16x9

Det skal du vide om folketingsvalget 2019

Valg 5. juni. Hvordan g√•r det for L√łkke, Frederiksen, Thulesen og alle de andre partiledere? Vi har samlet alt om folketingsvalget.

Tid til valg

square to 16x9

Hvornår kommer folketingsvalget?

Grundlovsdag - onsdag 5. juni.

Altså om...

Hvorfor er det L√łkke, der bestemmer valgdatoen?

I Danmark skal der altid være valg mindst hvert fjerde år. Det siger Grundlovens paragraf 32 klart.

Så egentlig burde vi bare vente på valg 17. juni i år.

Men det hedder ogs√•, at ‚ÄúKongen kan til enhver tid udskrive nyvalg‚ÄĚ. Og i praksis betyder det, at statsministeren frit kan beslutte, hvorn√•r han eller hun vil udskrive valg.

Og det har de seneste statsministre så gjort - alt efter, hvad der passede dem bedst.

  • Thorning kunne have ventet til 14. september 2015, men udskrev i 2015 valget til 18. juni - alts√• cirka tre m√•neder f√łr tid.
  • L√łkke kunne have ventet til 11. november 2011, men udskrev i 2011 valget til 15. september - alts√• cirka knap to m√•neder f√łr tid.
  • Fogh kunne have ventet helt til 7. februar 2009, men udskrev i 2007 alligevel valget til 13. november samme √•r - alts√• mere end et √•r f√łr tid.

Det er alts√• mere normalt, at statsministre ikke sidder hele deres periode ud, end at de g√łr.

Skal valget altid være en tirsdag?

Nej, selvom mange tror det. Fra 1943 til 1988 var alle valgdage da også på en tirsdag - med undtagelse af en enkelt torsdag i 1975.

De senere √•r har det v√¶ret mere omskifteligt. Der har dog endnu aldrig v√¶ret et folketingsvalg p√• en s√łndag. Og sidst, det var en l√łrdag, var i 1903... S√• tirsdag, onsdag, torsdag er de klart mest popul√¶re.

Eksempler fra de senere år:

1994: Onsdag

1998: Onsdag

2001: Tirsdag

2005: Tirsdag

2007: Tirsdag

2011: Torsdag

2015: Torsdag

2019: Ja, det blev jo så en onsdag...

Hvor lang tid varer en valgkamp?

Man kan vel sige, at valgkampen typisk begynder liiige efter et valg… Og i moderne politik taler man da også meget om den konstante valgkamp.

Den officielle valgkamp begynder dog f√łrst, n√•r statsministeren udskriver valget. F√łrst her m√• der h√¶nges valgplakater op - og f√łrst her begynder partierne for alvor at k√łbe annoncer p√• internettet og i aviser.

Det sikreste tegn på valgkamp i Danmark: Valgplakater overalt. Også på halmballer.
Det sikreste tegn på valgkamp i Danmark: Valgplakater overalt. Også på halmballer. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Det er helt op til statsministeren, hvornår han eller hun vil udskrive valget. Det kan i teorien sagtens ske flere måneder forud for selve valgdatoen. Traditionelt set bliver valget dog udskrevet 20 eller 21 dage inden valget.

De officielle regler siger, at myndighederne skal have mindst 15 dage til at forberede valget, så nye partier og kandidater har tid til at melde sig - og valgkort kan udskrives og sendes rundt.

√ėkonomi- og Indenrigsministeriet angiver dog selv, at der "af rent praktiske hensyn" skal bruges mindst 20 dage til det praktiske.

Hvem kan stille op?

Grundloven siger, at alle, der må stemme i Danmark, kan stille op til folketingsvalg.

Det vil sige, at man blot skal have dansk indf√łdsret, have fast bop√¶l et sted i Riget (Gr√łnland og F√¶r√łerne er helt fint), og man skal v√¶re fyldt 18 √•r - s√• kan man blive kandidat.

Der er dog én detalje, som er værd at bemærke:

Selv hvis man stiller op og umiddelbart f√•r stemmer nok til en plads, s√• kan man miste det hele, hvis man er ‚Äústraffet for en handling, der i almindeligt omd√łmme g√łr ham uv√¶rdig til at v√¶re medlem af Folketinget‚ÄĚ.

