Politik

50.000 danskere skrev under på 14 dage – men regeringen tøver med at stemme for ny klimalov

Ann Sofie er en af flere danskere, der har opfordret folk til at støtte et borgerforslag om en ny klimalov.  Folkekirkens Nødhjælp

På rekordtid trykkede de påkrævede 50.000 danskere sig ind og støttede borgerforslaget, som i skrivende stund har nået 65.775 støtter.

Selvom borgerforslaget ”Dansk klimalov nu” på bare 14 dage samlede de nødvendige 50.000 underskrifter, er der ikke meget, der tyder på, at Folketinget snart vedtager en ny klimalov.

Borgerforslaget behandles første gang i folketingssalen tirsdag aften, hvor oppositionen er klar til at stemme for det, men regeringen er mere tøvende.

- Der er ikke taget endelig stilling til det endnu. For mig er det ikke afgørende, om der bliver stemt ja eller nej til det borgerforslag. For mig er det afgørende, at der er en masse positive elementer i borgerforslaget, som vi sådan set er indstillet på at gennemføre, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til TV 2.

Ministeren forklarer, at regeringen overordnet ser positivt på at lave en ny klimalov i Danmark, men siger også, at vi skal på den anden side af et folketingsvalg, før der kommer et lovforslag.

For der er elementer i borgerforslaget, som regeringen ikke umiddelbart kan støtte.

'Dansk klimalov nu'

Danmark har allerede en klimalov i dag, som Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke har stemt for.

Den blev vedtaget 11. juni 2014 af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Den forpligter blandt andet regeringen til at lave en årlig klimapolitisk redegørelse, men flere grønne organisationer og nuværende oppositionspolitikere har kritiseret loven for at være alt for ukonkret og uden forpligtende mål.

Vi har hverken mål eller delmål, der på nogen måde bringer os i den retning, vi skal

Troels D. Christensen, hovedstiller bag borgerforslag

En af kritikkerne er hovedstilleren bag det nye borgerforslag, Troels D. Christensen. Han mener, at loven er forældet, fordi den blev vedtaget før Paris-aftalen i 2015, hvor 196 medlemslande af FN's klimakonvention forpligtede sig til at bidrage til en lavere udledning af drivhusgasser. 

- Der er slet ikke taget højde for det, der kom ud af Paris-aftalen, og det går bare ikke, siger han til TV 2. 

Sådan er processen for et borgerforslag:

Borgerforslag proces

Rekordmange støtteerklæringer

Selvom det kun er et krav, at der er fire afsendere på et borgerforslag, er 'Dansk klimalov nu' underskrevet af 11 personer. 

Det er nemlig både Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace, Vedvarende Energi, WWF, Verdens Skove, Det Økologiske Råd, Care, Klimabevægelsen Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmarks Naturfredningsforening og forummet 92 Group, der står bag. 

Organisationernes forslag har seks punkter, som lyder: 

  1. Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål
  2. Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem
  3. Klimahensyn skal integreres i andre politikker
  4. Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed
  5. Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger
  6. Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik

Støtte på rekordtid

Troels D. Christensen fremhæver i særdeleshed punkt nummer to som værende en afgørende forskel mellem den lov, vi har i dag, og den, som de 11 organisationer har foreslået. 

- Vi har hverken mål eller delmål, der på nogen måde bringer os i den retning, vi skal. Du behøver ikke dykke ret langt ned i tallene for at regne ud, hvad der skal til. Vi må bare erkende, at der er vi ikke i nærheden af at være, siger han. 

Og det er han langt fra alene om at synes. For på rekordtid trykkede over 50.000 danskere sig ind og støttede borgerforslaget, mens der på de 11 organisationers hjemmesider og profiler på sociale medier lød opfordringer til at støtte fra både børn og voksne.

For eksempel i videoen herunder, som blandt andre musikeren Hilda Heick og skuespiller Thure Lindhardt er med i. 

