BLOG: Kønsneutral lysregulering – en tidlig aprilsnar?
BLOG: Ærlig talt har jeg aldrig tænkt over kønnet på den lille figur i lyssignalerne.
Vejret har været usædvanligt mildt den seneste tid. Næsten som i april. Måske er det derfor, jeg troede, at der var tale om en aprilsnar, da jeg her til morgen læste, at ”kønsneutral lysregulering” er på dagsordenen i flere kommuner. Men nej, den er skam god nok. Det duer ikke, at det er en lille grøn mand, der fortæller fodgængere, hvornår de må krydse gaden.
Ærlig talt har jeg aldrig tænkt over kønnet på den lille figur i lyssignalerne, og hvorfor kunne det i øvrigt ikke være en kvinde? Mig bekendt går kvinder da også i bukser. Men nu er det blevet sat på dagsordenen i en række kommuner. Det er København og Aarhus, som er fremme i forreste række.
”Det er vigtigt for en storby at sende et signal om, at man ikke ligger under for faste kønsinddelinger” lyder det fra kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde fra Alternativet. Hun ønsker et opgør med ”kønsstereotyper”, og således har man i Københavns Kommune allerede skiftet bukser ud med nederdele på flere trafiklys.
Franciska Rosenkilde indrømmer imidlertid, at signalerne udelukker par af samme køn og personer, der hverken føler sig som mand eller kvinde. Ja, og jeg vil da gerne for egen regning komme med endnu et problem til møderne på rådhuset i Aarhus: Er det ikke netop udtryk for en kønsstereotyp opfattelse at anbringe en kvinde i en nederdel – og diskriminerende over for kvinder, som går i bukser?
Ja, symbolpolitikken har tilsyneladende kronede dage i mange kommuner. Det er unægtelig også lettere at debattere køn på trafiklys end at sørge for ordentlig og tilstrækkelig ældrepleje. Kønsdebatten er spændende og samtidig helt ufarlig – en billig måde at signalere modernitet og tolerance. Én ting er sikker: Før vi får set os om, vil der være en mangfoldighed af forskellige trafiklys.
Og hvorfor skal de absolut være røde og grønne? Farven rød signalerer på trafiklyset fare, men for nogle mennesker er rød jo deres yndlingsfarve – også politisk. Og hvad med blå, orange, lilla og alle de andre dejlige farver, som på det groveste bliver diskrimineret af kyniske og reaktionære trafikplanlæggere? Der bliver masser af vigtige ting at diskutere i den kommende tid, og det bliver en overordentligt svær balancegang, hvis ingen skal føle sig diskrimineret. Men med danskernes hverdag har diskussionerne naturligvis ikke den fjerneste berøring. For dem er det i bedste fald underholdning, i værste fald galskab.