Politik

BLOG: Trumps nødstilstand kan skabe en farlig præcedens - for hvad bliver det næste?

BLOG: Præsidentens partifæller er bange for, at Trumps ageren skaber en farlig præcedens. Domstolene får nok det sidste ord.

Nu blev det altså officielt. I kølvandet på at begge Kongressens kamre med store tværpolitiske flertal stemte et nyt statsbudget igennem, bekræftede Det Hvide Hus, at præsident Donald Trump vil erklære en national nødstilstand for at frigøre de nødvendige midler til at bygge den omtalte grænsemur mod Mexico.

At gårsdagens beslutning ikke kom som den store overraskelse, skyldes præsidentens efterhånden meget begrænsede handlemuligheder.

I to år var Trump ikke i stand til at overbevise sit republikanske flertal i begge Kongressens kamre om nødvendigheden i at bevillige ham de ønskede penge til grænsemuren. Derfor var det selvsagt utopisk at forvente, at Demokraterne ville gøre Trump den tjeneste nu, hvor de sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus. Og da de republikanske vælgere i stor stil bakker op om nødretten som (ud)vej til at finansiere grænsemuren, kunne man næppe forventet et andet træk fra præsidenten end at erklære nødstilstand for at kunne omgå Kongressen.

I sidste ende vælger præsident Trump nu altså den vej, der i det korte løb giver mindst modspil rent lavpraktisk. Det Hvide Hus har fundet penge i det føderale budget, der måske vil kunne bruges til at bygge muren. De to mest sandsynlige juridiske scenarier her er, at Det Hvide Hus enten omlægger midler til militære projekter, som allerede er godkendt af Kongressen, eller alternativt forsøger at dokumentere, at grænsemuren er en militær konstruktion.

Af samme årsag er Trumps foretrukne fremgangsmåde dog også den mest kontroversielle fremadrettet. Det ligger ligesom i sagens natur, når man vælger at gå udenom Kongressen frem for igennem den lovgivende forsamling.

En krise eller en udfordring?

Er der en krise ved grænsen til Mexico, der berettiger nødstilstandserklæringen - hvilket selv tv-stationen Fox News beskriver som ”drastisk” - som Det Hvide Hus påstår?

Alt efter hvilke data, man vælger at fokusere på, kan man enten argumentere for, at antallet af pågrebne er faldet markant sammenlignet med tidligere årtier, eller at antallet af børnefamilier, der søger mod USA, er rekordhøj og presser det amerikanske immigrationssystem ud over bristepunktet. Fakta er som bekendt ligesom blomster: Man kan binde mange forskellige buketter af dem.

Som altid afhænger det altså af øjnene, der ser. Her spiller de politiske briller selvfølgelig en stor rolle. Præsident Trump beskriver situationen ved grænsen som en ”humanitær og sikkerhedspolitisk krise”. Den demokratiske forkvinde i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, kalder omvendt situationen ”en udfordring”. Hvad kan der virke som semantisk flueknepperi har faktisk store juridiske implikationer.

Juridisk gråzone

Hvornår eller hvorvidt præsidenten overhovedet får mulighed for at komme i gang med konstruktionen af muren, er uvist.

Trumps eget justitsministerium har advaret Det Hvide Hus om, at præsidentens enegang sandsynligvis vil blive stoppet af domstolene. Det samme gælder for præsidentens egne juridiske rådgivere i Det Hvide Hus. En række demokratiske kongresmedlemmer samt delstater har da også allerede meldt ud, at de kommer til at trække Trump-administrationen for domstolene over brugen af nødretten.

Disse juridiske slagsmål kommer til at tage lang tid og ender efter alt at dømme i den amerikanske højesteret. På papiret har Republikanerne her et flertal – jævnfør antallet af udpegede dommere af henholdsvis demokratiske og republikanske præsidenter - men det betyder ikke automatisk, at Trump-administrationen kan regne med at få medhold. Det må tiden vise. Under alle omstændigheder kan der dog gå lang tid, før byggeprocessen for alvor går i gang ved USA's sydlige grænse.

En farlig præcedens

Det er særligt den potentielle præcedens, der ligger i præsidentens beslutning, der vækker bekymring i republikanske kredse.

Republikanerne var i Obama-årene rasende over, at præsident Barack Obama med en række dekreter valgte at gå udenom Kongressen, efter han ikke kunne få vedtaget den ønskede politik på immigrationsområdet. Dette opfattede man i republikanske kredse som et magtovergreb fra præsidentens side.

