BLOG: Hjemløse som jaget vildt

BLOG: Vi skal som samfund kunne rumme de hjemløse – og vi skal bremse afstumpethedens sørgelige og uhyggelige fremmarch.

Forleden forsøgte en gruppe afstumpede og ondskabsfulde gerningsmænd at sætte ild til en hjemløs, som overnattede i sin sovepose ved Skodsborg Station. Heldigvis opdagede nogle forbipasserende det og skred ind, før det gik helt galt. Men overgreb på hjemløse er blevet mere og mere udbredte, og man kan vel næppe forestille sig noget mere fejt og nedrigt end at angribe nogle af de svageste mennesker i vores samfund.

De fleste hjemløse har massive problemer. Det kan være svær psykisk sygdom. Det kan være alkoholisme, eller stofmisbrug. Mange ønsker ingen kontakt med det omgivende samfund. Sagsbehandlere, jobcenter og forskellige behandlere er for voldsom en oplevelse for dem. De vil bare være i fred. Men ikke en gang det kan de få lov til, når de bliver angrebet af feje gerningsmænd.

Hvem står bag disse angreb? Hvad er det for en mentalitet, der ligger bag? Der er nok ingen enkle svar, men samtidig er der ingen tvivl om, at unge mennesker i grupper gerne vil ”vise sig” for hinanden, og det skulle undre mig, om det ikke også ofte bliver optaget på mobiltelefoner, så det kan blive delt med omgangskredsen. Hertil kommer, at fællesskabsfølelsen er under udfordring i disse år. Det samme er følelsen af solidaritet med mennesker, der er ringere stillet end en selv.

Den 52-årige hjemløse André Christiansen peger i Berlingske lørdag på, at der kommer nedladende kommentarer fra såvel ”hr og fru Danmark” som fra andengenerationsindvandrere, og at hele miljøet blandt de hjemløse er blevet hårdere på grund af de mange romaer, som er kommet til landet i løbet af de seneste år. Det er en meget trist udvikling.

Jeg håber, at gerningsmændene til mordforsøget på Skodsborg Station bliver fanget og stillet til regnskab for deres handlinger, og så håber jeg, at de hjemløse kan finde mod til at anmelde de overgreb, som de bliver udsat for. Meget tyder nemlig på, at vi kun ser toppen af isbjerget, fordi de hjemløse ofte ikke anmelder overgrebene. De frygter ballade og undgår kontakt med myndighederne.

Men mit allerstørste ønske er, at de hjemløse får tag over hovedet. André Christiansen siger i Berlingske, at han ikke kan holde ud at bo i en lejlighed, og at der selv i et slot ville være for lavt til loftet for ham. Derfor skal der være andre tilbud end traditionelle boformer for de hjemløse. I mange kommuner har man succes med ”skæve boliger”, hvor udsatte borgere i højere grad kan få lov til at være sig selv.

Langt de fleste hjemløse stiller såmænd ingen store materielle krav, men kan heller ikke tilpasses det liv, som de fleste danskere lever. Det skal der være plads til. Det skal vi acceptere. Vi skal som samfund kunne rumme de hjemløse – og vi skal bremse afstumpethedens sørgelige og uhyggelige fremmarch.