Ny udlændingepolitik kan koste erhvervslivet 8700 ansatte
Det danske arbejdsmarked har brug for udlændingene, mener flere virksomheder.
8700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser har udsigt til at komme på en liste over flygtninge, der skal sendes tilbage til deres hjemlande, så snart det lader sig gøre.
Det sker, hvis et lovforslag om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken stemmes igennem i Folketinget torsdag.
Forslaget ændrer nemlig fokus fra at integrere flygtninge til at hjemsende dem.
Det skriver Mandag Morgen på baggrund af oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Forslaget støttes af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, men det møder modstand fra erhvervslivet.
For de 8700 er blevet en del af fundamentet under det danske arbejdsmarked, og rejser de hjem, bliver det ikke nogen let opgave at erstatte dem, lyder det fra flere virksomheder.
Blandt andet ISS Danmark, hvor halvdelen af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk.
- Vi har en vækstagenda, og mangel på arbejdskraft kommer til at ramme os, forudser Lotte Hjortlund Andersen, direktør for 'people & culture' hos ISS Danmark, overfor Mandag Morgen.
Også hotel- og restaurationsbranchen vil komme i klemme, advarer administrerende direktør i Horesta Katia Østergaard.
Her er hver syvende ansat i branchen fra et ikke-vestligt land.
- Vi ville aldrig kunne have skabt den samme vækst uden de hænder. Vi er 100 procent afhængige af udenlandsk arbejdskraft, siger hun til TV 2.
Hun mener, at der vil blive endnu mere brug for udlændinge fremover.
Hotelkapaciteten i København forventes nemlig at øges med 50 procent i de kommende år, og alene målt på planlagte projekter skal der derfor ifølge Horesta bruges 3500 nye ansatte.
- Så skal vi kunne fortsætte væksten, er adgang til udenlandsk arbejdskraft helt afgørende, siger Katia Østergaard.
Vil sejlivet opfattelse til livs
Samme holdning deler branchemedlemmet Letz Sushi, der beskæftiger 270 medarbejdere fra 39 forskellige lande.
Ti af dem har flygtningestatus, og selvom det kan synes som en lille andel, er de svære at erstatte, lyder det fra administrerende direktør i sushikæden Anders Barsøe.
- Der går sejlivede rygter om, at der stadig er masser af ledige hænder i Danmark, men dem, vi har haft i arbejdsprøvning, har vi ikke kunnet få til at arbejde, så vi har måttet kigge andre steder hen og har ansat flygtninge, siger han.
Han vil have mulighed for at beholde sine medarbejdere med flygtningestatus, hvis han hæver deres lønninger, således at de opfylder det indtjeningskrav, der er for at få lov at blive, fortæller han.
Men i praksis mener han ikke, det er en mulighed.
- Det kan vores økonomi ikke holde til. Vi kan ikke betale dem mere i løn for de arbejdsopgaver, de udfører. Det er i forvejen svært at holde det lønniveau, vi har. Hvis lønningerne stiger, følger priserne med op, og så har vi en inflation, siger Anders Barsøe.
Han havde håbet, politikerne ville sænke indtjeningskravet, så han kunne beholde sine medarbejdere.
Minister afviser at beholde flygtninge
Men arbejdsgiverne skal ikke regne med hjælp fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Hun står fast på, at de, der er flygtet fra lande, som det nu er muligt at vende hjem til, skal rejse.
- Hvis vi fortsætter som hidtil, så får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet, siger hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen.
Andelen af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter 3 år i Danmark.
Inger Støjberg letter gerne reglerne for rekruttering af arbejdskraft fra udlandet, men det skal ikke være for flygtninge.
- Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft - det skal vi bruge arbejdskraftordninger til.
Lovforslaget bag paradigmeskiftet i udlændingepolitikken ventes at blive vedtaget i Folketinget på torsdag.