Det er Folketinget selv, der afg√łr, om en forbrydelse er alvorlig nok til, at en kandidat alligevel ikke kan blive valgt ind. En parkeringsb√łde er s√•ledes nok helt ok, men det er nok ut√¶nkeligt, at en drabsmand selv efter afsoning kunne blive valgt til Folketinget.

Det er dog aldrig afpr√łvet, og det vil v√¶re op til medlemmerne af Folketinget.

Mogens Glistrup på vej til Indenrigsministeriet med underskrifter i 1973.
Mogens Glistrup på vej til Indenrigsministeriet med underskrifter i 1973. Foto: Willy Lund / Scanpix Denmark

Tidligere er Mogens Glistrup i 1983 blevet erkl√¶ret ‚Äúuv√¶rdig til at v√¶re medlem af Folketinget‚ÄĚ. Det skete, da han blev id√łmt tre √•rs f√¶ngsel for skatteunddragelse. Glistrup tog sin tid i f√¶ngsel, og han stillede igen op til folketingsvalget i 1987, hvor han igen blev valgt ind.

Her valgte Folketinget ikke at smide ham ud, da han havde afsonet sin dom og derfor igen var "værdig".

Skal jeg tage en kandidattest?

Flere medier har forskellige udgaver af kandidattest, og det kan være et godt sted at begynde, hvis man er i tvivl om, hvem man skal stemme på.

Hos TV 2 har vi udviklet vores valgtest i samarbejde med analysevirksomheden Megafon, TV 2 Regionerne og datavirksomheden Paqle.

- Kandidattesten kan bruges som en rigtig god inspiration til, hvilke partier og kandidater, som man skal kigge n√¶rmere p√•. Det kan v√¶re, at man bliver overrasket - og det kan v√¶re, at man bliver bekr√¶ftet i, at det er netop er de kandidater, man skal holde √łje med, siger Asger H. Nielsen, administrerende direkt√łr i Megafon.

Kandidattesten kan også være med til at vise dig nogle af de kandidater, der ellers ikke normalt får så meget taletid i medierne.

Og hey! Husk valg.tv2.dk under hele valgkampen. Her har vi altid de nyeste valgartikler.

Nu skal vi stemme

square to 16x9

Hvornår kan jeg brevstemme - og hvordan?

Alle kan frit brevstemme, hvis de har lyst. Og du kan g√łre det fra nu og frem til en tredjesidste hverdag f√łr valgdagen.

S√• slipper man blandt andet for eventuelle k√łer ved valgstederne p√• valgdagen. For √•r tilbage skulle man have en god grund - nu til dags er der alts√• helt frit valg.

If√łlge √ėkonomi- og indenrigsministeriet - der bestemmer hvordan valget rent praktisk afholdes - kan du i Danmark brevstemme f√łlgende steder:

  • Et hvilket som helst folkeregister eller borgerservicecenter.

  • P√• sygehuse.

  • I pleje- og √¶ldreboliger, kvindekrisecentre, og boformer for voksne anbragt i henhold til loven om social service og boliglovgivningen.

  • I f√¶ngslerne.

  • I dit eget hjem efter ans√łgning, hvis du p√• grund af sygdom eller manglende f√łrlighed ikke kan m√łde frem p√• afstemningsstedet.

  • P√• boreplatformene p√• dansk omr√•de.

Det gælder særlige regler for danskere på ferie i udlandet, der ofte kan stemme på konsulater og ambassader.

Hvornår er valgstederne åbne?

Fra klokken 8 til 20 den 5. juni. Enkelte steder i Danmark - typisk p√• sm√•√łer - kan man dog beslutte f√łrst at √•bne fra klokken 9.

Hvis du st√•r i k√ł til at stemme klokken 20.00, f√•r du lov til at stemme. Ogs√• selvom du f√łrst kommer igennem k√łen for eksempel en halv time senere.

Valgstederne holder åbent til 20:00.
Valgstederne holder åbent til 20:00. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Beh√łver jeg at have mit valgkort med?

Du f√•r dit valgkort senest fem dage f√łr valget, og det fort√¶ller dig blandt andet, hvor du rent fysisk skal v√¶re for at stemme.

Det g√łr alting nemmere, hvis du har dit valgkort med til stemmestedet, men du beh√łver det ikke:

Hvis du medbringer sundhedskort, k√łrekort, pas eller anden billedidentifikation - s√• f√•r du alligevel lov at stemme.

