OVERBLIK: Hvem støtter hvem i kampen om næstformandsposten i Venstre?

16x9
Landsmødet foregår i Herning Kongrescenter, hvor op mod 800 delegerede er samlet. Foto: Screendump / TV 2.

Hvem støtter hvem? Få overblikket nederst i artiklen.

Omkring 800 delegerede i Venstre er lørdag samlet til et ekstraordinært landsmøde i Herning Kongrescenter.

Jakob Ellemann-Jensen er netop blevet valgt til ny formand, og nu er der ét punkt tilbage på dagsordenen: valg af ny næstformand.

Der er to kandidater til posten: tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

De to har gennem september meldt deres kandidatur, mens bagland og folketingsmedlemmer løbende har angivet, hvem de støtter.

TV 2 har nedenfor samlet et overblik over, hvem der offentligt har bekendt sin støtte.

Ellen Trane Norby
Ellen Trane Norby Foto: Flemming Leitorp / Folketinget

De støtter Ellen Trane Nørby

Portræt af politiker Jan E. Jørgensen (v). Fotograferet på Christiansborg.
Portræt af politiker Jan E. Jørgensen (v). Fotograferet på Christiansborg. Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Jan E. Jørgensen

Folketingsmedlem.

- Det er ikke for på nogen måde at nedgøre Ingers kvaliteter. Hun har været en dygtig ordfører og minister, men jeg mener, at Ellen er en bredere facetteret politiker og ligger tættere på den politiske linje, som Jakob Ellemann-Jensen (V) og jeg selv står for, siger han til Berlingske.

Bertel Haarder, politiker.
Bertel Haarder, politiker. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Bertel Haarder

Folketingsmedlem.

- Hvis der er nogen, der kan være med til at give Venstre bredde, er det Ellen Trane Nørby. Hun er en samler og ikke én, der splitter. Det er meget værdifulde egenskaber, synes jeg, siger han til Jyllands-Posten

Asger Christensen (V)
Asger Christensen (V) Foto: TV 2

Asger Christensen

Europaparlamentsmedlem for Venstre.

- Fuld opbakning til dig, kære Ellen! Tak for din evige og utrættelige støtte!, siger han til Jydske Vestkysten.

.
. Foto: TV 2 / TV 2

Leif Krarup

Formand for Venstre i Region Syddanmark.

- Ellen Trane Nørby er en dygtig og kompetent politiker. Som næstformand kan hun give et stærkt bidrag til at styrke og udvikle Venstres organisation, skriver han på Facebook.

.
. Foto: TV 2 / TV 2

Bo Madsen

Formand for Venstre i Region Hovedstaden.

- Hun er den loyale partisoldat, som arbejder for det projekt, hun bliver sat i spidsen for. Så jeg tror også, at hun kan være en god samlende effekt for Venstre, siger han til nyhedsbureauet Ritzau.

Inger Stojberg
Inger Stojberg Foto: Steen Brogaard / Steen Brogaard

De støtter Inger Støjberg

Claus Hjort Frederiksen
Claus Hjort Frederiksen Foto: TV 2

Claus Hjort Frederiksen

Folketingsmedlem.

- Jeg støtter Inger Støjberg. Det vil være den konstellation, der favner bredest og omfatter den mangfoldighed, der er i Venstre. Det vil være en kanon styrke til et kommende folketingsvalg, siger han til DR.

Karsten Lauritzen
Karsten Lauritzen Foto: TV 2

Karsten Lauritzen

Folketingsmedlem.

- At næstformanden skal hedde Inger Støjberg, handler om at kunne lave et godt team, siger han til Politiken.

Sophie Løhde ser frem til at
Sophie Løhde ser frem til at "få lukket diskussionen" om formandskabet i partiet. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Sophie Løhde

Folketingsmedlem.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Inger Støjberg kunne blive en rigtig god næstformand for Venstre, siger hun til nyhedsbureauet Ritzau.

Søren Gade (V)
Søren Gade (V) Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Søren Gade

Europaparlamentsmedlem.

- Det handler grundlæggende om, hvordan vi gør Jakob Ellemann til statsminister, når han nu bliver valgt til formand. Det, mener jeg, at vi gør bedst ved, at Inger Støjberg bliver næstformand. Så favner Venstre bredest, og vi skal nå så mange vælgere som muligt ved næste valg, siger han til TV 2.

