Valg 2019

Portræt: Han så sin far gå ned, derfor kan Anders Samuelsen aldrig give op

Han står ved sine visioner, også selvom han bliver overfaldet af løver fra alle sider. Mød Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

På kommunalvalgaftenen i 2009 vaklede Anders Samuelsen for en sjælden gangs skyld.

Hans parti lå og rallede i bunden af meningsmålingerne. De værste viste 0,0 procent. To ud af tre medstiftere havde forladt partiet. Der blev sagt "dead man walking", når Samuelsen gik på Christiansborgs gange. Og på privatfronten var han lige blevet skilt.

Derfor var kommunalvalget afgørende. Hvis han ikke engang kunne samle stemmer i hjembyen Horsens, måtte han kapitulere.

- Så er det svært for mig selv at se mig som leder af partiet. Man skal jo kunne stå der troværdigt, sagde Samuelsen, inden stemmerne var talt op.

Liberal Alliance fik 0,3 procent af stemmerne på landsplan. Dog havde et enkelt partimedlem opnået en byrådsplads - Anders Samuelsen.

Så han tog kampen op, og det blev et af de stærkeste comeback, der er set i dansk politik.

Værd at kæmpe for

Den 51-årige partileder med de 'stålsatte øjne' har genrejst Liberal Alliance, der i dag er større end både Konservative, SF og Radikale Venstre, hvor han kom fra, og har en plads i regeringen. Men det har også kostet.

I de svære år spurgte Anders Samuelsens ven og uofficielle rådgiver, Helge Simmelsgaard, flere gange: "Burde du ikke lave noget andet?"

- Da Ny Alliance var nede på 0,0 procent, tænkte jeg på, om Anders kunne komme ud af det her på en god måde og komme videre i sit liv, fortæller han.

- Men jeg havde ikke taget Anders' stålsathed i betragtning.

Samuelsens søster og partifælle Mette Bock tvivlede aldrig på, at broderen kunne komme tilbage. Men hun har flere gange i årenes løb rådet ham til at overveje godt og grundigt, om det var besværet værd. Det har dog hver gang haft den modsatte effekt.

- Så har jeg tændt kampgejsten i ham. Så siger han: "Jo, det er værd at kæmpe for, nogen må gøre det, og så gør jeg det," fortæller Mette Bock.

Jeg vil ikke give op, jeg vil ikke slippe, ligesom min far.

Anders Samuelsen, udenrigsminister og formand for Liberal Alliance

- Hans bedste egenskab er viljen til at handle. Hvis der er modvind, løber han sig en tur, retter ryggen og går videre. Han er virkelig et handlingsmenneske. Han er målrettet og tør stå ved sine visioner, også selvom han bliver overfaldet af løver fra alle sider. Man bliver nødt til at sige det, man mener, og så kan det godt være, at det udløser kritik og hårde tider. Men han gør det, fordi han mener, det er det rigtige for Danmark.

Højt at flyve

To år før det afgørende kommunalvalg trådte Anders Samuelsen frem med sin radikale partifælle Naser Khader og Konservatives Gitte Seeberg som et nyt trekløver i dansk politik.

Ny Alliance kaldte de det nye midterparti med Naser Khader som frontfigur. De var særligt interesserede i at mindske Dansk Folkepartis indflydelse.

Blå bog: Anders Samuelsen

Udenrigsminister og formand for Liberal Alliance.

Samuelsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1993. Han arbejdede på en højskole for døve, indtil han kom i Folketinget for Radikale Venstre i 1997. 

Har tidligere siddet i Europaparlamentet for Det Radikale Venstre og i byrådet i Horsens for Liberal Alliance. 

Født 1. august 1967 i Horsens. Bor stadig i byen - endda i barndomshjemmet.

Fraskilt og far til to voksne sønner.

Samuelsen bruger sin fritid på familien, løbeture, musik og bøger.

Medlemmerne strømmede til. Og bare tre dage efter præsentationen, stod partiet ifølge en Megafonmåling for TV 2 til 29 mandater.

- Det er mere end 15 år siden, at jeg har set så stort et skred, sagde Megafons direktør, Asger Nielsen, til TV 2.

Knap et halvt år efter partiets fødsel kom det i Folketinget med mere beskedne fem mandater.

Det tog partiet nogle turbulente år at finde sig selv. Prominente navne kom og gik. Og i takt med at partiet lagde sig mere fast på en linje, forsvandt to af stifterne, Seeberg og Khader, også.

Det var aldrig meningen, at Anders Samuelsen skulle være leder. Men han var den, der var tilbage.

