Politik

Hvornår skal vi på pension? Partierne er enige om én ting – men uenige om resten

Onsdag diskuterede landets toppolitikere tidligere tilbagetrækning hos Ældre Sagen. TV 2 giver dig her overblikket over, hvad partierne vil.

Hvornår skal den enkelte dansker have lov at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet? Spørgsmålet er på rekordtid blevet højaktuelt på Christiansborg.

Et udspil fra Socialdemokratiet har på tre uger udløst en sand lavine af holdninger, og onsdag kulminerede debatten, da toppolitikere fra samtlige opstillingsberettigede partier mødtes til duel hos Ældre Sagen i København.

Overordnet set var de enige om én ting: Hvis man er nedslidt, skal det være muligt at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Men her ophørte konsensussen også.

Du får nu udpluk af partiernes pointer i debatten. Vil du hellere have et overblik over, hvad de hver især står for, så hop ned i bunden af artiklen, hvor vi har lavet et grafisk overblik.

S: Døren til fabrikken skal lukkes med værdighed

Socialdemokraterne vil ændre pensionssystemet, så alle får ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de har arbejdet et givent antal år. Det gentog Mette Frederiksen igen og igen:

- Vi har ikke sat et præcis antal år på endnu, for der er en masse teknik, der skal på plads, men hvis man har været på arbejdsmarkedet og lavet hårdt nedslidende arbejde, så skal man have ret til at trække sig tilbage tidligere.

- Jeg ønsker, at den dag, man ikke kan mere, skal man kunne lukke døren til fabrikken og sige: "Tak for nu, nu har jeg gjort mit", siger hun.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen (S) vil have differentieret pensionsalder.

Pia Olsen Dyhr og hendes mor

Ved siden af Mette Frederiksen stod Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og nikkede:

- Vi er enige. Vi har før snakket om, at man skal kunne trække sig tilbage efter 40-45 år på arbejdsmarkedet, men vi mener også, at det skal afhænge af, hvilken branche man har arbejdet inden for, sagde han og pointerede, at folk bag et skrivebord i hans optik ikke havde samme behov for at gå tidligt på pension, som for eksempel en murer.

Også Alternativet og SF var på denne fløj. Formanden for folkesocialisterne, Pia Olsen Dyhr, spurgte retorisk, om hun, der først kom ind på arbejdsmarkedet som 29-årig, dog skulle have lov til at gå lige så tidligt fra som hendes mor, der havde været der, siden hun var 14. Nej, var det selvfølgelige svar, mente hun.

Regeringen har torsdag inviteret til forhandlinger om pension og tidligere tilbagetrækning i Beskæftigelsesministeriet.

V: Nuværende ordning er ikke god nok

Overfor den trio stod særligt regeringen, de radikale og Nye Borgerlige. I stedet for at ændre pensionsalderen vil de på forskellige måder ændre og udvide den seniorførtidspensionsordning, der i dag er nedslidtes mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før tid, men som kun få benytter sig af.

Det er uansvarligt at sige, at man skal kunne trække sig tilbage uanset hvad

Søren Pape Poulsen (K)

- Vi må konstatere, at de nuværende ordninger ikke er gode nok, erkendte finansminister og næstformand for Venstre Kristian Jensen og skyndte sig at tilføje, at det samtidig er nødvendigt at gøre det mere attraktivt for ældre at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

- Vi må aldrig acceptere et arbejdsmarked, hvor nogle arbejdsgrupper ikke kan blive der til en til enhver tid gældende pensionsalder.

Fakta: Sådan fungerer seniorpensionsordningen

Krav for tildeling af seniorførtidspension

Værdigt eller uansvarligt?

De borgerliges pointe er, at det ikke skal være en ret, at man skal kunne trække sig tilbage efter en bestemt årrække. I stedet skal eventuel førtidspension afhænge af en lægelig vurdering af borgerens helbred. Anderledes kan det ikke være, mener justitsminister og formand for de konservative Søren Pape Poulsen.

- Vi er alle sammen forskellige mennesker. Jeg mener selvfølgelig, at man skal have lov til at trække sig tilbage, hvis man er nedslidt. Men det er uansvarligt at sige, at man skal kunne trække sig tilbage uanset hvad.

Seniorførtidspensionen ikke løsningen, for den skal man være syg for at få

Mette Frederiksen

Men det gør det nu nok, replicerede Mette Frederiksen:

- Vi vil gerne have, at man skal kunne trække sig tilbage med værdighed uden at sidde hos en sagsbehandler med hatten i hånden. Derfor er seniorførtidspensionen ikke løsningen, for den skal man være syg for at få. Vi skal have en rigtig rettighed, fastslog hun.

