Politik

Politisk beslutning får patienter til at blive væk fra lægen

Familien Karim er nogle af dem, der er ramt af tolkegebyret, der siden 1. juli sidste år har betydet, at personer, der har været i Danmark i mere end tre år selv skal betale for tolk i sundhedsvæsenet.

At patienter selv skal betale for tolken hos lægen kan være til fare for patientsikkerheden. Sådan lyder det nu fra flere læger og organisationer.

Tolkegebyret - sådan er reglerne

Siden 1. juli 2018 har borgere, der har været i Danmark i tre år eller mere, selv skulle betale for tolkebistand i sundhedsvæsenet. 

Det er dog muligt at blive fritaget og stadig få betalt sin tolkeregning, hvis en lægeerklæring viser, at patienten har så dårligt et psykisk eller fysisk helbred, at det ikke er muligt at lære dansk. 

Beslutningen er truffet af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

I 2011 afskaffede SRSF-regeringen et lignende tolkegebyr, der var blevet indført et halvt år tidligere af den daværende VK-regering. Argumentet var at det øgede uligheden i sundhed.

Badidaa Karim har ondt i ryggen. Det har hun haft længe, og hun har derfor fået taget et røntgenfotografi for at finde ud af, hvad der er årsagen til de mange smerter. Men hun kan ikke få svaret.

Hun taler endnu ikke dansk, og fordi hun kom til Danmark for fire år siden, har et politisk flertal besluttet, at hun selv skal betale for den tolk, hun har brug for for at forstå sin læge.

- Jeg har lige haft en aftale med lægen, som jeg aflyste, for jeg kan ikke betale for tolken, og jeg har ikke længere nogen, der kan hjælpe mig med at forklare på dansk. Så hvis jeg bliver syg, bliver jeg derhjemme, siger Badidaa Karim, der er kommet til Danmark fra Syrien.

Hun bor sammen med sin mand og to børn i Køge. Manden arbejder på en fabrik, mens hun selv er på offentlig forsørgelse. Hele familien går til sprogundervisning for at blive bedre til det danske.

- Vi lærer, men problemet er, at vi lærer langsomt. Jeg har gået i skole til syvende klasse i Syrien. Min hustru har ikke gået i skole. Vi er ikke så gode til sprog, siger Abdel Karim og tilføjer så om tolkegebyret:

- Det bekymrer os rigtig meget. Hvad gør vi nu, hvis vi bliver syge?

Pårørende bruges som tolk

Tolkegebyret blev indført den 1. juli sidste år af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det betyder, at personer, der har været i Danmark i tre år eller mere, selv skal betale, hvis de har brug for en tolk i sundhedsvæsenet. Der er dog mulighed for at slippe for regningen, hvis en lægeerklæring viser, at du har så store psykiske eller fysiske helbredsproblemer, at du ikke er i stand til at lære sproget. Et tolkegebyr koster mellem 350 og 1700 kroner per gang alt afhængigt af, hvor lang tid der tager og hvor i sundhedsvæsenet det er.

Flere læger fortæller nu, at det knap syv måneder gamle gebyr har store menneskelige konsekvenser. Og at det faktisk er til fare for patienternes sikkerhed. Langt de fleste patienterne føler sig nemlig ikke i stand til at betale for en tolk, hver gang de skal til lægen, og det betyder blandt andet, at de forsøger at få pårørende til at tolke for sig.

- Vi er ude for, at de skriver små sedler, som mor så har med heroppe, eller at de pårørende ringer, og vi skal så sidde med mobilen. Det er meget utilfredsstillende, siger Lise Dyhr, der er praktiserende læge i Brøndby Strand.

- De er ikke uddannede til at være tolke. De kan ikke det medicinske sprog. Der kan være følelsesmæssige ting og så videre. Så det er på ingen måde en optimal situation.

- Får patienterne en dårligere behandling?

- Ja, det tænker jeg, de gør. Og det er meget ubehageligt at blive sat i den position. Jeg vil jo gerne høre fra min patients egen mund, hvilke symptomer vedkommende har, for det er jo det, vi bygger vores diagnoser på.

Tolkegebyret er en kæmpe udfordring for praktiserende læge Lise Dyhr, der har praksis i Brøndby Strand.

Bliver væk fra lægen

Lise Dyhr får opbakning fra blandt andre Dansk Selskab for Almen Medicin. Både fra sin egen praksis og fra sit arbejde som formand, hvor han er i kontakt med mange kolleger, genkender Anders Beich det billede, som Lise Dyhr tegner. Han er samtidig sikker på, at der er mange patienter – der ligesom Badidaa Karim – helt holder op med at komme hos lægen.