Ønskebarn

Samuelsen var også en erstatning, da han kom til verden i 1967 som forældrenes femte barn.

Året forinden var hans seks-årige storesøster blevet dræbt i en trafikulykke. Forældrene besluttede sig hurtigt for at få endnu et barn.

- Døden skulle ikke vinde. Jeg var et planlagt barn, et ønskebarn, har Samuelsen fortalt til BT.

Der blev diskuteret meget politik i hjemmet på Solbakkevej i Horsens. Faderen var gymnasielærer og medlem af Folketinget for Radikale Venstre fra 1968 til 1973, hvor han røg ud ved 'jordskredsvalget'.

Faderens tid på Christiansborg var hård for familien, og han kom aldrig rigtig over at ryge ud. Han begyndte at drikke.

Så faderen gå ned

Året efter blev forældrene skilt og delte både møbler og børnene imellem sig. Anders Samuelsen flyttede med sin mor og lillebror. Moderen giftede sig med en præst, der ifølge Samuelsen kørte psykisk terror på moderen og drengene.

Faderen blev boende i huset med de tre ældste og brugte de følgende 20 år på at drikke sig selv ihjel.

- Det er noget, jeg har med mig, at se et menneske gå ned. Han passede sit arbejde som gymnasielærer, eleverne elskede ham, men det var en hård proces at være vidne til, har Samuelsen fortalt til BT.

Selv er han ikke meget for alkohol efter at have set, hvad det gjorde ved faderen.

- Det sidder dybt i mig, det går bare ikke, og det gælder ikke kun alkohol, men grundlæggende i livet: Jeg vil ikke give op, jeg vil ikke slippe, ligesom min far.

De stålsatte øjne

Under Anders Samuelsens ledelse er Liberal Alliance vokset til 13 mandater og har fået en vis portion selvtillid.

Samuelsen har ofte stukket til dem, der lader sig forblænde af ministerdrømme og går med i en regering uden at få deres politik igennem.

- Man kan vinde ministerbiler og tabe sin sjæl, sagde han for eksempel under LA's landsmøde i 2013. En stikpille til SF, der måtte sluge mange kameler som regeringsparti.

Ved valget i 2015 blev Lars Løkke Rasmussen (V) afhængig af LA for at kunne danne blåt flertal. Og partilederen udtrykte meget klart, at det ikke ville blive gratis.

- Jeg er i den heldige situation, at jeg kan spørge, hvor mange mandater Dansk Folkeparti og Venstre har sammen? Det er ikke 90, sagde Anders Samuelsen på vej ind til forhandlingerne om en regeringsdannelse.

- Hvor stålsatte er I?, spurgte TV 2's reporter.

Samuelsen svarede kontant.

- Se mig i øjnene og se, hvor stålsat jeg er.

Op i træet og ned igen

Liberal Alliance ville have skattelettelser for sin opbakning. Samuelsen var kravlet op i et træ, sagde man.

- Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering, sagde han lige ud på Liberal Alliances sommergruppemøde i 2016.

Jeg kravlede op i træet for at få indflydelse på én milliard. Nu kravler jeg ned af træet, fordi jeg har fået et tilbud om indflydelse på 1000 milliarder

Anders Samuelsen, udenrigsminister og formand for Liberal Alliance, om hvorfor LA gik med i regeringen

Nogle måneder senere inviterede statsministeren LA og Konservative med i regeringen. Samuelsen tog imod invitationen og begyndte at bløde sin retorik op. Eller kravle ned ad træet, om man vil.

- Min forventning er ikke, at der kommer til at stå topskattelettelse på fem procentpoint i et nyt regeringsgrundlag, sagde han pludselig.

Det gjorde ham sårbar for kritik både fra baglandet og udefra. For eksempel skrev Altingets politiske kommentator Erik Holstein i en analyse:

- Det gør det kun værre, at kravet ikke byttes for politiske resultater, men for ministerbiler. Det er præcis den type politik, Samuelsen gennem årene har harceleret over.

Samuelsen afviste løftebrud:

- Virkeligheden er, at jeg kravlede op i træet for at få indflydelse på én milliard kroner af det samlede statsbudget. Nu kravler jeg ned af træet, fordi jeg har fået et tilbud om at få indflydelse på 1000 milliarder, altså hele nationalbudgettet, lød partilederens ræsonnement.

Undskyld

Ved finanslovsforhandlingerne i 2017 blev det 'knald eller fald'. Forhandlingerne stod i stampe i evigheder, fordi LA krævede "historiske skattelettelser".

