Header FAQ valg det skal du vide
Valg 2019

Det skal du vide om folketingsvalget 2019

Valg 5. juni. Hvordan går det for Løkke, Frederiksen, Thulesen og alle de andre partiledere? Vi har samlet alt om folketingsvalget.

Tid til valg

Hvornår kommer folketingsvalget?

Grundlovsdag - onsdag 5. juni.

Hvorfor er det Løkke, der bestemmer valgdatoen?

I Danmark skal der altid være valg mindst hvert fjerde år. Det siger Grundlovens paragraf 32 klart.

Så egentlig burde vi bare vente på valg 17. juni i år.

Men det hedder også, at “Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg”. Og i praksis betyder det, at statsministeren frit kan beslutte, hvornår han eller hun vil udskrive valg.

Og det har de seneste statsministre så gjort - alt efter, hvad der passede dem bedst.

  • Thorning kunne have ventet til 14. september 2015, men udskrev i 2015 valget til 18. juni - altså cirka tre måneder før tid.
  • Løkke kunne have ventet til 11. november 2011, men udskrev i 2011 valget til 15. september - altså cirka knap to måneder før tid.
  • Fogh kunne have ventet helt til 7. februar 2009, men udskrev i 2007 alligevel valget til 13. november samme år - altså mere end et år før tid.

Det er altså mere normalt, at statsministre ikke sidder hele deres periode ud, end at de gør.

Skal valget altid være en tirsdag?

Nej, selvom mange tror det. Fra 1943 til 1988 var alle valgdage da også på en tirsdag - med undtagelse af en enkelt torsdag i 1975.

De senere år har det været mere omskifteligt. Der har dog endnu aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Og sidst, det var en lørdag, var i 1903... Så tirsdag, onsdag, torsdag er de klart mest populære.

Eksempler fra de senere år:

1994: Onsdag

1998: Onsdag

2001: Tirsdag

2005: Tirsdag

2007: Tirsdag

2011: Torsdag

2015: Torsdag

2019: Ja, det blev jo så en onsdag...

Hvor lang tid varer en valgkamp?

Man kan vel sige, at valgkampen typisk begynder liiige efter et valg… Og i moderne politik taler man da også meget om den konstante valgkamp.

Den officielle valgkamp begynder dog først, når statsministeren udskriver valget. Først her må der hænges valgplakater op - og først her begynder partierne for alvor at købe annoncer på internettet og i aviser.

Det er helt op til statsministeren, hvornår han eller hun vil udskrive valget. Det kan i teorien sagtens ske flere måneder forud for selve valgdatoen. Traditionelt set bliver valget dog udskrevet 20 eller 21 dage inden valget.

De officielle regler siger, at myndighederne skal have mindst 15 dage til at forberede valget, så nye partier og kandidater har tid til at melde sig - og valgkort kan udskrives og sendes rundt.

Økonomi- og Indenrigsministeriet angiver dog selv, at der "af rent praktiske hensyn" skal bruges mindst 20 dage til det praktiske.

Hvem kan stille op?

Grundloven siger, at alle, der må stemme i Danmark, kan stille op til folketingsvalg.

Det vil sige, at man blot skal have dansk indfødsret, have fast bopæl et sted i Riget (Grønland og Færøerne er helt fint), og man skal være fyldt 18 år - så kan man blive kandidat.

Der er dog én detalje, som er værd at bemærke:

Selv hvis man stiller op og umiddelbart får stemmer nok til en plads, så kan man miste det hele, hvis man er “straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget”.

Det er Folketinget selv, der afgør, om en forbrydelse er alvorlig nok til, at en kandidat alligevel ikke kan blive valgt ind. En parkeringsbøde er således nok helt ok, men det er nok utænkeligt, at en drabsmand selv efter afsoning kunne blive valgt til Folketinget.

Det er dog aldrig afprøvet, og det vil være op til medlemmerne af Folketinget.

Tidligere er Mogens Glistrup i 1983 blevet erklæret “uværdig til at være medlem af Folketinget”. Det skete, da han blev idømt tre års fængsel for skatteunddragelse. Glistrup tog sin tid i fængsel, og han stillede igen op til folketingsvalget i 1987, hvor han igen blev valgt ind.