- Der er helt sikkert nogen, der kommer færre gange, fordi de tænker, 'så er det nok ikke så nødvendigt, at jeg går til alle de kontroller eller opfølgninger, der skal være på min sygdom.' Det kan være alvorligt, hvis man ikke passer sin sygdom. Hvis man trækker det ud og venter og ser, hvordan det går, så risikerer man, at man pludselig er meget mere syg, end man skulle have været, siger han.

Siden reglerne blev indført har regionerne opkrævet knap 1,8 millioner kroner fra personer, der selv skal betale for tolk, viser tal som TV 2 har fået fra regionerne.Til sammenligning har regionerne i samme periode brugt 55 millioner kroner på tolkninger, som samfundet betaler. Det er tolkninger for personer, der har været her i mindre end tre år, eller som altså er undtaget fra reglerne om brugerbetaling.

At beløbet ikke er større skyldes tildels, at der har været store administrative problemer med at få et overblik over de nye regler og dermed med få sendt regninger ud.

Men ifølge læger og organisationerne er det også endnu en indikation på, at patienter på forskellig vis undgår at skulle betale gebyret. Alene frygten for, hvad prisen ender på, får patienter til at fravælge lægehjælp.

- Jeg er helt sikker på, at der er nogen, der bare bliver helt væk. Som tænker, at de ikke vil udsættes for det, hvis den praktiserende læge pludselig indlægger vedkommende på hospitalet. Så kommer der endnu et tolkegebyr på 1700 kroner oveni.

Find en anden kampplads end sundhedsvæsenet, hvor det handler om folks liv og helbred

Lise Dyhr, praktiserende læge

Tre år er ikke nok

Det er netop, hvad familien Karim har gjort. Tidligere brugte de deres ældste søn til at tolke, men det har skolen nu sagt nej til. De vil ikke længere have, at han bliver taget ud af timerne for at tolke for sine forældre.

De er glade for at være kommet til Danmark og er generelt meget taknemmelige for al den hjælp, de har fået. Men de synes, at kravet om, at man selv skal betale for tolk efter tre år, er svært at acceptere.

- Men er det ikke fair nok at sige, at når du nu ikke har lært dansk, så er det dit ansvar at betale det, som tolken koster samfundet?

- Nej, det synes jeg ikke er okay. Det er ikke godt. De skulle prøve at komme over til os og lære arabisk eller kurdisk på bare tre år, siger Abdel Karim.

Han har svært ved at se, hvordan økonomien skal hænge sammen for familien på fire, hvis hvert lægebesøg skal koste familien mellem 350 og 1700 kroner.

- Vi har mange regninger og husleje, vi skal betale. Hvis vi oveni det skal betale for tolk, vil det være meget svært.

Abdel Karim fra Syrien fortæller her, hvorfor han og familien har svært ved at lære dansk. De skal derfor selv betale for den tolk, de har brug for hos lægen.

Læger undviger reglerne

Ifølge lovgivningen er det lægens suveræne beslutning, om der skal tilkaldes en tolk. Men sådan fungerer det bare ikke i praksis, fortæller Lise Dyhr. For hvis ikke patienterne har forstået, at de selv skal betale og accepterer, at det er sådan, det er, så lader hun være. Og det er hun ikke den eneste læge, der gør.

- Alle samtaler mellem læge og patient bygger på tillid og respekt, og hvis jeg så bare påfører en patient en udgift, som de ikke ved, så ryger den tillid, og så kan vi ikke have en ordentlig samtale. Hvis de melder tilbage, at de ikke er i stand til at betale, så vil det være et eklatant brud på den tillid, hvis jeg bare gør det alligevel.

- Men svigter du så ikke din lægefaglige gerning?

- Jeg synes ikke, jeg svigter. Jeg synes, der er nogle andre, der svigter os.

- Men er det ikke fair nok, at man skal kunne begå sig på dansk efter tre år eller meget mere?

- Jeg har svært ved at bruge ordet fair her. Find en anden kampplads end sundhedsvæsenet, hvor det handler om folks liv og helbred

I Lise Dyhrs lægepraksis i Brøndby Strand har omkring 80 % af patienternes en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er tolkegebyret en daglig udfordring her.

Minister: Gebyr er rimeligt

Det var sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der stod i spidsen, da tolkegebyret blev indført, men hun ønsker ikke at stille op til et interview med TV 2. Hun har i stedet sendt følgende skriftlige svar:

- Der blev brugt 170 millioner kroner på tolkning i sundhedsvæsnet i 2017. Det er rigtig mange penge, vi kunne bruge på flere sygeplejersker, flere læger og bedre behandlinger. Det er kun rimeligt, at man selv betaler for en tolk, hvis man efter tre år Danmark ikke har fået lært dansk, og det er der et flertal i Folketinget, der bakker op om, lyder det fra sundhedsministeren.