Alternativet forlader forhandlinger - afviser at nedlægge regionerne

Hvis blå blok taber regeringsmagten efter næste valg, ser det nu meget svært ud at få gennemført en sundhedsreform, der afskaffer regionsrådene.

Regeringen havde håbet at få Alternativet med i en ny sundhedsreform, men det kommer ikke til at ske.

Uffe Elbæks tropper har tirsdag aften meddelt finansminister Kristian Jensen (V), at de forlader de igangværende forhandlinger. Partiet vil ikke være med til at nedlægge regionsrådene.

- Vi kan ikke finde en model, der er bedre end den, vi har i dag, når det handler om den repræsentative demokratiske model med regionsrådene, siger Alternativets leder, Uffe Elbæk, til TV 2.

Kamp om regionsrådene

Alternativet var indtil tirsdag aften det eneste parti fra den røde side af folketingssalen, der var tilbage ved forhandlingerne om en ny sundhedsreform.

Hjørnestenen i regeringens udspil til reformen er en nedlæggelse af de folkevalgte regionsråd, og den er Dansk Folkeparti også med på. Der tegner sig altså et flertal, men regeringen har ønsket at få Alternativet med i aftalen, så den også er holdbar efter næste folketingsvalg, hvis blå blok går tilbage.

Håbet fik for alvor nærring af Alternativets sundhedsordfører, Pernille Schnoor, i sidste uge.

- Der er ikke nogen, der siger, at regionsrådene er den eneste demokratiske model, der findes. Vi er åbne for at finde andre modeller, sagde Pernille Schnoor til Jyllands-Posten.

Udmelding kan redde regionerne

Men Uffe Elbæk fortæller nu, at det ikke har været muligt at finde en model, der ifølge Alternativet får "demokratiet til at hænge sammen". 

- Regeringen må se i øjnene, at man ikke sådan bare lige kan komme op med en bedre demokratisk model, end den vi har i dag, siger Uffe Elbæk, der ifølge Jyllands-Posten har været under pres fra sit eget bagland for ikke at gå med i en aftale.

Det mest overraskende er, at Alternativet har været med i forhandlingerne så længe, som de har. Jeg tror ikke, det kommer bag på mange, at Alternativet måtte ende med at forlade forhandlingerne. Men jeg tror, det ærgrer Uffe Elbæk, fordi han ser sig selv som den tredje blok i dansk politik, så det har været fristende for ham op til valget at lave en stor reform med regeringen - i hvert fald hvis han kunne forklare den og forsvare den. Det kunne han så ikke til sidst.

Skifter flertallet efter næste folketingsvalg, der skal afholdes senest 17. juni, står det derfor nu klart, at en mulig kommende aftale om en ny sundhedsreform mellem regeringen og Dansk Folkeparti ikke når at blive ført ud i livet.

I et interview med TV 2 i januar sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der ikke bliver valg, før sundhedsreformen er på plads. Men han erkendte samtidig, at en kommende aftale kan falde.

- Vi kan nå at træffe en beslutning om en reform, og hvis det politiske flertal, der beslutter det, eksisterer efter valget, så bliver det til noget, og ellers bliver det ikke til noget, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen vil samle flertal for en sundhedsreform inden han udskriver folketingsvalg, men derfra er det op til vælgerne.

Justerede reform efter kritik

Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker med sundhedsreformen at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet, og ifølge dem er en nedlæggelse af regionsrådene vejen dertil.

De har flere gange påpeget, at der på tværs af landet i dag kan være store regionale forskelle på sundhedsbehandlingen, ligesom der også er blevet argumenteret for, at regionerne er et unødvendigt og bureaukratisk led.

I dele af Venstres eget bagland har der dog været modstand mod at nedlægge de folkevalgte regionsråd af frygt for et svækket nærdemokrati. Men den bekymring har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afvist. Han mener ikke, der er tale om en centralisering.

Alligevel justerede regeringen for et par uger siden sit oprindelige sundhedsudspil fra januar, så der kommer "større kommunal repræsentation" og mere kommunal medbestemmelse i de 21 nye sundhedsfællesskaber.

Alternativet indkaldt til nye forhandlinger

Regeringen har tirsdag eftermiddag indkaldt til nye forhandlinger onsdag morgen, og i presseinvitationen er Uffe Elbæks parti nævnt som forhandlingsdeltager.

Mailen blev dog sendt inden udmeldingen fra Alternativet.

Finansministeriet nåede forud for Alternativets udmelding at indkalde til nye sundhedsforhandlinger onsdag med netop Alternativet.
Finansministeriet nåede forud for Alternativets udmelding at indkalde til nye sundhedsforhandlinger onsdag med netop Alternativet. Foto: Screendump
Her er regeringens sundhedsudspil

Regionsrådene nedlægges

Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

Sundhedsvæsen Danmark

En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

Fem sundhedsforvaltninger

Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.
Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.

21 sundhedsfællesskaber

Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Patientrettighederne styrkes

Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 
I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.
TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.

Garanti til førstegangsfødende

Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt. 

Færre sygehusbesøg og indlæggelser

Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af udspillet; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL. 

Seks milliarder

Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder pengene "nye". På pressemødet forklarer han, at dele af de seks milliarder i dag bliver brugt på honorarer og partistøtte. Med en ny reform vil pengene ifølge udspillet blive brugt til at styrke nærheden i sundhedssystemet.

Flere praktiserende læger

Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.

Flere akutberedskaber

Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 

Landsdækkede lægevagt

Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 
Telefonnummeret 113 blev allerede sat i søen er regionerne i september 2018.

Nye sundhedshuse

Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 

Digitale løsninger

De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsnet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 

Opgaver skifter hænder

Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 
Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. 
Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 

Flere sygeplejersker

Regeringen vil uddanne 2000 flere sygeplejersker fra 2019-2022.