Ny udlændingepolitik kan koste erhvervslivet 8700 ansatte

Det danske arbejdsmarked har brug for udlændingene, mener flere virksomheder.

8700 udenlandske ansatte p√• danske arbejdspladser har udsigt til at komme p√• en liste over flygtninge, der skal sendes tilbage til deres hjemlande, s√• snart det lader sig g√łre.

Det sker, hvis et lovforslag om et paradigmeskifte i udl√¶ndingepolitikken stemmes igennem i Folketinget torsdag.

Forslaget √¶ndrer nemlig fokus fra at integrere flygtninge til at hjemsende dem.

Det skriver Mandag Morgen på baggrund af oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Forslaget st√łttes af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, men det m√łder modstand fra erhvervslivet.

For de 8700 er blevet en del af fundamentet under det danske arbejdsmarked, og rejser de hjem, bliver det ikke nogen let opgave at erstatte dem, lyder det fra flere virksomheder.

Blandt andet ISS Danmark, hvor halvdelen af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk.

- Vi har en v√¶kstagenda, og mangel p√• arbejdskraft kommer til at ramme os, forudser Lotte Hjortlund Andersen, direkt√łr for 'people & culture' hos ISS Danmark, overfor Mandag Morgen.

Ogs√• hotel- og restaurationsbranchen vil komme i klemme, advarer administrerende direkt√łr i Horesta Katia √ėstergaard.

Her er hver syvende ansat i branchen fra et ikke-vestligt land.

- Vi ville aldrig kunne have skabt den samme vækst uden de hænder. Vi er 100 procent afhængige af udenlandsk arbejdskraft, siger hun til TV 2.

Hun mener, at der vil blive endnu mere brug for udl√¶ndinge fremover.

Hotelkapaciteten i K√łbenhavn forventes nemlig at √łges med 50 procent i de kommende √•r, og alene m√•lt p√• planlagte projekter skal der derfor if√łlge Horesta bruges 3500 nye ansatte.

- S√• skal vi kunne forts√¶tte v√¶ksten, er adgang til udenlandsk arbejdskraft helt afg√łrende, siger Katia √ėstergaard.

Vil sejlivet opfattelse til livs

Samme holdning deler branchemedlemmet Letz Sushi, der beskæftiger 270 medarbejdere fra 39 forskellige lande.

Ti af dem har flygtningestatus, og selvom det kan synes som en lille andel, er de sv√¶re at erstatte, lyder det fra administrerende direkt√łr i sushik√¶den Anders Bars√łe.

- Der g√•r sejlivede rygter om, at der stadig er masser af ledige h√¶nder i Danmark, men dem, vi har haft i arbejdspr√łvning, har vi ikke kunnet f√• til at arbejde, s√• vi har m√•ttet kigge andre steder hen og har ansat flygtninge, siger han.

Han vil have mulighed for at beholde sine medarbejdere med flygtningestatus, hvis han h√¶ver deres l√łnninger, s√•ledes at de opfylder det indtjeningskrav, der er for at f√• lov at blive, fort√¶ller han.

Men i praksis mener han ikke, det er en mulighed.

- Det kan vores √łkonomi ikke holde til. Vi kan ikke betale dem mere i l√łn for de arbejdsopgaver, de udf√łrer. Det er i forvejen sv√¶rt at holde det l√łnniveau, vi har. Hvis l√łnningerne stiger, f√łlger priserne med op, og s√• har vi en inflation, siger Anders Bars√łe.

Han havde h√•bet, politikerne ville s√¶nke indtjeningskravet, s√• han kunne beholde sine medarbejdere.

Minister afviser at beholde flygtninge

Men arbejdsgiverne skal ikke regne med hj√¶lp fra udl√¶ndinge- og integrationsminister Inger St√łjberg (V).

Hun står fast på, at de, der er flygtet fra lande, som det nu er muligt at vende hjem til, skal rejse.

- Hvis vi fortsætter som hidtil, så får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet, siger hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Andelen af 21-64-√•rige flygtninge og familiesammenf√łrte til flygtninge i besk√¶ftigelse efter 3 √•r i Danmark.

Inger St√łjberg letter gerne reglerne for rekruttering af arbejdskraft fra udlandet, men det skal ikke v√¶re for flygtninge.

- Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft - det skal vi bruge arbejdskraftordninger til.

Lovforslaget bag paradigmeskiftet i udlændingepolitikken ventes at blive vedtaget i Folketinget på torsdag.