Politik

Partierne går sammen om at forhindre 'troldehære' og fake news

Gruppeformændene er blevet enige om at nedsætte en gruppe, men der ligger fortsat ingen endelig tekst klar, siger Pia Kjærsgaard (DF).

Onsdag mødtes alle folketingspartiernes gruppeformænd for at give håndslag på en gentleman-aftale om at bremse troldehære, hacking og læk.

Det sker som led i et øget fokus på den trussel, som fake news og udenlandsk indblanding i valg vurderes til at være.

- Der er ingen tvivl om, at der er stor opbakning. Alle er enige om, at vi bliver nødt til at gøre noget i den forestående valgkamp, siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), til TV 2.

Alligevel gik gruppeformændene hver til sit uden at sætte ord på, hvad aftalen helt konkret skal indeholde. Håndslagene blev kun givet på, at en repræsentant fra hvert parti skal samarbejde på området. 

Risikoen er "meget høj"

I september 2018 rullede regeringen en handleplan ud på området. Her søsatte den blandt andet en ny task force og indbød alle folketingspolitikere til rådgivning om risikoen for udenlandsk indblanding.

For den er høj, lyder det i den seneste trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed.

Her står det blandt andet skrevet med fed skrift og i versaler, at risikoen for cyberspionage er "meget høj". En vurdering, som lægger sig i tråd med de seneste års erfaringer fra udlandet. 

Hvad er fake news?

Fake news er falske nyheder, der ligner rigtige nyheder, men ikke er det.

Formålet med de falske nyheder er at vildlede modtagerne og bliver anset som værende et demokratisk problem. 

Falske profiler deler falske oplysninger

Opmærksomheden på området er særligt blevet skærpet, siden valget i USA i 2016, hvor det viste sig, at russere havde hacket stemmesystemer og forsøgt at påvirke de amerikanske vælgere til at stemme på Donald Trump ved at sprede fake news.

Siden har eksemplerne hobet sig op. 

Da en varevogn i 2017 påkørte og dræbte flere fodgængere på London Bridge, nåede et billede med teksten: "Muslimsk kvinde går upåvirket af terrorangrebet forbi en døende mand, mens hun tjekker sin telefon" vidt omkring på Twitter. 

Det viste sig senere, at det var en falsk profil, der havde delt billedet, og at sandheden var en anden. 

I Florida har der efter et skoleskyderi været eksempler på, at falske profiler på sociale medier har pustet til den politiske debat om våbenloven.

Senest meldte myndighederne under valget i Sverige om øget aktivitet på den digitale arena. En udvikling, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) dengang kaldte ”meget bekymrende”, og som Pia Kjærsgaard nu vil undgå i Danmark. 

Russisk indblanding

Herhjemme har der ifølge justitsministeren dog allerede været "tegn på elementer af forsøg på påvirkning" af dansk politik og demokrati.

Blandt andet nåede et opslag omkring en flygtning, der sparkede en gravid kvinde i maven, at blive delt mindst 6000 gange i 2015, før vi på TV 2 kunne fortælle, at historien var løgn.

Og ifølge den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste er der risiko for russisk påvirkning i forbindelse med en valgkamp i Danmark.

Det har betydet, at der i forsvarsforliget fra januar 2018 blev bevilliget 500 millioner kroner ekstra til arbejdet mod cyberkriminalitet.

Mere ukonkret end forventet

Efter mødet lyder meldingen fra Jacob Mark (SF) dog, at gentleman-aftalen blev mere ukonkret, end han havde forventet. 

Gruppeformanden efterlyser, at gruppen tager aftalen skridtet videre ved også at se på, hvordan partierne selv opfører sig på sociale medier. 

- Jeg så gerne, at vi også regulerer brug af dark posts (ikke-publicerede opslag, red.) og opslag på sociale medier, hvor det ikke fremgår, hvem der er afsender. Men det er lidt forskelligt, hvad partierne vil, siger han.

Men fra Pia Kjærsgaard lyder det, at det eneste, der vil komme til at høre under aftalen, er indblanding, hvor man kan se, at der er tale om falske nyheder, troldehære eller andet, der kan skade valgkampen.

Folketingets formand forventer at lukke en endelig aftale, når gruppeformændende atter mødes om to uger.