Her valgte Folketinget ikke at smide ham ud, da han havde afsonet sin dom og derfor igen var "værdig".

Skal jeg tage en kandidattest?

Flere medier har forskellige udgaver af kandidattest, og det kan være et godt sted at begynde, hvis man er i tvivl om, hvem man skal stemme på.

Hos TV 2 har vi udviklet vores valgtest i samarbejde med analysevirksomheden Megafon, TV 2 Regionerne og datavirksomheden Paqle.

- Kandidattesten kan bruges som en rigtig god inspiration til, hvilke partier og kandidater, som man skal kigge nærmere på. Det kan være, at man bliver overrasket - og det kan være, at man bliver bekræftet i, at det er netop er de kandidater, man skal holde øje med, siger Asger H. Nielsen, administrerende direktør i Megafon.

Kandidattesten kan også være med til at vise dig nogle af de kandidater, der ellers ikke normalt får så meget taletid i medierne.

Og hey! Husk valg.tv2.dk under hele valgkampen. Her har vi altid de nyeste valgartikler.

Nu skal vi stemme

Hvornår kan jeg brevstemme - og hvordan?

Alle kan frit brevstemme, hvis de har lyst. Og du kan gøre det fra nu og frem til en tredjesidste hverdag før valgdagen.

Så slipper man blandt andet for eventuelle køer ved valgstederne på valgdagen. For år tilbage skulle man have en god grund - nu til dags er der altså helt frit valg.

Ifølge Økonomi- og indenrigsministeriet - der bestemmer hvordan valget rent praktisk afholdes - kan du i Danmark brevstemme følgende steder:

  • Et hvilket som helst folkeregister eller borgerservicecenter.

  • På sygehuse.

  • I pleje- og ældreboliger, kvindekrisecentre, og boformer for voksne anbragt i henhold til loven om social service og boliglovgivningen.

  • I fængslerne.

  • I dit eget hjem efter ansøgning, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet.

  • På boreplatformene på dansk område.

Det gælder særlige regler for danskere på ferie i udlandet, der ofte kan stemme på konsulater og ambassader.

Hvornår er valgstederne åbne?

Fra klokken 8 til 20 den 5. juni. Enkelte steder i Danmark - typisk på småøer - kan man dog beslutte først at åbne fra klokken 9.

Hvis du står i kø til at stemme klokken 20.00, får du lov til at stemme. Også selvom du først kommer igennem køen for eksempel en halv time senere.

Behøver jeg at have mit valgkort med?

Du får dit valgkort senest fem dage før valget, og det fortæller dig blandt andet, hvor du rent fysisk skal være for at stemme.

Det gør alting nemmere, hvis du har dit valgkort med til stemmestedet, men du behøver det ikke:

Hvis du medbringer sundhedskort, kørekort, pas eller anden billedidentifikation - så får du alligevel lov at stemme.

Hvornår er der et resultat?

Allerede på valgaftenen får vi en god fornemmelse af valgresultatet. Det vil typisk være et sted mellem 22 og 00.

I 2019 er det dog ikke nødvendigvis sikkert, at en statsminister kan udråbes om aftenen - det kan trække ud i nogle dage eller måske ligefrem uger.

Ved sidste folketingsvalg lå første resultat for en kreds klar klokken 21.32, men først klokken 01.18 var Sjællands Storkreds klar med det sidste resultat. Det kan altså sagtens blive langt over midnat, før vi kender det endelige resultat.

De personlige stemmer tælles og offentliggøres dagen efter valget. Enkelte kredse er hurtige fra morgenstund, mens andre steder tæller ud på de sene aftentimer. Typisk kommer de personlige stemmer fra København til sidst.

Du kan følge valgresultaterne og valgkampen på valg.tv2.dk.

Hvornår er der resultat fra Grønland og Færøerne?

Fire af de 179 pladser i Folketinget afgøres af de nordatlantiske stemmer.

Det sidste valgsted i det nordlige lukker klokken 20.00 grønlandsk tid - det vil sige midnat dansk tid. Herefter vil der være cirka 20.000 stemmer, der skal tælles.

Stemmerne fra Grønland og Færøerne kan være ret afgørende.