Nu er præsident Trump i færd med at gentagne fortidens synder, og det bliver interessant at se, om Republikanerne er ligeså principielle i deres kritik, når det berør en af deres egne. Og apropos: Hvad så hvis Demokraterne i fremtiden skulle gå i Trumps fodspor og udråbe nationale nødstilstande med hensyn til for eksempel våbenlovgivningen, sundhedsområdet eller klimapolitikken – er det så ikke fjong længere?

En af præsident Obamas skarpeste kritikere i denne periode var i øvrigt netop Donald Trump, der beskyldte Obama for at ”undergrave” den amerikanske forfatning, bare fordi Obama - ifølge Trump - ikke kunne finde ud af at forhandle med Kongressen (vel og mærke en kongres, hvor Demokraterne kun havde flertal i ét af kamrene, Senatet). Ironien er til at få øje på.

Præsident Trump bryder sig næppe hellere om, hvordan Obamas immigrationsstunt endte. Det blev nemlig stoppet af de amerikanske domstole med specifik henvisning til, at præsidenten ikke bare kunne tage sagen i egen hånd, når Kongressen ikke ønskede at følge præsidentens agenda. Med andre ord en problemstilling, der til forveksling ligner debatten om Trumps ønskede grænsemur.

En unik nødstilstand

Det er korrekt, som præsidentens støtter påpeger, at der i forvejen er 31 igangværende nationale nødstilstande. Otte af dem daterer endda helt tilbage til det forrige århundrede. Trumps forgængere George W. Bush og Barack Obama fik erklæret nationale nødstilstande henholdsvis 12 og 13 gange i løbet af deres to embedsperioder. Præsident Trump er nu med sin seneste deklaration oppe på fire.

Men disse tal kan ikke sammenlignes meningsfyldt, da der i langt de fleste forhold var tale om reaktioner på udenlandske kriser eller nationale naturkatastrofer og epidemier. Ingen af de beskrivelser er rammende for Trumps foretagende ved grænsen.

Præsidenten kan til gengæld selvfølgelig italesætte udviklingen som et eksempel på de etablerede partiers svigt, og at han angiveligt er den eneste, der kærer sig om grænsesikringen, og i øvrigt 'bare' prøver at leve op til sine valgløfter.

Modsat hvad præsidenten prøver at bilde amerikanerne ind, er den eksisterende fysiske grænsesikring dog ikke blevet udvidet, siden Trump trådte ind i Det Hvide Hus i januar 2017. Sloganet ”finish the wall”, som for tiden figurerer prominent ved præsidentens valgmøder, er med andre ord en misvisende hvis ikke direkte løgnagtigt.

Kongressen bevilgede i sidste år midler til knap 200 kilometers grænsesikring, der enten skulle udskifte eller udvide de eksisterende grænsebarrierer. Det er dog først i denne måned, at grænsesikringen for første gang i Trumps embedsperiode faktisk bliver udvidet (med sølle 20 kilometer på den mere end 3000 kilometer lange amerikansk-mexicanske grænse).

Trump i 50 Cents fodspor

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på en række musikalske metaforer, da jeg skrev denne analyse. Hvad de fleste danskere nok ikke ved, er at Donald Trump faktisk har været en umådelig populær herre i hiphopbranchen i mange år. Her er et lille sammenklip af de flere dusin gange, forretningsmandens navn nævnes i diverse hiphopsange.

Imens jeg skrev, lyttede jeg således til en af mine ynglingskunstnere, rapperen 50 Cent. De to herrer Trump og Cent har nemlig en lidt speciel forhistorie sammen, og store amerikanske medier har tidligere skrevet om de angivelige ligheder mellem forretningsmanden og rapperen fra Queens.

Tilbage i 00erne havde forretningsmanden Trump da også overraskende mange gæsteoptrædener; blandt andet hos 50 Cents rapgruppe G-Unit, hvor forretningsmanden i en samtale i studiet afslørede, at hans børn elskede 50 Cents musik.

I denne måned er det således 16 år siden, at 50 Cent debuterede med sit første album ”Get rich or die tryin`”. Her seksten år senere er man fristet til at pointere, at forretningsmanden Trump, der vandt præsidentvalget i 2016, har valgt en lignende tilgang til sin politiske fremtid i kampen om grænsesikringen. Man kunne passende kalde det ”byg muren eller dø i forsøget”.

At dømme ud fra gårsdagens drastiske udmelding må man i hvert fald konkludere, at Donald Trump har fået nok af at vente på Kongressen og nu er gået i 50 Cents fodspor, frit efter mottoet “If I can't do it, homie, it can't be done”.