Venstre-politikeren Marcus Knuth
Venstre-politikeren Marcus Knuth Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Marcus Knuth

Folketingsmedlem

- Jakob og Inger som makkerpar minder mig om 'Sjællands ynde og Jyllands vælde', som vi så smukt synger i Den Danske Sang. De vil nemlig kunne favne hele Venstre og hele Danmark - både geografisk og politisk. Sammen vil de kunne sikre et stærkt, liberalt Danmark - hvor vi værner om vores danske værdier mange år ud i fremtiden, skriver han på Facebook.

Preben Bang Henriksen MF (V)
Preben Bang Henriksen MF (V) Foto: www.ft.dk

Preben Bang Henriksen

Folketingsmedlem

- Jeg håber, at Inger Støjberg kan blive næstformand. Hun vil være det perfekte match (med Jakob Ellemann-Jensen, red.). Vigtigt er det imidlertid, at Ellemann og Støjberg på alle væsentlige politikområder får afstemt holdning, så vi ikke om et halvt år står over for en genopførsel af eksempelvis uenigheder om SV-samarbejdet, siger han til nyhedsbureauet Ritzau.

Mads Fuglede
Mads Fuglede Foto: TV 2

Mads Fuglede

Folketingsmedlem

- De gode nyheder fortsætter…, skriver han på Facebook.

Venstre holder nytårskur på Hotel Schaumburg i Holstebro søndag d. 18. januar 2014.
Venstre holder nytårskur på Hotel Schaumburg i Holstebro søndag d. 18. januar 2014. Foto: Johan Gadegaard / Scanpix Denmark

Thomas Danielsen

Folketingsmedlem

- Jeg anbefalede hende at stille op, før hun gjorde det, og hun har min fulde støtte, siger han til TV MIDTVEST.

V kræver risikable IC4-tog på værksted med samme-Se RitzauVenstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen. Pressefoto/Venstre/Jens Bangsbo/GAB Photo. (Foto: GAB photography/Scanpix 2014)
V kræver risikable IC4-tog på værksted med samme-Se RitzauVenstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen. Pressefoto/Venstre/Jens Bangsbo/GAB Photo. (Foto: GAB photography/Scanpix 2014) Foto: Gab Photography / Scanpix Denmark

Kristian Pihl Lorentzen

Folketingsmedlem

- Vi har brug for gode og stærke kandidater. Det er Inger Støjberg i høj grad, siger han til TV MIDTVEST.

Lars Christian Lilleholt
Lars Christian Lilleholt Foto: TV 2

Lars Christian Lilleholt

Folketingsmedlem

Jakob Ellemann-Jensen som Venstres formand og Inger Støjberg som næstformand – et rigtig stærkt team! De har min fulde opbakning, skriver han på Facebook.

Morten Dahlin, nyvalgt folketingsmedlem for Venstre underskriver dokument om at han vil overholde grundloven i Fællessalen på Christiansborg fredag den 21. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Morten Dahlin, nyvalgt folketingsmedlem for Venstre underskriver dokument om at han vil overholde grundloven i Fællessalen på Christiansborg fredag den 21. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Morten Dahlin

Folketingsmedlem

- Det her bakker jeg 100% op om. Inger vil være en fremragende næstformand. Hun har ben i næsen og knokler hårdt - Det har jeg stor respekt for!, skriver han på Facebook.

Michael Aastrup Jensen
Michael Aastrup Jensen Foto: TV 2

Michael Aastrup Jensen

Folketingsmedlem

- Jeg peger personligt på Inger Støjberg. Hun er en kæmpe kapacitet for vores parti, siger han til DR.

Carsten Kissmeyer
Carsten Kissmeyer Foto: TV 2

Carsten Kissmeyer

Folketingsmedlem

- Inger Støjberg er et godt bud på vores nye næstformand – måske i en konstruktion, hvor vi har to næstformænd, siger han til DR.

Medlem af Folketinget for Venstre, tidligere borgmester i broby på Fymn, Erling Bonnesen, takkede for ridderkorset.
Medlem af Folketinget for Venstre, tidligere borgmester i broby på Fymn, Erling Bonnesen, takkede for ridderkorset. Foto: Bjarne Lüthcke / Scanpix Denmark

Erling Bonnesen

Folketingsmedlem

- Hun kunne bestemt være et godt bud. Men det skal jo så være op til Inger Støjberg og eventuelt andre at melde ud, om de vil stille op, siger han til DR.