I 1998 var det blot stemmerne fra 176 færinger, der gav et mandat til Joannes Eidesgaard. Han pegede på en socialdemokratisk regering - og dermed vandt Poul Nyrup Rasmussen (S) og ikke Uffe Ellemann-Jensen.

Der laves ikke løbende meningsmålinger for folketingsvalget i Grønland og Færøerne.

Hvem er partilederne?

Vi har skrevet portræt af dem alle. Mød dem her:

Partilederne

De styrer partierne i valgkampen. Men hvem er de?

Frederiksen (S)

Frederiksen (S)

Mette Frederiksen, partiformand, Socialdemokratiet.

  • Født 19. november 1977 i Aalborg.
  • Bor i Hareskovby i Nordsjælland med sin forlovede, filmfotograf Bo Tengberg.
  • Har en datter og en søn med eksmanden Erik Harr.
  • Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet.
  • Masteruddannelse i Afrikastudier, Københavns Universitet.
  • Medlem af folketinget siden 2001.
  • Næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe fra 2001-2005.
  • Socialpolitisk ordfører 2005-2011.
  • Beskæftigelsesminister 2011-2015.
  • Blev i 2015 formand for Socialdemokratiet.

Læs portræt af Mette Frederiksen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Løkke (V)

Løkke (V)

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre, statsminister.

  • Født 15. maj 1964 i Vejle.
  • Cand.jur. fra Københavns Universitet, 1992.
  • Medlem af Folketinget siden 1994.
  • Indenrigs- og sundhedsminister, 2001-2007.
  • Formand for Venstre siden 2009.
  • Statsminister, 5. april 2009 - 3. oktober 2011 og igen fra 28. juni 2015.

Læs portræt af Lars Løkke Rasmussen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Thulesen (DF)

Thulesen (DF)

Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti.

  • Født 30. juli 1969 i Brædstrup i Østjylland.
  • Bor i Thyregod med sin hustru Bente, der er jordemoder, og parrets tre børn.
  • Uddannet: Cand.merc.jur.
  • Medlem af Folketinget siden 1994. Formand for Dansk Folkeparti siden 2012.

Læs portræt af Kristian Thulesen Dahl.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Skipper (Ø)

Skipper (Ø)

Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten.

  • Født 10. juli 1984 i Aalborg.
  • Medlem af Enhedslisten siden 2001.
  • Dimmiterede fra Aalborghus Gymnasium i 2003 og blev siden cand. jur. fra Københavns Universitet. 
  • Er gift med DR-korrespondent Oliver Routhe Skov. De fik i 2017 en datter. 
  • Købte i 2018 hus på Indre Nørrebro i København sammen med sin mand og venneparret Esben Bjerre og Sisse Sejr. 

Læs portræt af Pernille Skipper.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Samuelsen (LA)

Samuelsen (LA)

Anders Samuelsen, udenrigsminister og formand for Liberal Alliance.

  • Født 1. august 1967 i Horsens. Bor stadig i byen - endda i barndomshjemmet.
  • Samuelsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1993.
  • Kom i folketinget for Radikale Venstre i 1997. 
  • Har tidligere siddet i Europaparlamentet for Det Radikale Venstre og i byrådet i Horsens for Liberal Alliance. 
  • Fraskilt og far til to voksne sønner.
  • Samuelsen bruger sin fritid på familien, løbeture, musik og bøger.

Læs portræt af Anders Samuelsen

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Elbæk (Å)

Elbæk (Å)

Uffe Elbæk, partileder, Alternativet. 

  • Født 15. juni 1954 i Ry.
  • Har en søn med sin tidligere partner Karin Eriksen.
  • Er i dag gift med antropolog Jens Pedersen.
  • Bor på Frederiksberg ved København.

Læs portræt af Uffe Elbæk.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Østergaard (R)

Østergaard (R)

Morten Østergaard, formand, Det Radikale Venstre.

  • Blev født 17. juni 1976 i Aarhus. 
  • Gift med juristen Line Legarth Stigel. Sammen har de to børn og hus på Amager.
  • Blev 15. juni 2009 valgt som næstformand i Radikale Venstre efter at have slået Morten Helveg Petersen.
  • Ved folketingsvalget i 2011 fik han 8777 personlige stemmer. I 2015 var tallet 8006.