Selskabet KMD printer op til cirka 60.000 valgkortbreve i timen - og det bliver til over 50 ton papir fordelt på lidt over fire millioner valgkortbreve.
Selskabet KMD printer op til cirka 60.000 valgkortbreve i timen - og det bliver til over 50 ton papir fordelt på lidt over fire millioner valgkortbreve. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Hvornår er der et resultat?

Allerede på valgaftenen får vi en god fornemmelse af valgresultatet. Det vil typisk være et sted mellem 22 og 00.

I 2019 er det dog ikke n√łdvendigvis sikkert, at en statsminister kan udr√•bes om aftenen - det kan tr√¶kke ud i nogle dage eller m√•ske ligefrem uger.

Ved sidste folketingsvalg l√• f√łrste resultat for en kreds klar klokken 21.32, men f√łrst klokken 01.18 var Sj√¶llands Storkreds klar med det sidste resultat. Det kan alts√• sagtens blive langt over midnat, f√łr vi kender det endelige resultat.

Der kan i 2019 g√• lang tid, f√łr vi ved, hvem der skal fejres og hvem, der m√• erkende nederlag.
Der kan i 2019 g√• lang tid, f√łr vi ved, hvem der skal fejres og hvem, der m√• erkende nederlag. Foto: S√łren Bidstrup / Scanpix Denmark

De personlige stemmer t√¶lles og offentligg√łres dagen efter valget. Enkelte kredse er hurtige fra morgenstund, mens andre steder t√¶ller ud p√• de sene aftentimer. Typisk kommer de personlige stemmer fra K√łbenhavn til sidst.

Du kan f√łlge valgresultaterne og valgkampen p√• valg.tv2.dk.

Hvorn√•r er der resultat fra Gr√łnland og F√¶r√łerne?

Fire af de 179 pladser i Folketinget afg√łres af de nordatlantiske stemmer.

Det sidste valgsted i det nordlige lukker klokken 20.00 gr√łnlandsk tid - det vil sige midnat dansk tid. Herefter vil der v√¶re cirka 20.000 stemmer, der skal t√¶lles.

Stemmerne fra Gr√łnland og F√¶r√łerne kan v√¶re ret afg√łrende.

Ogs√• i √•r kan stemmerne fra Gr√łnland og F√¶r√łerne blive afg√łrende.
Ogs√• i √•r kan stemmerne fra Gr√łnland og F√¶r√łerne blive afg√łrende. Foto: Anders Brandt / Anders Brandt

I 1998 var det blot stemmerne fra 176 færinger, der gav et mandat til Joannes Eidesgaard. Han pegede på en socialdemokratisk regering - og dermed vandt Poul Nyrup Rasmussen (S) og ikke Uffe Ellemann-Jensen.

Der laves ikke l√łbende meningsm√•linger for folketingsvalget i Gr√łnland og F√¶r√łerne.

Hvem er partilederne?

Vi har skrevet portr√¶t af dem alle. M√łd dem her:

Partilederne
De styrer partierne i valgkampen. Men hvem er de?

Valgets vindere

square to 16x9

Får Socialdemokratiet et godt valg?

Mette Frederiksens parti står til et hæderligt valg - lidt bedre end ved valget i 2015, hvor 26,3 procent satte kryds ved liste A.

Det ser ud til, at Mette Frederiksen er lykkedes med at få vælgere, der stemte blåt sidst, til at vandre over blokgrænsen.

- Udl√¶ndingepolitiken er en stor del af forklaringen. Socialdemokratiet har taget et gevaldigt h√łjresving p√• dette omr√•de, og en del v√¶lgere, der tidligere stemte borgerligt, f√łrst og fremmest fordi de √łnskede en stram udl√¶ndingepolitik, er nu tilsyneladende klar til at stemme p√• Socialdemokratiet, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Mette Frederiksen skal for f√łrste gang f√łre sit parti igennem en valgkamp.
Mette Frederiksen skal for f√łrste gang f√łre sit parti igennem en valgkamp. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

At Mette Frederiksen samtidig ogs√• ser ud til at miste en del v√¶lgere, der ikke bryder sig om h√łjresvinget p√• udl√¶ndingepolitikken, betyder mindre - for de v√¶lgere g√•r til partier som SF, Enhedslisten og Radikale og bliver dermed i r√łd blok.