Enhedslistens opgør med Velfærdsforliget

Imens så Enhedslistens ældreordfører, Peder Hvelplund, til. Han og hans parti ville gerne en helt tredje vej, lod han forstå, da han fik ordet.

I 2006 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at pensionsalderen skal stige gradvist med, at vi lever længere. Det vil Enhedslisten gøre op med. I stedet skal pensionsalderen fastsættes til 67.

Kristendemokraterne toppede den med håb om at få den helt ned på 65 – og tilføjede så desuden, at de var med på, at man med en lægeerklæring i hånden også skulle have lov til at gå fra endnu tidligere.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har torsdag klokken 9 indkaldt partierne bag velfærdsaftalen til forhandlinger om tilbagetrækning og pension. Udover regeringspartierne er det Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Her får du overblikket over, hvad partierne vil forud for forhandlingerne:

Tilbagetrækning: Det vil partierne

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Det vil de:

Give nedslidte ret til at gå på pension tidligere end almindelige lønmodtagere, der ikke har haft et tilsvarende hårdt job.

Partiet har ikke lagt sig fast på hvor længe før, men har nævnt to eller tre år som en mulighed.

Hvem, der skal have mulighed for det, skal vurderes ud fra ”objektive kriterier”. Det kan være antal år på arbejdsmarkedet, men også hvilken branche man har arbejdet indenfor.

Den præcise model agter Socialdemokratiet at udarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter.

Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

Sådan vil de finansiere det:

Socialdemokratiet regner med, at forslaget vil koste tre milliarder kroner. De penge skal findes ved at indføre en ekstra skat på den finansielle sektor og via en højere skat på især virksomheder.

Foto: Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis logo

Dansk Folkeparti

Det vil de:

Dansk Folkeparti bakkede først op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men er siden gået med i en aftale om seniorpension med regeringen og Radikale Venstre.

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Dansk Folkeparti

Venstre

Venstre

Venstre

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er gået sammen om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Grafik

Konservative Folkeparti

Konservative

Konservative Folkeparti

Det vil de:

De konservative ser ingen grund til at ændre Velfærdsforliget fra 2006, der sikrer at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere. 

Til gengæld vil de meget gerne ændre seniorførtidspensionen og er derfor gået sammen med resten af regeringen, DF og Radikale Venstre om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Konservative

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Det vil de:

De radikale mener kun, at tidligere pension skal være muligt for nedslidte. Derfor er de ikke tilhængere af at indføre differentieret pensionsalder. 

I stedet vil de have en ny seniorpensionsordning og er derfor gået sammen med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Graftik

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Det vil de:

Liberal Alliance vil generelt af med efterlønnen og sætte pensionsalderen yderligere op. LA mener, at pensionssystemet skal tage bedre hånd om de nedslidte samtidig med, at der skal stilles større krav til de friske.

Partiet er sammen med resten af regeringen gået sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Liberal Alliance

Alternativet

Alternativet

Alternativet

Det vil de: 

Alternativet vil annullere velfærdsaftalen fra 2006, så folkepensionsalderen ikke automatisk stiger i takt med, at vi lever længere.

I stedet vil partiet med inspiration fra Tyskland indføre en model, hvor man efter at have tilbragt 45 år på arbejdsmarkedet kan få mulighed for at få fuld udbetaling af pension. 

Ifølge Alternativet vil ny teknologi og øget brug af robotter reducere arbejdsstyrken i Danmark kraftigt, således at der vil forsvinde 800.000 jobs i løbet af de næste 20 år. Derfor har partiet også fokus på at få indført blandt andet 30 timers arbejdsuge og borgerløn

 

 

Foto: TV 2 Grafik

SF

SF

SF

Det vil de:

SF bakker op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men vil samtidig have indført en model, hvor folk ti år før deres folkepensionsalder får ret til at få deres arbejdsevne vurderet.

Sådan vil de finansiere det:

SF vil finansiere ændringerne ved højere beskatning af bankerne og samfundets rigeste. 

Foto: SF

Enhedslisten

Enhedslisten

Enhedslisten

Det vil de:

Enhedslisten vil annullere velfærdsaftalen fra 2006 og i stedet fastsætte pensionsalderen til 67 år.

Derudover vil partiet blandt andet gøre det muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge, indtil folkepensionsalderen sætter ind. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af en a-kasse.

Enhedslisten vil også indføre en mere fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til for eksempel 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af en a-kasse.

Sådan vil de finansiere det:

Enhedslisten anslår, at deres forslag koster cirka 10 milliarder kroner ekstra om året. Dem vil de finde ved at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst og ved at fjerne fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten. 

 

 

Foto: Enhedslisten