Læs portræt af Morten Østergaard.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Olsen Dyhr (SF)

Olsen Dyhr (SF)

Pia Olsen Dyhr, formand, SF.

  • Født 30. november 1971 i Vallensbæk.
  • Har været medlem af folketinget siden 2007.
  • Uddannet cand.scient.pol.
  • Har blandt andet arbejdet for CARE Danmark og Danmarks Naturfredsningsforening.
  • TIdligere handels-, investerings- og transportminister.
  • Bor i dag i Brønshøj på Sjælland med sin mand, den tidligere partifælle Villy Dyhr.

Læs portræt af Pia Olsen Dyhr.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Pape (K)

Pape (K)

Søren Pape Poulsen, politisk leder, Det Konservative Folkeparti.

  • Født 31. december 1971 i Bjerringbro.
  • Meldte sig ind i Konservativ Ungdom i Silkeborg i 1987.
  • Uddannet speditør i 1992 og arbejdet siden som sådan fra 1994 til 1999.
  • Medlem af byrådet i Bjerringbro Kommune 2002-2006.
  • Medlem af byrådet i Viborg Kommune 2007-2014.
  • Borgmester i Viborg Kommune 2010-2014.
  • Blev i 2014 valgt som politisk leder af Det Konservative Folkepart.

Læs portræt af Søren Pape Poulsen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Arendt (KD)

Arendt (KD)

Isabella Arendt, næstformand, Kristendemokraterne, men partiets talsperson under valget, da formanden Stig Grenov er sygemeldt.

  • Isabelle Arendt er født i 1993 og vokset op i og omkring Fredericia og i en kort årrække på Fyn.
  • Student fra Fredericia gymnasium i 2011. 
  • Studerer statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun kun mangler at skrive sit speciale. 
  • Var medlem af DSU som 15-årig, men skiftede efterfølgende til Kristendemokraterne. 
  • Var kandidat til Folketinget ved valget i 2011 og valget i 2015, hvor Kristendemokraterne ikke blev valgt ind. 
  • Er gift med Caspar Vlasman.

Læs portræt af Isabella Arendt.

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Vermund (NB)

Vermund (NB)

Pernille Vermund, partileder, Nye Borgerlige.

  • Er født 3. december 1975 i København.
  • Uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2001.
  • Ejer af tegnestuen Vermund+Gere.
  • Bosat i Snekkersten ved Helsingør.
  • Mor til tre børn.
  • Forlovet med erhvervsmanden Lars Tvede.

Læs portræt af Pernille Vermund.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Riskær (E)

Riskær (E)

Klaus Riskær Pedersen, partileder af partiet Klaus Riskær Pedersen.

  • Født 24. april 1955.
  • Tidligere finansmand og iværksætter.
  • Har seks børn.
  • Udgav som 16-årig bogen 'De unges kig ind i finansverdenen' i 1971.
  • Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre 1989-1994.
  • Er blevet ekskluderet af både Venstre og Alternativet. 
  • Dømt i flere straffesager, senest i 2008, da han ved Østre Landsret blev idømt seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig for 210 millioner kroner.

Læs portræt af Klaus Riskær Pedersen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Paludan (P)

Paludan (P)

Rasmus Paludan, partileder, Stram Kurs.

  • Rasmus Paludan er vokset op i Nordsjælland i byen Hornbæk. 
  • Er i trediverne, men ønsker ikke sin præcise alder og fødselsdato offentliggjort af hensyn til sin sikkerhed. 
  • Har to søskende.
  • Blev i 2003 matematisk student fra Helsingør Gymnasium.
  • Uddannet cand.jur fra 2001-2008 på Københavns Universitet. 
  • Stiftede sit firma Paludan Advokatkontor, da han blev advokat 26. maj 2014. 

Læs portrættet af Rasmus Paludan.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Valgets vindere

Får Socialdemokratiet et godt valg?

Mette Frederiksens parti står til et hæderligt valg - lidt bedre end ved valget i 2015, hvor 26,3 procent satte kryds ved liste A.

Det ser ud til, at Mette Frederiksen er lykkedes med at få vælgere, der stemte blåt sidst, til at vandre over blokgrænsen.