Får Radikale et godt valg?

Ja, partiet står til at gå frem i forhold til valget i 2015.

- Morten √ėstergaards strategi frem mod valget er enkel: Han vil have sit parti til at fremst√• som den h√•rdeste kritiker af alt, hvad Dansk Folkeparti st√•r for. Og det ser ud, som om en del tidligere S-v√¶lgere, der ikke kan forlige sig med Mette Frederiksens nye udl√¶ndingepolitiske linje, i l√łbet af valgperioden er skiftet til Radikale, siger Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

Samtidig tyder meget på, at Radikale har været i stand til også at hive vælgere over midten.

Morten √ėstergaard vil formentlig bruge en del af valgkampen p√• at angribe Dansk Folkeparti.
Morten √ėstergaard vil formentlig bruge en del af valgkampen p√• at angribe Dansk Folkeparti. Foto: Ida Guldb√¶k Arentsen / Scanpix Denmark

Får Konservative et godt valg?

Det kommer an på, hvordan man vil definere et godt valg for Konservative.

I meningsmålingerne står partiet til at gå frem i forhold til valget i 2015. Men dét valg var også en total katastrofe for det gamle stolte borgerlige parti: blot 3,4 procent - seks mandater - og det ringeste resultat nogensinde.

S√łren Pape Poulsen er presset af b√•de Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
S√łren Pape Poulsen er presset af b√•de Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Foto: Claus Bech / Scanpix Denmark

S√łren Pape og partif√¶llerne ser i √łjeblikket ud til at kunne sikre sig opbakning fra i omegnen af fem procent, og dermed er der stadig meget, meget langt til det niveau, partiet betragtede som det normale for bare et √•rti eller to siden.

- Konservative er grundl√¶ggende udfordret af, at der er st√łrre konkurrence om de borgerlige v√¶lgere i disse √•r. B√•de Liberal Alliance og Nye Borgerlige appellerer ogs√• til v√¶lgere, der ser kampen for lavere skat som noget af det vigtigste, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Får SF et godt valg?

Ja.

TV 2s politiske analytiker Hans Redder er ikke i tvivl.

SF har levet et forholdsvis stille liv i denne valgperiode i modsætning til andre af de mindre oppositionspartier - særligt Alternativet. Og det er måske netop årsagen til, at partiet står til en pæn fremgang i forhold til valget i 2015.

Pia Olsen Dyhr står til et godt valg, vurderer Hans Redder.
Pia Olsen Dyhr står til et godt valg, vurderer Hans Redder. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

- SF har ikke efterladt tvivl om, hvem de peger p√• som statsminister. Og v√¶lgerne er n√¶ppe heller i tvivl om, hvilke m√¶rkesager partiet is√¶r vil have fokus p√• efter et valg: milj√ł- og klima og bek√¶mpelse af ulighed i det danske samfund, siger Hans Redder.

Foruden Pia Olsen Dyhr er det is√¶r Jacob Mark og Karsten H√łnge, der skal tr√¶kke l√¶sset for partiet i valgkampen.

Får Liberal Alliance et godt valg?

Nej, partiet står i meningsmålingerne til at gå tilbage i forhold til 2015-valget.

- Men man kan godt argumentere for, at det faktisk er imponerende, at partiet ikke er gået mere tilbage, end det er tilfældet, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Han kalder det en kaotiske valgperiode for det lille liberale parti, der sammen med Venstre og De Konservative har siddet i regering siden november 2016.

- Anders Samuelsens ydmygende nederlag i kampen om topskattelettelser vil st√• tilbage som et af de mest s√¶rpr√¶gede forl√łb i nyere dansk politisk historie og vil kl√¶be til partilederen i resten af hans politiske karriere, siger Hans Redder.

Anders Samuelsen har en svær valgkamp forude.
Anders Samuelsen har en svær valgkamp forude. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Partiet st√•r i meningsm√•lingerne lige nu til at f√• i omegnen af fem procent og ser dermed ud til at blive st√łrre end Konservative.

Får Dansk Folkeparti et godt valg?

Sandsynligvis ikke, vurderer TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Kristian Thulesen Dahl var den ubestridte sejrherre ved valget i 2015 med 37 mandater.

