

Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.

Flere akutberedskaber

Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 

Landsdækkede lægevagt

Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 
Telefonnummeret 113 blev allerede sat i søen er regionerne i september 2018.

Nye sundhedshuse

Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 

Digitale løsninger

De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsnet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 

Opgaver skifter hænder

Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 
Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. 
Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 

Flere sygeplejersker

Regeringen vil uddanne 2000 flere sygeplejersker fra 2019-2022.