- Udlændingepolitiken er en stor del af forklaringen. Socialdemokratiet har taget et gevaldigt højresving på dette område, og en del vælgere, der tidligere stemte borgerligt, først og fremmest fordi de ønskede en stram udlændingepolitik, er nu tilsyneladende klar til at stemme på Socialdemokratiet, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

At Mette Frederiksen samtidig også ser ud til at miste en del vælgere, der ikke bryder sig om højresvinget på udlændingepolitikken, betyder mindre - for de vælgere går til partier som SF, Enhedslisten og Radikale og bliver dermed i rød blok.

Får Radikale et godt valg?

Ja, partiet står til at gå frem i forhold til valget i 2015.

- Morten Østergaards strategi frem mod valget er enkel: Han vil have sit parti til at fremstå som den hårdeste kritiker af alt, hvad Dansk Folkeparti står for. Og det ser ud, som om en del tidligere S-vælgere, der ikke kan forlige sig med Mette Frederiksens nye udlændingepolitiske linje, i løbet af valgperioden er skiftet til Radikale, siger Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

Samtidig tyder meget på, at Radikale har været i stand til også at hive vælgere over midten.

Får Konservative et godt valg?

Det kommer an på, hvordan man vil definere et godt valg for Konservative.

I meningsmålingerne står partiet til at gå frem i forhold til valget i 2015. Men dét valg var også en total katastrofe for det gamle stolte borgerlige parti: blot 3,4 procent - seks mandater - og det ringeste resultat nogensinde.

Søren Pape og partifællerne ser i øjeblikket ud til at kunne sikre sig opbakning fra i omegnen af fem procent, og dermed er der stadig meget, meget langt til det niveau, partiet betragtede som det normale for bare et årti eller to siden.

- Konservative er grundlæggende udfordret af, at der er større konkurrence om de borgerlige vælgere i disse år. Både Liberal Alliance og Nye Borgerlige appellerer også til vælgere, der ser kampen for lavere skat som noget af det vigtigste, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Får SF et godt valg?

Ja.

TV 2s politiske analytiker Hans Redder er ikke i tvivl.

SF har levet et forholdsvis stille liv i denne valgperiode i modsætning til andre af de mindre oppositionspartier - særligt Alternativet. Og det er måske netop årsagen til, at partiet står til en pæn fremgang i forhold til valget i 2015.

- SF har ikke efterladt tvivl om, hvem de peger på som statsminister. Og vælgerne er næppe heller i tvivl om, hvilke mærkesager partiet især vil have fokus på efter et valg: miljø- og klima og bekæmpelse af ulighed i det danske samfund, siger Hans Redder.

Foruden Pia Olsen Dyhr er det især Jacob Mark og Karsten Hønge, der skal trække læsset for partiet i valgkampen.

Får Liberal Alliance et godt valg?

Nej, partiet står i meningsmålingerne til at gå tilbage i forhold til 2015-valget.

- Men man kan godt argumentere for, at det faktisk er imponerende, at partiet ikke er gået mere tilbage, end det er tilfældet, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Han kalder det en kaotiske valgperiode for det lille liberale parti, der sammen med Venstre og De Konservative har siddet i regering siden november 2016.

- Anders Samuelsens ydmygende nederlag i kampen om topskattelettelser vil stå tilbage som et af de mest særprægede forløb i nyere dansk politisk historie og vil klæbe til partilederen i resten af hans politiske karriere, siger Hans Redder.

Partiet står i meningsmålingerne lige nu til at få i omegnen af fem procent og ser dermed ud til at blive større end Konservative.

Får Dansk Folkeparti et godt valg?

Sandsynligvis ikke, vurderer TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Kristian Thulesen Dahl var den ubestridte sejrherre ved valget i 2015 med 37 mandater.

Men siden da er meget ændret. Socialdemokratiet har taget et gevaldigt højresving på udlændingepolitiken. Og Nye Borgerlige har set dagens lys og slår sig op på at have en endnu strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti.

- Det betyder, at udlændingepolitik ikke længere er det ultimative trumfkort, som DF kan have for sig selv i en valgkamp, siger Hans Redder.

De seneste år er et stort antal vælgere vandret væk fra Kristian Thulesen Dahl. Målingerne peger lige nu på, at DF kan miste op imod hver fjerde vælger i forhold til resultatet i 2015.