Men siden da er meget √¶ndret. Socialdemokratiet har taget et gevaldigt h√łjresving p√• udl√¶ndingepolitiken. Og Nye Borgerlige har set dagens lys og sl√•r sig op p√• at have en endnu strammere udl√¶ndingepolitik end Dansk Folkeparti.

- Det betyder, at udlændingepolitik ikke længere er det ultimative trumfkort, som DF kan have for sig selv i en valgkamp, siger Hans Redder.

Dansk Folkeparti og partiformand Kristian Thulesen Dahl får sandsynligvis ikke et godt valg, lyder vurderingen.
Dansk Folkeparti og partiformand Kristian Thulesen Dahl får sandsynligvis ikke et godt valg, lyder vurderingen. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

De seneste år er et stort antal vælgere vandret væk fra Kristian Thulesen Dahl. Målingerne peger lige nu på, at DF kan miste op imod hver fjerde vælger i forhold til resultatet i 2015.

Dansk Folkeparti kan dog gå til folketingsvalg med ro i maven.

- Trods tilbagegangen st√•r DF-formanden til at f√• enorm indflydelse p√• dansk politik efter et valg. Uanset om statsministeren bliver Lars L√łkke Rasmussen eller Mette Frederiksen, vurderer Hans Redder.

Får Venstre et godt valg?

Ikke meget tyder på det, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Ved valget i 2015 fik partiet det ringeste resultat i 25 √•r, partiet mistede 13 mandater og blev blot landets tredjest√łrste - overg√•et af b√•de Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Meningsm√•lingerne viser i √łjeblikket, at Venstre meget vel kan ende med et endnu d√•rligere resultat denne gang.

- At få opbakning fra færre end hver femte vælger er langt fra et tilfredsstillende resultat for statsministerpartiet, siger Hans Redder.

Lars L√łkke Rasmussen er statsminister. Men er han ogs√• det efter valget?
Lars L√łkke Rasmussen er statsminister. Men er han ogs√• det efter valget? Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Det er oplagt at pege p√• Lars L√łkke Rasmussen som en af hoved√•rsagerne.

- Statsministeren er stadig belastet af m√łgsager om bilag, dyre flyrejser og relationer til kvotekonger. I trov√¶rdighedsm√•linger scorer han stadig lavt - og lavere end sin st√łrste konkurrent Mette Frederiksen, siger Hans Redder.

Får Enhedslisten et godt valg?

Ja, lyder vurderingen fra Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

- Folketingets mest venstreorienterede parti st√•r til at f√• sit bedste valg nogensinde. Knap hver tiende v√¶lger svarer i meningsm√•lingerne, at de vil stemme p√• liste √ė, som dermed sandsynligvis bliver det n√¶stst√łrste parti i r√łd blok, siger Hans Redder.

Pernille Skipper og Enhedslisten står til et godt valg.
Pernille Skipper og Enhedslisten står til et godt valg. Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Og det p√• trods af, at partiets mest markante profil og st√łrste stemmesluger ved seneste valg, Johanne Schmidt-Nielsen, ikke genopstiller. I stedet skal partiet ledes gennem valget af Pernille Skipper.

- En ganske imponerende præstation af Enhedslisten, hvis meningsmålingerne holder stik, siger Hans Redder.

Får Alternativet et godt valg?

Det ser bestemt ikke s√•dan ud, hvis man sp√łrger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- Partiets strategi om at pege på Uffe Elbæk som statsminister ligner indtil videre alt andet end en succes, siger Hans Redder.

I de seneste meningsmålinger står da Alternativet til at blive mindre end ved valget i 2015 - og mindst blandt alle oppositionspartierne.

Ved seneste valg fik Alternativet ni mandater og har siden fået tilgang af Pernille Schnoor, der forlod Socialdemokratiet efter skuffelse om manglende humanisme i partiet.

Uffe Elbæk får næppe så meget at fejre som ved sidste valg.
Uffe Elb√¶k f√•r n√¶ppe s√• meget at fejre som ved sidste valg. Foto: S√łren Bidstrup / Scanpix Denmark

Partiet skal alts√• forsvare ti mandater og har de seneste √•r v√¶ret ramt af flere m√łgsager, vurderer Hans Redder.

- Og det har v√¶ret den slags, der g√łr st√łrst skade p√• et politisk parti: Nemlig dem, der handler om hykleri, siger han.

