Nu skal skandalerne i Skat oprulles - her er problemerne, der skal undersøges
Kommissionen skal se på en række problemer, der har kostet statskassen milliarder.
En statskasse lænset for milliarder af udenlandske svindlere og et kollapset inddrivelsessystem, der har fået den samlede gæld til at stige til over 116 milliarder kroner.
Problemerne i skattevæsenet har de senere år nået hidtil usete højder, men hvordan har det egentlig kunnet gå så galt?
Det spørgsmål har mange danskere længe stillet sig selv, og i 2017 besluttede et flertal i Folketinget, at en undersøgelseskommission skal forsøge at give et svar og komme med bud på forbedringer.
Den nye kommisson med navnet 'Undersøgelseskommissionen om Skat' tog tirsdag hul på arbejdet, som der er afsat et rekordbeløb på over 300 millioner kroner til.
Hvad skal kommissionen undersøge?
Det er nok en underdrivelse at sige, at problemerne i skattevæsenet er store. Listen er lang, og de seneste år har medierne været fyldt med historier om møgsager.
'Undersøgelseskommissionen om Skat' skal undersøge flere forskellige forhold i skattevæsenet fra 2002 til 2017. Det drejer sig om:
Svindel med udbytteskat
Problemet: Statskassen blev fra fra 2012 til 2015 lænset for over 12 milliarder kroner i en sag om svindel med udbytteskat. Flere udlændinge er sigtet for bedrageriet, og en tidligere dansk medarbejder i Skat og hans ven er blevet idømt henholdsvis seks og fem års ubetinget fængsel.
Undersøgelsen: Kommissionen lægger ud med at se på udbytteskat. Flere af vidnerne på kommissionens første dag er fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR). De advarede i 2010 om huller i sikkerheden, uden der blev gjort noget.
Skandaleramt it-system
Problemet: Trods gentagne advarsler blev det fælles inddrivelsessystem EFI taget i brug i 2013. Det var fyldt med fejl og blev lukket to år senere. Siden har gældsinddrivelsen ikke fungeret, og i mellemtiden er skatteydernes gæld steget til rekordhøje 116 milliarder kroner.
Undersøgelsen: Kommissionen skal undersøge, hvordan hele inddrivelsesområdet har været forvaltet. Blandt andet forløbet om det skandaleramte inddrivelsessystem EFI.
Samling af inddrivelse
Problemet: Før i tiden stod kommunerne og staten for inddrivelsen af skattegæld, men under daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i midten af 00’erne opstod idéen om at samle inddrivelsen i et fælles it-system. Løsningen blev EFI, som slet ikke fungerede.
Undersøgelsen: Kommissionen skal se på, hvad samlingen af inddrivelse fra stat og kommuner hos Skat har betydet.
Langt færre medarbejdere
Problemet: En kraftig beskæring i medarbejderstaben kan være en af forklaringerne på, at det er gået så galt i Skat. Fra 2005 og ti år frem mistede skatteforvaltningen omkring 5000 medarbejdere. Flere ministre har erkendt, at det nok var for voldsomt.
Undersøgelsen: Kommissionen skal se på, hvilken betydning effektiviseringerne i skattevæsenet har haft for de enorme problemer.
Hvordan er forløbet?
Der er foreløbigt indkaldt 106 vidner frem til jul fordelt på 47 afhøringsdage. Udgangspunktet er dog, at kommissionens arbejde skal stå på de næste seks år, og derfor kan antallet af både afhøringsdage og vidner stige betragteligt.
Flere prominente navne skal afhøres ved Retten på Frederiksberg. Skats fyrede direktør Jesper Rønnow Simonsen og tidligere departementchef i Skatteministeriet Peter Loft er nogle af dem, men en lang række tidligere skatteministre skal også i vidneskranken.
26. november gælder det blandt andet Kristian Jensen (V), Troels Lund Poulsen (V) og Holger K. Nielsen (SF). 3. december er det Morten Østergaard (R), Benny Engelbrecht (S) og nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Det er dog langt fra givet, at seks år er nok for kommissionen til at færdiggøre arbejdet. Og det er et problem, siger landsdommer Lars E. Andersen, der fra 2012 til 2014 var formand for kommissionen, der undersøgte Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatteforhold.
Han mener, at den nye kommissions første opgave med at undersøge svindlen med udbytteskat er overskuelig, men det er kun et lille hjørne, og resten af kommissionens arbejde har et "vanvittigt" omfang, siger han til Politiken.
- Det er mit håb, at man i Folketinget ser på resten af kommissionens opgaver og siger: "Det her er for vanvittigt" og så måske stopper kommissionen der. Det kan Folketinget gøre, og det er jo sket før, med rette eller urette, siger han til Politiken.
Hvad kan det få af betydning?
Formålet med hele undersøgelsen er, at kommissionen kan komme med forslag til forbedringer, men også at forsøge at pege på, hvem der har været skyld i problemerne.
Kommissionen kan dog ikke idømme eksempelvis tidligere skatteministre et juridisk ansvar, men i stedet levere en beretning til Folketinget, som i sidste ende kan vælge at indlede en rigsretssag.
Det tror professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen dog ikke på sker. Han forventer ikke de helt store bombastiske konklusioner, når det kommer til personansvar.
- Efter min vurdering handler det grundlæggende om, at der er truffet nogle store beslutninger på et meget løst grundlag. Men det er ikke nødvendigvis noget, man pådrager sig et retsligt ansvar for, siger Jørgen Grønnegård Christensen til TV 2.
Han tilføjer, at embedsmænd ikke kan straffes, når de har forladt deres stillinger. Og eftersom rigtig mange har det, mener han ikke, at det giver mening at bruge så mange penge på en undersøgelseskommssion. Han kalder det et "politisk stunt" og mener, at politikerne bør koncentrere sig om den genopretning af skattevæsenet, som allerede er i gang.
- Det kan lyde lidt bizart i forhold til, hvor store fejl der er begået, men min vurdering er, at det ikke betaler sig at bruge ressourcer på det her, siger Jørgen Grønnegård Christensen.
Hvad koster det?
Kommissionen ledes af Michael Ellehauge, advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen og professor dr. jur Søren Højgaard Mørup og bag sig har de et sekretariat i Aarhus med 14 medarbejdere plus studentermedhjælpere.
Budgettet er større end prisen for de seneste ni undersøgelseskommissioner til sammen og lyder på 308 millioner kroner. Og det er der ifølge Jørgen Grønnegård Christensen flere grunde til.
- Den første og vigtigste er, at det er et ekstremt stort sagskompleks, og det tager meget lang tid at afdække, siger han til TV 2.
Han tilføjer, at det også gør det dyrt, at der er udpeget suppleanter for kommissionsmedlemmerne, som er med hele vejen. Og så skal alle vidnernes bisiddere - ofte advokater - også aflønnes til 1720 kroner i timen.
- Derfor løber det op i det her meget voldsomme beløb, siger han.