Klaus Riskærs indtog i dansk politik kan koste blå blok magten

Risikoen for, at stemmer på små borgerlige partier som Klaus Riskær Pedersens går tabt, bør være en reel bekymring for regeringen, mener ekspert.

Med Klaus Riskær Pedersens indtog i dansk politik er der nu endnu et parti på stemmesedlen, som peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Alligevel er nyheden om, at finansmanden nu har samlet underskrifter nok til at stille op til Folketinget, umiddelbart med til at forringe blå bloks chancer for at genvinde magten. Det vurderer både valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen og politisk kommentator Hans Engell.

- Det giver dem en stor udfordring, siger Andersen til TV 2, mens Engell kalder det "et meget stort problem for Lars Løkke Rasmussen".

Riskær har ringe chancer for valg

Deres pointe er, at Klaus Riskær Pedersens parti lige nu ser ud til at have ringe chancer for at komme i Folketinget. Endnu er der ikke lavet målinger, hvor partiet optræder som en reel valgmulighed, men hvis man blot tager den seneste måling foretaget af Megafon fra 31. januar, er der kun 0,2 procent af de adspurgte vælgere, som udtrykker ønske om at stemme på et andet parti end dem, der i forvejen er opstillingsberettiget.

Opnår Klaus Riskær Pedersens parti ikke to procent af stemmerne ved et kommende folketingsvalg, går stemmerne på ham tabt med mindre, han selv kan trække et kredsmandat. Modsat ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet er det nemlig ikke muligt for partierne at indgå valgforbund, der kan samle stemmerne op fra de partier, der ikke opnår valg.

Sammenholder man det med, at heller ikke et andet borgerligt parti, Kristendemokraterne, ser ud til at nå op over spærregrænsen, og at Nye Borgerlige ifølge Berlingskes vægtede gennemsnit heller ikke endnu synes sikker på et valg, ligner det et reelt problem for Lars Løkke Rasmussen:

Stemmespild er et meget stort problem for Løkke, og i sidste ende kan det koste ham regeringsmagten

Hans Engell, politisk kommentator

- Han (Lars Løkke Rasmussen, red.) kan jo risikere at stå i en situation, hvor han får over 50 procent af stemmerne, men kun får for eksempel 48 procent af mandaterne, og det er en risiko, der er reel, når der i hvert fald er to partier, som højst sandsynligt ikke bliver repræsenteret, og et, der er på vippen, siger Johannes Andersen og udruller et tænkt eksempel:

- Hvis nu det bliver sådan, at Nye Borgerlige får 1,8 procent, Riskærs parti får 0,8, og Kristendemokraterne får 1 procent, så er vi oppe på 3-4 procent af stemmerne til borgerlige partier, som ikke vil tælle med i det samlede regnskab.

Historisk stemmespil

1988 – Rekordstort stemmespild

Stemmespild har tidligere været rød blok ligtorn. I 1988 var problemet så stort, at hele 4,7 procent af stemmerne på venstreorienterede partier gik tabt. Det er det største stemmespild i dansk politisk historie. Selv uden spærregrænse havde de borgerlige dog vundet magten.

1990 – Stemmespild kostede Auken magten

Konsekvensen af stemmespild fik venstrefløjen for alvor at føle i 1990. Her opnåede de røde partier sammenlagt 50,1 procent af stemmerne. Men da hverken Enhedslisten, Fælles Kurs eller De Grønne kom ind, gik 4,4 procent tabt og magten til de borgerlige.

Størst bekymring for Vermund

Ifølge Hans Engell er risikoen for stemmespild en bekymring, der fylder hos den siddende regering.

- Bekymringen knytter sig selvfølgelig først og fremmest til Nye Borgerlige, fordi partiet i meningsmålingerne er det af de nye, der er tættest på at komme ind. Derfor er det heller ingen tilfældighed, at de borgerlige ikke går hårdt til Pernille Vermund, siger han.

Jeg håber, at danskerne vil overveje, om det parti, de stemmer på, kan ende med at koste dem en borgerlig statsminister

Mette Abildgaard (K)

- Hun får lov til at flyve i fred, og det gør hun, fordi synspunktet er, at hun ligger så tæt på spærregrænsen, at det er bedre at få hende ind med fem-seks mandater, end at hun ryger ud og var 0,1 procent fra at komme i Folketinget. Stemmespild er et meget stort problem for Løkke, og i sidste ende kan det koste ham regeringsmagten. Derfor skal de have hende ind.

K: Stem på de etablerede partier

Hos Venstre ønsker man ikke at kommentere risikoen for stemmespild, før Økonomi- og Indenrigsministeriet endeligt har erklæret Klaus Riskær Pedersen som opstillingsberettiget. 

Det gør til gengæld Det Konservative Folkeparti. Her opfordrer den politiske ordfører, Mette Abildgaard, direkte vælgerne til at sætte sit kryds andre steder end hos de nye partier:

- Jeg håber, at danskerne – når de går til stemmeurnerne – vil overveje, om det parti, de stemmer på, kan ende med at koste dem en borgerlig statsminister.

- For hvis man ønsker et borgerligt Danmark, der skal fortsætte den gode kurs, vi er på, så er der altså en betydelig risiko ved at stemme på et parti, som måske ikke kommer over spærregrænsen, siger hun.

Venstreorienterede støttede Riskær

På de sociale medier er der flere venstreorienterede vælgere, der har lugtet, at jo flere små borgerlige partier, der bliver opstillingsberettiget, jo større er sandsynligheden for, at borgerlige stemmer går tabt.

Derfor har flere også opfordret deres venner og følgere til at underskrive vælgererklæringer, der gør Klaus Riskær Pedersen opstillingsberettiget.

Blandt andre pressekonsulent i FOA Claus Walther:

Med Klaus Riskær Pedersens opstillingsberettigelse vil der nu være hele 12 partier at finde på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Det er det højeste antal siden 1990.