Et par eksempler:

  • En borgmester, der talte om b√¶redygtighed og genbrug, men brugte en mindre formue af skatteborgernes penge p√• at nyindrette sit kontor.

  • Og en ordf√łrer, der offentligt argumenterer for, at danskerne skal flyve mindre, men bliver afsl√łret i selv at flyve langt mere end de fleste.

Den slags m√łgsager skal Alternativet for alt i verden undg√• flere af frem mod valget, vurderer Hans Redder.

Kommer Nye Borgerlige ind?

Ja, formentlig, vurderer TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- I de fleste målinger er Nye Borgerlige over spærregrænsen på de to procent. Og det er vel at mærke på et tidspunkt, hvor valgkampen ikke er officielt skudt i gang, og mange vælgere endnu ikke kender meget til partiet.

I en valgkamp vil partiformand Pernille Vermund - der blandt andet kommer til at deltage i de store landsdækkende tv-debatter - nå ud til langt flere vælgere end dem, der kender hende nu.

Pernille Vermund skal f√• et nyt parti i Folketinget i f√łrste hug. Det har kun f√• gjort f√łr hende.
Pernille Vermund skal f√• et nyt parti i Folketinget i f√łrste hug. Det har kun f√• gjort f√łr hende. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Hans Redder advarer dog om, at man lægger for meget i målingerne af lige netop Nye Borgerlige.

- Meningsmålingsinstitutterne er meget uenige om partiets tilslutning og har generelt svært ved at måle opbakningen til nye partier.

Kommer Kristendemokraterne ind?

Nej.

Partiet var langt under spærregrænsen i 2015, og det er svært at se, hvorfor det skulle ende anderledes denne gang, lyder vurderingen fra TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Partiets formand er stadig Stig Grenov og ikke en eneste meningsm√•ling i denne valgperiode har sp√•et, at han kunne f√• de n√łdvendige to procent af v√¶lgerne til at stemme p√• liste K.

- Til geng√¶ld kan Kristendemokraterne indirekte blive afg√łrende p√• anden vis: I et t√¶t valg kan eventuelt stemmespild g√łre en forskel. De fleste af Kristendemokraternes v√¶lgere er grundl√¶ggende borgerlige, men ender partiet under sp√¶rregr√¶nsen, f√•r bl√• blok ingen gavn af dem, siger Hans Redder.

Stig Grenov - ikke én måling har sendt ham og Kristendemokraterne i Folketinget.
Stig Grenov - ikke én måling har sendt ham og Kristendemokraterne i Folketinget. Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix

Kommer Klaus Riskær Pedersen ind?

Det er et af de sv√¶re sp√łrgsm√•l i den kommende valgkamp, siger Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

Ingen ved endnu, pr√¶cist hvordan den kendte ‚Äď og tidligere d√łmte ‚Äď erhvervsmand kommer til at f√łre valgkamp. Og meningsm√•lingsinstitutterne er kun lige begyndt at m√•le p√• opbakningen til ham.

- Mit bud er dog, at han ikke sidder i Folketinget efter valget. Riskær vil formentlig appellere til en del desillusionerede vælgere, der er utilfredse med de traditionelle partier og kompromisser på Christiansborg. Men der er ved dette valg flere andre steder at gå hen for de vælgere: især Alternativet og Nye Borgerlige, siger Hans Redder.

Klaus Risk√¶r Pedersen vil fors√łge at komme i folketinget med sit parti opkaldt efter ham selv.
Klaus Risk√¶r Pedersen vil fors√łge at komme i folketinget med sit parti opkaldt efter ham selv. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Klaus Riskær Pedersen har heller ingen partiorganisation bag sig, og den slags har man brug for i en valgkamp. Også i 2019, lyder vurderingen fra Hans Redder.

Kommer Stram Kurs ind?

Det vil Hans Redder, TV 2s politiske analytiker, helst være meget varsom med at sige noget skråsikkert om.

- For f√• m√•neder siden var der ingen, der havde forestillet sig, at Stram Kurs ville st√• p√• stemmesedlen. Rasmus Paludan, hans provokationer og de reaktioner, det medf√łrer, tilf√łrer de kommende uger en enorm uforudsigelighed. Dertil kommer, at meningsm√•linger slet ikke er begyndt at m√•le p√• opbakningen til partiet, og ingen aner derfor reelt, hvor mange v√¶lgere Paludan appellerer til, siger Hans Redder.