Dansk Folkeparti kan dog gå til folketingsvalg med ro i maven.

- Trods tilbagegangen står DF-formanden til at få enorm indflydelse på dansk politik efter et valg. Uanset om statsministeren bliver Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen, vurderer Hans Redder.

Får Venstre et godt valg?

Ikke meget tyder på det, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Ved valget i 2015 fik partiet det ringeste resultat i 25 år, partiet mistede 13 mandater og blev blot landets tredjestørste - overgået af både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Meningsmålingerne viser i øjeblikket, at Venstre meget vel kan ende med et endnu dårligere resultat denne gang.

- At få opbakning fra færre end hver femte vælger er langt fra et tilfredsstillende resultat for statsministerpartiet, siger Hans Redder.

Det er oplagt at pege på Lars Løkke Rasmussen som en af hovedårsagerne.

- Statsministeren er stadig belastet af møgsager om bilag, dyre flyrejser og relationer til kvotekonger. I troværdighedsmålinger scorer han stadig lavt - og lavere end sin største konkurrent Mette Frederiksen, siger Hans Redder.

Får Enhedslisten et godt valg?

Ja, lyder vurderingen fra Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

- Folketingets mest venstreorienterede parti står til at få sit bedste valg nogensinde. Knap hver tiende vælger svarer i meningsmålingerne, at de vil stemme på liste Ø, som dermed sandsynligvis bliver det næststørste parti i rød blok, siger Hans Redder.

Og det på trods af, at partiets mest markante profil og største stemmesluger ved seneste valg, Johanne Schmidt-Nielsen, ikke genopstiller. I stedet skal partiet ledes gennem valget af Pernille Skipper.

- En ganske imponerende præstation af Enhedslisten, hvis meningsmålingerne holder stik, siger Hans Redder.

Får Alternativet et godt valg?

Det ser bestemt ikke sådan ud, hvis man spørger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- Partiets strategi om at pege på Uffe Elbæk som statsminister ligner indtil videre alt andet end en succes, siger Hans Redder.

I de seneste meningsmålinger står da Alternativet til at blive mindre end ved valget i 2015 - og mindst blandt alle oppositionspartierne.

Ved seneste valg fik Alternativet ni mandater og har siden fået tilgang af Pernille Schnoor, der forlod Socialdemokratiet efter skuffelse om manglende humanisme i partiet.

Partiet skal altså forsvare ti mandater og har de seneste år været ramt af flere møgsager, vurderer Hans Redder.

- Og det har været den slags, der gør størst skade på et politisk parti: Nemlig dem, der handler om hykleri, siger han.

Et par eksempler:

  • En borgmester, der talte om bæredygtighed og genbrug, men brugte en mindre formue af skatteborgernes penge på at nyindrette sit kontor.

  • Og en ordfører, der offentligt argumenterer for, at danskerne skal flyve mindre, men bliver afsløret i selv at flyve langt mere end de fleste.

Den slags møgsager skal Alternativet for alt i verden undgå flere af frem mod valget, vurderer Hans Redder.

Kommer Nye Borgerlige ind?

Ja, formentlig, vurderer TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- I de fleste målinger er Nye Borgerlige over spærregrænsen på de to procent. Og det er vel at mærke på et tidspunkt, hvor valgkampen ikke er officielt skudt i gang, og mange vælgere endnu ikke kender meget til partiet.

I en valgkamp vil partiformand Pernille Vermund - der blandt andet kommer til at deltage i de store landsdækkende tv-debatter - nå ud til langt flere vælgere end dem, der kender hende nu.

Hans Redder advarer dog om, at man lægger for meget i målingerne af lige netop Nye Borgerlige.

- Meningsmålingsinstitutterne er meget uenige om partiets tilslutning og har generelt svært ved at måle opbakningen til nye partier.

Kommer Kristendemokraterne ind?

Nej.

Partiet var langt under spærregrænsen i 2015, og det er svært at se, hvorfor det skulle ende anderledes denne gang, lyder vurderingen fra TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Partiets formand er stadig Stig Grenov og ikke en eneste meningsmåling i denne valgperiode har spået, at han kunne få de nødvendige to procent af vælgerne til at stemme på liste K.