De 11 organisationer, der står bag borgerforslaget 'Dansk klimalov nu' har allieret sig med en række danskere for at hente støtte. Video: Maiken Brusgaard Christensen

Kritik fra eget klimaråd

Regeringen har i dag som målsætning, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Men ifølge regeringens eget klimaråd, er der lang vej igen.

I en rapport fra november 2018 fastslog Klimarådet blandt andet, at tempoet i den grønne omstilling skal øges markant efter 2030, hvis målsætningen om en nettoudledning på nul i 2050 skal opfyldes.

- Faktisk nedsættes tempoet i reduktionen af drivhusgasudledningen i det kommende årti til omkring en fjerdedel af den hastighed, der historisk har været i indeværende årti og tidligere, lød det blandt andet fra Klimarådet.

Jeg er godt tilfreds

Lars Christian Lilleholt

Utilstrækkelig indsats

Netop ordene fra Klimarådet viser problemet med den nuværende lov, mener Radikale Venstres klimaordfører, Ida Auken. Hendes parti vil stemme for borgerforslaget for blandt andet at få indført femårige delmål, der skal sikre, at langsigtede målsætninger kan opfyldes.

- Regeringens indsats er helt utilstrækkelig. De har taget en masse grønne ord i deres mund, men ikke lavet de handlinger, der skal følge med, siger Ida Auken til TV 2.

Hun nævner blandt andet, at regeringen har en målsætning om, at der i 2030 skal køre over en million el-, hybrid eller tilsvarende grønne biler rundt på de danske veje, men at der foreløbigt kun er lavet en aftale om afgiftsfritagelse, der forventes at give omkring 1000 nye elbiler de kommende år.

- Der er meget langt fra de fine ord til handling, og derfor skal vi have en lov, der binder det politiske, så handlingerne følger med de fine ord, siger Ida Auken.

Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, er enig.

- Vi har brug for højere ambitioner og et hurtige tempo i den grønne omstilling. Den nuværende regeringspolitik er utilstrækkelig.

Lilleholt: Selvfølgelig kan vi blive bedre

Tilbage hos regeringen, siger Lars Christian Lilleholt, at han ikke er overbevist om, at det er en god idé at skrive delmål direkte ind i lovgivningen, som borgerforslaget lægger op til.

Et andet forslag går på, at Danmark årligt skal poste mindst fem milliarder kroner i en klimapulje til fattige lande. I dag er puljen på cirka en tiendedel, men pengene skal findes, før de kan deles ud, lyder det.

- Men holdningen om, at der skal bruges flere, er vi sådan set også enige i, siger Lars Christian Lilleholt.

Han mener, at kritikken af regeringens klimapolitik er forfejlet. Også selvom noget af den kommer fra regeringens eget klimaråd.

- Det er øjnene, der ser. Jeg er godt tilfreds, og uanset hvor jeg bevæger mig hen i den store verden, så er der enorm respekt omkring Danmark og den indsats, vi gør for klimaet. Men selvfølgelig kan vi hele tiden blive bedre, siger energi-, forsynings- og klimaministeren.

Borgerforslaget om en ny klimalov førstebehandles tirsdag og forventes til afstemning i foråret.

Femte i rækken

Begrebet borgerforslag fik ben at gå på i 2018. Siden er der blevet stillet flere hundrede forslag på Folketingets hjemmeside, hvor alle stemmeberettigede danskere kan gå ind og give deres støtte, hvis de er enige. 

Skal et forslag nå folketingssalen, kræver det, at minimum 50.000 medgiver deres enighed. 

Indtil nu er det lykkedes fem borgerforslag at indhente nok støtte: 

Afskaffelse af uddannelsesloftet, aldersgrænse på 18 år for omskæring af raske børn, afskaffelse af ministerbil- og pension, automatisk indskrivning i donorregistreret og nu en ny klimalov. Ingen af dem er blevet til ny lovgivning.