Rasmus Paludan, partileder af Stram Kurs.
Rasmus Paludan, partileder af Stram Kurs. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Efter Valget

square to 16x9

Kan en anden end L√łkke eller Frederiksen blive statsminister?

Nej, lyder vurderingen fra TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- Uanset hvor meget vi kommer til at tale om opbrud i de politiske blokke og nye statsministerkandidater, er de eneste to sandsynlige p√• d√©n post efter et valg alts√• Mette Frederiksen og Lars L√łkke Rasmussen, siger Hans Redder.

I Danmark gælder princippet om såkaldt negativ parlamentarisme.

En af disse bliver statsminister, lyder vurderingen fra Hans Redder.
En af disse bliver statsminister, lyder vurderingen fra Hans Redder. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Det betyder, at en regering ikke beh√łver at have et flertal i Folketinget bag sig, men den m√• ikke have et flertal imod sig.

- Det afg√łrende er derfor ikke, om eksempelvis Alternativet peger p√• Uffe Elb√¶k som statsminister ‚Äď et stort flertal i Folketinget vil stemme imod en s√•dan regering, og derfor kan den ikke dannes. Det afg√łrende er, om Alternativet ‚Äď hvis de ender med de afg√łrende mandater - vil mods√¶tte sig en regering med Mette Frederiksen i spidsen, siger Hans Redder.

Hvordan Alternativet pr√¶cist vil stille sig til det sp√łrgsm√•l vil formentlig blive et af de centrale sp√łrgsm√•l i valgkampen.

G√•r L√łkke af som formand for Venstre, hvis han ikke vinder?

Det er forventningen, lyder det fra TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- L√łkke har v√¶ret partiformand siden 2009, og han har v√¶ret statsminister ad to omgange. Jeg har sv√¶rt ved at se for mig, at han skulle have mod p√• en hel valgperiode i opposition, siger Hans Redder.

Også internt i Venstre vil der være pres på for en udskiftning i toppen, vurderer Hans Redder.

Lars L√łkke Rasmussen
Lars L√łkke Rasmussen Foto: Jeppe Bj√łrn Vejl√ł / Scanpix Denmark

I trov√¶rdighedsm√•linger scorer Lars L√łkke Rasmussen d√•rligt ‚Äď og bliver af v√¶lgerne konsekvent vurderet mindre trov√¶rdig end hovedkonkurrenten Mette Frederiksen.

- Et valgnederlag vil i h√łj grad v√¶re L√łkkes ansvar, og i det tilf√¶lde vil den n√¶ste Venstre-formand med stor sandsynlighed blive Kristian Jensen, siger Hans Redder.

Går Frederiksen af som formand for Socialdemokratiet, hvis hun ikke vinder?

Næppe.

Mette Frederiksen står uantastet som partiformand, vurderer Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

- Der er ingen intern uro om hendes lederskab og ingen klar nummer to i partiet, som er forberedt p√• at tage over. S√• et valgnederlag vil sandsynligvis ikke f√łre til en hurtig udskiftning p√• formandsposten, siger Hans Redder.

Mette Frederiksen - blive formentlig som formand uanset valgresultatet, vurderer Hans Redder.
Mette Frederiksen - blive formentlig som formand uanset valgresultatet, vurderer Hans Redder. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alligevel vil det være et meget hårdt slag for S-formanden, hvis ikke hun lykkes med at erobre statsministerposten.

- Det vil sandsynligvis f√łre til en stor intern debat i partiet: Er Mette Frederiksens projekt med en h√łjredrejning af udl√¶ndingepolitikken og en venstredrejning af den √łkonomiske politik overhovedet den rigtige vej for partiet? Og interne magtkampe, som ellers har v√¶ret frav√¶rende under Mette Frederiksens lederskab, kan blusse op igen, siger Hans Redder.

Bliver Pia Kjærsgaard ved med at være formand for Folketinget?

Det er meget svært at spå om.

Posten som formand for Folketinget kan bruges som en brik i de meget komplicerede regeringsforhandlinger, der venter efter et valg.