- Til gengæld kan Kristendemokraterne indirekte blive afgørende på anden vis: I et tæt valg kan eventuelt stemmespild gøre en forskel. De fleste af Kristendemokraternes vælgere er grundlæggende borgerlige, men ender partiet under spærregrænsen, får blå blok ingen gavn af dem, siger Hans Redder.

Kommer Klaus Riskær Pedersen ind?

Det er et af de svære spørgsmål i den kommende valgkamp, siger Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

Ingen ved endnu, præcist hvordan den kendte – og tidligere dømte – erhvervsmand kommer til at føre valgkamp. Og meningsmålingsinstitutterne er kun lige begyndt at måle på opbakningen til ham.

- Mit bud er dog, at han ikke sidder i Folketinget efter valget. Riskær vil formentlig appellere til en del desillusionerede vælgere, der er utilfredse med de traditionelle partier og kompromisser på Christiansborg. Men der er ved dette valg flere andre steder at gå hen for de vælgere: især Alternativet og Nye Borgerlige, siger Hans Redder.

Klaus Riskær Pedersen har heller ingen partiorganisation bag sig, og den slags har man brug for i en valgkamp. Også i 2019, lyder vurderingen fra Hans Redder.

Kommer Stram Kurs ind?

Det vil Hans Redder, TV 2s politiske analytiker, helst være meget varsom med at sige noget skråsikkert om.

- For få måneder siden var der ingen, der havde forestillet sig, at Stram Kurs ville stå på stemmesedlen. Rasmus Paludan, hans provokationer og de reaktioner, det medfører, tilfører de kommende uger en enorm uforudsigelighed. Dertil kommer, at meningsmålinger slet ikke er begyndt at måle på opbakningen til partiet, og ingen aner derfor reelt, hvor mange vælgere Paludan appellerer til, siger Hans Redder.

Efter Valget

Kan en anden end Løkke eller Frederiksen blive statsminister?

Nej, lyder vurderingen fra TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- Uanset hvor meget vi kommer til at tale om opbrud i de politiske blokke og nye statsministerkandidater, er de eneste to sandsynlige på dén post efter et valg altså Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, siger Hans Redder.

I Danmark gælder princippet om såkaldt negativ parlamentarisme.

Det betyder, at en regering ikke behøver at have et flertal i Folketinget bag sig, men den må ikke have et flertal imod sig.

- Det afgørende er derfor ikke, om eksempelvis Alternativet peger på Uffe Elbæk som statsminister – et stort flertal i Folketinget vil stemme imod en sådan regering, og derfor kan den ikke dannes. Det afgørende er, om Alternativet – hvis de ender med de afgørende mandater - vil modsætte sig en regering med Mette Frederiksen i spidsen, siger Hans Redder.

Hvordan Alternativet præcist vil stille sig til det spørgsmål vil formentlig blive et af de centrale spørgsmål i valgkampen.

Går Løkke af som formand for Venstre, hvis han ikke vinder?

Det er forventningen, lyder det fra TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- Løkke har været partiformand siden 2009, og han har været statsminister ad to omgange. Jeg har svært ved at se for mig, at han skulle have mod på en hel valgperiode i opposition, siger Hans Redder.

Også internt i Venstre vil der være pres på for en udskiftning i toppen, vurderer Hans Redder.

I troværdighedsmålinger scorer Lars Løkke Rasmussen dårligt – og bliver af vælgerne konsekvent vurderet mindre troværdig end hovedkonkurrenten Mette Frederiksen.

- Et valgnederlag vil i høj grad være Løkkes ansvar, og i det tilfælde vil den næste Venstre-formand med stor sandsynlighed blive Kristian Jensen, siger Hans Redder.

Går Frederiksen af som formand for Socialdemokratiet, hvis hun ikke vinder?

Næppe.

Mette Frederiksen står uantastet som partiformand, vurderer Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

- Der er ingen intern uro om hendes lederskab og ingen klar nummer to i partiet, som er forberedt på at tage over. Så et valgnederlag vil sandsynligvis ikke føre til en hurtig udskiftning på formandsposten, siger Hans Redder.

Alligevel vil det være et meget hårdt slag for S-formanden, hvis ikke hun lykkes med at erobre statsministerposten.

