Politik

Trods advarsler: Partier er klar til at udvide tolkegebyret

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vil sende alle regninger for tolkehjælp til borgerne selv. Men det vil få enorme konsekvenser, lyder advarslen.

Tolkegebyret - sådan er reglerne

Siden 1. juli 2018 har borgere, der har været i Danmark i tre år eller mere, selv skulle betale for tolkebistand i sundhedsvæsenet. 

Det er dog muligt at blive fritaget og stadig få betalt sin tolkeregning, hvis en lægeerklæring viser, at patienten har så dårligt et psykisk eller fysisk helbred, at det ikke er muligt at lære dansk. 

Beslutningen er truffet af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

I 2011 afskaffede SRSF-regeringen et lignende tolkegebyr, der var blevet indført et halvt år tidligere af den daværende VK-regering. Argumentet var at det øgede uligheden i sundhed.

Når flygtninge og familiesammenførte kommer til Danmark, er en af de hurtigste veje til en vellykket integration et arbejde.

Derfor frygter Dansk Socialrådgiverforening, at et politisk flertal vil udvide reglerne om tolkegebyr, så mennesker, der kommer i landets jobcentre, selv skal betale for tolkebistand.

- Hvis vi ikke forstår hinanden i en samtale, så er vores bekymring, at borgerne vil være flere år i systemet, fordi de ikke har en forståelse for, hvad der skal til for, at de kommer ud og bliver selv-forsørgende, siger formand Mads Bidstrup.

Opråbet kommer, fordi både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance melder sig klar til at udvide reglerne og indføre brugerbetaling for tolkebistand overalt i samfundet, hvis man har været i Danmark i mere end tre år.

- Vi er nødt til at komme væk fra den her barnepigestat og tilbage til et samfund, hvor den enkelte tager ansvar for sit eget liv, siger Laura Lindahl, der er Liberal Alliances ordfører for den offentlige sektor.

Vi er nødt til at komme væk fra den her barnepigestat

Laura Lindahl, ordfører for den offentlige sektor for Liberal Alliance
Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vil udvide gebyret for tolkebistand.

Regeringen er derfor nu i færd med at undersøge mulighederne for at udbrede tolkegebyret til ’større velfærdsområder’. Det foregår i Finansministeriet, som dog ikke kan svare på, hvornår de forventer at have en konklusion.

Men bliver det, som Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker, vil det betyde, at personer, der ikke kan tale dansk, selv skal betale for både lægebesøg, samtaler i jobcenteret, samtaler på børnenes skoler og meget andet.

- Hvis man kommer til Danmark og gerne vil benytte vores velfærdsystem, og man ikke kan sproget, så er det vel rimeligt nok, at man selv betaler for det, siger udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen.

Retssikkerheden er på spil

Den politiske udmelding kommer, på trods af at TV 2 Nyhederne søndag kunne fortælle, at tolkegebyret i sundhedsvæsnet, der har eksisteret siden 1. juli sidste år, ifølge læger har store konsekvenser. Flere er alvorligt bekymrede for patientsikkerheden, fordi patienter i stigende grad forsøger at undgå gebyret ved at bruge deres pårørende som tolke eller aflyse lægebesøg.

Det samme frygter Dansk Socialrådgiverforening vil ske i deres lokaler.

- I og med at mange af de her borgere er omfattet af integrationsydelsen, som er meget lav, så vil de ikke kunne prioritere selv at skulle betale for tolkebistand. Vi ved, at den her målgruppe har svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen, siger Mads Bidstrup.

- Det handler jo om borgernes retssikkerhed, og hvis borgerne ikke har forstået de krav og tilbud, som vi stiller fra jobcentrets side, så vil det stille borgerens retssikkerhed rigtig svagt.

Socialrådgiverforeningen frygter tolkegebyr: Det vil få store konsekvenser

Udgifter til tolkning eksploderet

I 2017 brugte kommunerne mere end 227 millioner kroner på tolke. Det er en stigning på 78 procent siden 2014, viser tal, som TV 2 har fået fra Udbudsvagten.

- Hvis man ikke selv betaler for sin egen tolkebistand, så er det naboen, der betaler. Når man har været i Danmark i tre år, så må man enten have lært sproget, eller også må man have fået sig et arbejde, så man selv kan finansiere det, det koster. Det er ikke sikkert, at man kan det danske sprog godt nok, men alle har forhåbentligt fundet et arbejde efter tre år, siger Laura Lindahl.

Men det er ikke et rimeligt krav, mener Dansk Socialrådgiverforening.

- Der er nogle af de her forældre, som kommer med traumatiske oplevelser fra krigen, de er flygtet fra i Syrien, og mange af forældrene har svært ved at lære og indlære, fordi vi først skal snakke psykologbehandling og traumebehandling. Derfor kan det ikke være forventeligt, at man allerede efter tre år kan beherske et dansk, så man kan føre en fornuftig samtale, siger Mads Bidstrup.

- Jeg tror, den store fejl, vi har begået, når folk er kommet til vores land, er, at vi ikke har stillet krav til de her mennesker. Vi har givet dem en lejlighed og en overførselsindkomst og sat dem hjemme i sofaen. Det er derfor, vi ikke er lykkedes med integrationen. Jeg tror på, at mennesker løfter sig af at få og tage ansvar for deres eget liv, lyder svaret fra Laura Lindahl.

Så er vores bekymring, at borgerne vil være flere år i systemet

Mads Bidstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Koster 'en hel månedsløn'

Abdelkader Hamo kom til Danmark for tre år og fire måneder siden, og han er derfor lige netop ramt af tolkegebyret i sundhedsvæsenet. Hvis regninger for tolkebistand pludselig kommer alle steder fra, kan han ikke se, hvordan hverdagen skal hænge sammen.

Han er kommet til Danmark fra Syrien med sin hustru og tre børn, og selvom han har et arbejde som håndværker, mener han ikke, at lønnen er nok til at betale for en tolk, hver gang familien har brug for hjælp.

- Det vil gå ud over skolen. Jeg har tre børn. Hver måned skal hvert barn til én samtale der og til to lægebesøg. Det er 4000-5000 kroner om måneden. En hel månedsløn.

Det har familien ikke råd til.

- Måske sender jeg ikke mit barn i skole. Det kan gå ud over det sociale. Hvis der er en samtale, så beder man måske sit barn om at blive hjemme.

- Synes du ikke, det er okay, at samfundet har en forventning om, at du kan begå dig på dansk efter tre år?

- Hvis de tror, at deres sprog er meget nemt, så kan de godt forvente, at vi lærer det. Men jeg ved, at de selv siger, at deres sprog er svært, siger han.

Abdelkader Hamo frygter for udvidet tolkegebyr

Socialdemokratiet afventer

Finansministeriet oplyser til TV 2, at de vil drøfte mulighederne for at indføre mere brugerbetaling med partierne bag finansloven for 2018, som vedtog tolkegebyret i sundhedsvæsenet, så snart deres analysearbejdet er afsluttet.

Socialdemokratiet stemte for tolkegebyret i sundhedsvæsenet, men de har endnu ikke taget stilling til, om de er for eller imod at udvide gebyret. Det vil de først beslutte, når der ligger et konkret udspil fra regeringen på bordet, oplyser partiet til TV 2.