- Her kan b√•de Lars L√łkke Rasmussen og Mette Frederiksen have en interesse i at give Dansk Folkeparti en stor skalp. Og derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at Pia Kj√¶rsgaard, som meget gerne vil forts√¶tte p√• denne post, f√•r lov til det, siger Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

Pia Kjærsgaard.
Pia Kjærsgaard. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen / Ritzau Scanpix

Om Folketinget

square to 16x9

Hvorfor er der 179 medlemmer i Folketinget?

Det beh√łver der faktisk heller ikke v√¶re. Det kunne sagtens v√¶re f√¶rre.

Grundlovens paragraf 28 siger, at Folketinget skal v√¶re h√łjst 179 medlemmer - og to skal v√¶lges p√• F√¶r√łerne og to i Gr√łnland.

Folketingssalen p√• Christiansborg i K√łbenhavn.
Folketingssalen p√• Christiansborg i K√łbenhavn. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Frem til 1953 havde Danmarks folketing to kamre: Landstinget og Folketinget. Til sammen havde de 227 medlemmer, og man blev dengang enige om at skære lidt ned i antallet af medlemmer til 179.

- Under hensyn til, at rigsdagens arbejdsstof i de senere √•r er √łget, har kommissionen ment, at det ikke vil v√¶re sagligt forsvarligt at neds√¶tte det samlede antal rigsdagsmedlemmer fra 227 til mindre end 179, som der st√•r i bet√¶nkningen fra forfatningskommissionen fra 1946.

Det har i flere omgang været forslag om at reducere antallet af medlemmer, men indtil videre vælges altså fortsat 179 mindst hver fjerde år.

Hvad f√•r man i l√łn som medlem af Folketinget?

55.066 kroner om m√•neden i l√łn - og 5229 kroner i skattefrit omkostningstill√¶g, hvis man bor i Danmark og 6972 kroner, hvis man er valgt i Gr√łnland og p√• F√¶r√łerne.

Dertil f√łlger en st√łrre pension, hvis man har v√¶ret medlem af Folketinget i mindst √©t √•r. Og boliggodtg√łrelse, da flere medlemmer ofte ender med bolig i K√łbenhavn i hverdagene og for eksempel i Jylland i weekender og ferier.

Medlemmerne har ogs√• adgang til noget n√¶r fri transport med b√•de tog, bus, metro og fly - hvis det er rejser i tilknytning til politiske m√łder eller transport frem og tilbage til Christiansborg fra privat bop√¶l.

Kan man blive fyret fra Folketinget?

Det er relativt nemt for Folketinget at fyre en minister, hvis et flertal er utilfredse med ham eller hende. Det kræver bare en afstemning - eller ofte blot truslen om en afstemning.

Men det er sv√¶rere med et folketingsmedlem. Processen er ret omst√¶ndig og kr√¶ver, at medlemmet er straffet for ‚Äúnoget, som i folks √łjne g√łr √©n uv√¶rdig til at sidde i Folketinget‚ÄĚ. Derefter skal et flertal af Folketingets medlemmer stemme om dette.

Mogens Glistrup er det mest ber√łmte eksempel. Han blev d√łmt skyldig i skattebedrageri, og Folketinget kendte ham derfor uv√¶rdig til at sidde i Folketinget. Senere vendte han dog tilbage igen - og fik lov til at sidde i Folketinget.

S√• som sagt: Det h√łrer til sj√¶ldenhederne, at man bliver fyret. N√•r folk er valgt ind i Folketinget, s√• bliver de ofte siddende til de bliver stemt ud igen.

Hvor længe må man sidde i Folketinget?

Man kan sidde lige så længe, vælgerne stemmer en ind - og man selv har lyst.

Der er ingen √łvre gr√¶nse.

Klaus Berntsen fra Venstre er i √łvrigt det l√¶ngstsiddende folketingsmedlem nogensinde. Han sad fra 1873 til 1884 - og fra 1886 til 1926. I alt i imponerende 51 √•r.

Skal en minister være medlem af Folketinget?

Nej. Slet ikke. Minister betyder sådan set tjener på latin, og sådan er systemet i Danmark også tænkt:

Regeringen udspringer af Folketinget, og det er derfor ogs√• Folketinget, der skal f√łre kontrollen med regeringen og dens ministre.

Der er tradition for, at de fleste ministre bliver hentet fra Folketinget, men det er altså ikke et krav.