I 11. time landede der endelig en finanslovsaftale. LA var med ombord, men der var ingen skattelettelser.

Politisk analytiker Hans Engel kaldte det "et af de helt store knæfald i nyere politisk historie".

Da der efterfølgende kom en skatteaftale, var den så langt fra de "historiske skattelettelser", at Samuelsen måtte erkende nederlaget.

- Undskyld. Jeg tager tævene, og de er fortjente. Det har ganske enkelt ikke været værdigt, og jeg beklager dybt overfor jer alle. Jeg har fejlet, skrev han i et længere opslag på Facebook.

Hvordan ender man med at trænge sig selv så langt op i et hjørne?

- Når man er så stålsat, kan det godt gå over i en form for stædighed, siger vennen Helge Simmelsgaard.

- Anders accepterer ikke ret gerne nederlag. Det er jo både en god og en problematisk side.

Lyn-analyse

LA står til at tabe op mod halvdelen af mandaterne. Samuelsen skal forsvare LA’s regeringsdeltagelse, de manglende resultater og svage ministermålinger. Hvad fik partiet egentlig ud af at hoppe ned fra træet og ind i ministerbilerne?

 

Han vil også blive presset på partiets fremtidige placering, når ingen vil have dem med i regering, og LA virker som et af de andre partier uden alle de visioner og den vildskab, der prægede partiet de første år.

 

Samuelsen er en skarp debattør, og han skal bruge alle sine talenter, erfaring, humor, at han er god til forny sig, overraske og provokere.

Partilederne

De styrer partierne i valgkampen. Men hvem er de?

Frederiksen (S)

Frederiksen (S)

Mette Frederiksen, partiformand, Socialdemokratiet.

  • Født 19. november 1977 i Aalborg.
  • Bor i Hareskovby i Nordsjælland med sin forlovede, filmfotograf Bo Tengberg.
  • Har en datter og en søn med eksmanden Erik Harr.
  • Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet.
  • Masteruddannelse i Afrikastudier, Københavns Universitet.
  • Medlem af folketinget siden 2001.
  • Næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe fra 2001-2005.
  • Socialpolitisk ordfører 2005-2011.
  • Beskæftigelsesminister 2011-2015.
  • Blev i 2015 formand for Socialdemokratiet.

Læs portræt af Mette Frederiksen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Løkke (V)

Løkke (V)

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre, statsminister.

  • Født 15. maj 1964 i Vejle.
  • Cand.jur. fra Københavns Universitet, 1992.
  • Medlem af Folketinget siden 1994.
  • Indenrigs- og sundhedsminister, 2001-2007.
  • Formand for Venstre siden 2009.
  • Statsminister, 5. april 2009 - 3. oktober 2011 og igen fra 28. juni 2015.

Læs portræt af Lars Løkke Rasmussen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Thulesen (DF)

Thulesen (DF)

Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti.

  • Født 30. juli 1969 i Brædstrup i Østjylland.
  • Bor i Thyregod med sin hustru Bente, der er jordemoder, og parrets tre børn.
  • Uddannet: Cand.merc.jur.
  • Medlem af Folketinget siden 1994. Formand for Dansk Folkeparti siden 2012.

Læs portræt af Kristian Thulesen Dahl.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Skipper (Ø)

Skipper (Ø)

Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten.

  • Født 10. juli 1984 i Aalborg.
  • Medlem af Enhedslisten siden 2001.
  • Dimmiterede fra Aalborghus Gymnasium i 2003 og blev siden cand. jur. fra Københavns Universitet. 
  • Er gift med DR-korrespondent Oliver Routhe Skov. De fik i 2017 en datter. 
  • Købte i 2018 hus på Indre Nørrebro i København sammen med sin mand og venneparret Esben Bjerre og Sisse Sejr. 

Læs portræt af Pernille Skipper.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Samuelsen (LA)

Samuelsen (LA)

Anders Samuelsen, udenrigsminister og formand for Liberal Alliance.

  • Født 1. august 1967 i Horsens. Bor stadig i byen - endda i barndomshjemmet.
  • Samuelsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1993.
  • Kom i folketinget for Radikale Venstre i 1997. 
  • Har tidligere siddet i Europaparlamentet for Det Radikale Venstre og i byrådet i Horsens for Liberal Alliance. 
  • Fraskilt og far til to voksne sønner.
  • Samuelsen bruger sin fritid på familien, løbeture, musik og bøger.

Læs portræt af Anders Samuelsen

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Elbæk (Å)

Elbæk (Å)

Uffe Elbæk, partileder, Alternativet. 