- Det vil sandsynligvis føre til en stor intern debat i partiet: Er Mette Frederiksens projekt med en højredrejning af udlændingepolitikken og en venstredrejning af den økonomiske politik overhovedet den rigtige vej for partiet? Og interne magtkampe, som ellers har været fraværende under Mette Frederiksens lederskab, kan blusse op igen, siger Hans Redder.

Bliver Pia Kjærsgaard ved med at være formand for Folketinget?

Det er meget svært at spå om.

Posten som formand for Folketinget kan bruges som en brik i de meget komplicerede regeringsforhandlinger, der venter efter et valg.

- Her kan både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen have en interesse i at give Dansk Folkeparti en stor skalp. Og derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at Pia Kjærsgaard, som meget gerne vil fortsætte på denne post, får lov til det, siger Hans Redder, TV 2s politiske analytiker.

Om Folketinget

Hvorfor er der 179 medlemmer i Folketinget?

Det behøver der faktisk heller ikke være. Det kunne sagtens være færre.

Grundlovens paragraf 28 siger, at Folketinget skal være højst 179 medlemmer - og to skal vælges på Færøerne og to i Grønland.

Frem til 1953 havde Danmarks folketing to kamre: Landstinget og Folketinget. Til sammen havde de 227 medlemmer, og man blev dengang enige om at skære lidt ned i antallet af medlemmer til 179.

- Under hensyn til, at rigsdagens arbejdsstof i de senere år er øget, har kommissionen ment, at det ikke vil være sagligt forsvarligt at nedsætte det samlede antal rigsdagsmedlemmer fra 227 til mindre end 179, som der står i betænkningen fra forfatningskommissionen fra 1946.

Det har i flere omgang været forslag om at reducere antallet af medlemmer, men indtil videre vælges altså fortsat 179 mindst hver fjerde år.

Hvad får man i løn som medlem af Folketinget?

55.066 kroner om måneden i løn - og 5229 kroner i skattefrit omkostningstillæg, hvis man bor i Danmark og 6972 kroner, hvis man er valgt i Grønland og på Færøerne.

Dertil følger en større pension, hvis man har været medlem af Folketinget i mindst ét år. Og boliggodtgørelse, da flere medlemmer ofte ender med bolig i København i hverdagene og for eksempel i Jylland i weekender og ferier.

Medlemmerne har også adgang til noget nær fri transport med både tog, bus, metro og fly - hvis det er rejser i tilknytning til politiske møder eller transport frem og tilbage til Christiansborg fra privat bopæl.

Kan man blive fyret fra Folketinget?

Det er relativt nemt for Folketinget at fyre en minister, hvis et flertal er utilfredse med ham eller hende. Det kræver bare en afstemning - eller ofte blot truslen om en afstemning.

Men det er sværere med et folketingsmedlem. Processen er ret omstændig og kræver, at medlemmet er straffet for “noget, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde i Folketinget”. Derefter skal et flertal af Folketingets medlemmer stemme om dette.

Mogens Glistrup er det mest berømte eksempel. Han blev dømt skyldig i skattebedrageri, og Folketinget kendte ham derfor uværdig til at sidde i Folketinget. Senere vendte han dog tilbage igen - og fik lov til at sidde i Folketinget.

Så som sagt: Det hører til sjældenhederne, at man bliver fyret. Når folk er valgt ind i Folketinget, så bliver de ofte siddende til de bliver stemt ud igen.

Hvor længe må man sidde i Folketinget?

Man kan sidde lige så længe, vælgerne stemmer en ind - og man selv har lyst.

Der er ingen øvre grænse.

Klaus Berntsen fra Venstre er i øvrigt det længstsiddende folketingsmedlem nogensinde. Han sad fra 1873 til 1884 - og fra 1886 til 1926. I alt i imponerende 51 år.

Skal en minister være medlem af Folketinget?

Nej. Slet ikke. Minister betyder sådan set tjener på latin, og sådan er systemet i Danmark også tænkt:

Regeringen udspringer af Folketinget, og det er derfor også Folketinget, der skal føre kontrollen med regeringen og dens ministre.

Der er tradition for, at de fleste ministre bliver hentet fra Folketinget, men det er altså ikke et krav.