  • Født 15. juni 1954 i Ry.
  • Har en søn med sin tidligere partner Karin Eriksen.
  • Er i dag gift med antropolog Jens Pedersen.
  • Bor på Frederiksberg ved København.

Læs portræt af Uffe Elbæk.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Østergaard (R)

Østergaard (R)

Morten Østergaard, formand, Det Radikale Venstre.

  • Blev født 17. juni 1976 i Aarhus. 
  • Gift med juristen Line Legarth Stigel. Sammen har de to børn og hus på Amager.
  • Blev 15. juni 2009 valgt som næstformand i Radikale Venstre efter at have slået Morten Helveg Petersen.
  • Ved folketingsvalget i 2011 fik han 8777 personlige stemmer. I 2015 var tallet 8006.

Læs portræt af Morten Østergaard.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Olsen Dyhr (SF)

Olsen Dyhr (SF)

Pia Olsen Dyhr, formand, SF.

  • Født 30. november 1971 i Vallensbæk.
  • Har været medlem af folketinget siden 2007.
  • Uddannet cand.scient.pol.
  • Har blandt andet arbejdet for CARE Danmark og Danmarks Naturfredsningsforening.
  • TIdligere handels-, investerings- og transportminister.
  • Bor i dag i Brønshøj på Sjælland med sin mand, den tidligere partifælle Villy Dyhr.

Læs portræt af Pia Olsen Dyhr.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Pape (K)

Pape (K)

Søren Pape Poulsen, politisk leder, Det Konservative Folkeparti.

  • Født 31. december 1971 i Bjerringbro.
  • Meldte sig ind i Konservativ Ungdom i Silkeborg i 1987.
  • Uddannet speditør i 1992 og arbejdet siden som sådan fra 1994 til 1999.
  • Medlem af byrådet i Bjerringbro Kommune 2002-2006.
  • Medlem af byrådet i Viborg Kommune 2007-2014.
  • Borgmester i Viborg Kommune 2010-2014.
  • Blev i 2014 valgt som politisk leder af Det Konservative Folkepart.

Læs portræt af Søren Pape Poulsen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Arendt (KD)

Arendt (KD)

Isabella Arendt, næstformand, Kristendemokraterne, men partiets talsperson under valget, da formanden Stig Grenov er sygemeldt.

  • Isabelle Arendt er født i 1993 og vokset op i og omkring Fredericia og i en kort årrække på Fyn.
  • Student fra Fredericia gymnasium i 2011. 
  • Studerer statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun kun mangler at skrive sit speciale. 
  • Var medlem af DSU som 15-årig, men skiftede efterfølgende til Kristendemokraterne. 
  • Var kandidat til Folketinget ved valget i 2011 og valget i 2015, hvor Kristendemokraterne ikke blev valgt ind. 
  • Er gift med Caspar Vlasman.

Læs portræt af Isabella Arendt.

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Vermund (NB)

Vermund (NB)

Pernille Vermund, partileder, Nye Borgerlige.

  • Er født 3. december 1975 i København.
  • Uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2001.
  • Ejer af tegnestuen Vermund+Gere.
  • Bosat i Snekkersten ved Helsingør.
  • Mor til tre børn.
  • Forlovet med erhvervsmanden Lars Tvede.

Læs portræt af Pernille Vermund.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Riskær (E)

Riskær (E)

Klaus Riskær Pedersen, partileder af partiet Klaus Riskær Pedersen.

  • Født 24. april 1955.
  • Tidligere finansmand og iværksætter.
  • Har seks børn.
  • Udgav som 16-årig bogen 'De unges kig ind i finansverdenen' i 1971.
  • Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre 1989-1994.
  • Er blevet ekskluderet af både Venstre og Alternativet. 
  • Dømt i flere straffesager, senest i 2008, da han ved Østre Landsret blev idømt seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig for 210 millioner kroner.

Læs portræt af Klaus Riskær Pedersen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Paludan (P)

Paludan (P)

Rasmus Paludan, partileder, Stram Kurs.

  • Rasmus Paludan er vokset op i Nordsjælland i byen Hornbæk. 
  • Er i trediverne, men ønsker ikke sin præcise alder og fødselsdato offentliggjort af hensyn til sin sikkerhed. 
  • Har to søskende.
  • Blev i 2003 matematisk student fra Helsingør Gymnasium.
  • Uddannet cand.jur fra 2001-2008 på Københavns Universitet. 
  • Stiftede sit firma Paludan Advokatkontor, da han blev advokat 26. maj 2014. 

Læs portrættet af Rasmus Paludan.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix