Politik

Debat om pensionsalder prellede af på vælgerne: - Det er valgflæsk

Onsdag debatterede de politiske partier pensionsalder foran Ældre Sagens medlemmer. Men det var for ukonkret, lyder dommen fra tilhørerne.

"Min far", "din mor", "hendes børnebørn", "deres forældre" og "vores venner".

Der blev bragt mange mennesker i spil, da toppolitikere fra 11 partier onsdag var samlet til debat i Ældre Sagens lokaler i København.

Men selvom politikerne forsøgte at gøre debatten så nær som muligt ved at fortælle historier om dem selv og deres nærmeste, blev de mennesker, det hele handlede om, ikke klogere.

- Her blev vi eddermame præsenteret for den første gang valgflæsk, lød kritikken fra Arne Bjørn Nielsen, som var en af de 300 medlemmer, der var at finde på rækkerne.

Blev vælgerne klogere?

Debatten fandt sted midt i en ophedet politisk diskussion om pensionsalder, som har stået på de seneste uger.

Den startede for alvor, da Socialdemokratiet i januar lagde frem, at de ønskede en differentieret pensionsalder, der skal afhænge af antal år på arbejdsmarkedet.

Siden har Dansk Folkeparti nikket en smule og sagt, at der skal være forskel på overlægen og brolæggeren, mens regeringen som konsekvens har inviteret til forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet allerede i denne uge. 

Derfor var forventningerne høje hos dem, der havde taget vejen til Islands Brygge og ønskede at få svar på, hvornår politikerne egentlig forestiller sig, at nedslidte borgere skal kunne gå på pension. 

Hvem deltog i debatten?

På scenen stod Kristian Jensen (V), Søren Pape Poulsen (K), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (R), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB) og Stig Grenov (KD). 

Hørte intet konkret

På scenen hos Ældre Sagen fik de 11 politikere allerede i debattens første runde mulighed for at gøre tilhørerne klogere, men den opgave bestod de ikke, mente Arne Bjørn Nielsen. 

Kunne du gennemskue, hvordan hvert parti stiller sig i forhold til ændring af pensionsalder?

- Nej. Og de ved det heller ikke selv, siger Arne Bjørn Nielsen. 

Gang i valgkampen

Socialdemokratiets repræsentant, formand Mette Frederiksen, kunne da heller ikke svare på, hvor mange år deres vælgere helt konkret skal kunne forvente at være på arbejdsmarkedet, hvis deres udspil bliver en realitet. 

Det gik igen over hele linjen, mener en anden af Ældre Sagens medlemmer, Bente Zagula, som også er pensionist. 

Hun var begejstret for at se, at 11 så prominente politikere onsdag havde fundet tid til at debattere med Ældre Sagens medlemmer, men at det var med det kommende folketingsvalg for øje, var der ingen tvivl om. 

- Der er meget snak i øjeblikket, som er svært at blive klog på, men det er godt, at de (politikerne, red.) kommer lidt ud. De bliver ikke klogere af bare at sidde derinde på Christiansborg.

Savner effektive politikere

Frustrationen blandt tilhørerne gav også genlyd udenfor Ældre Sagens lokaler, hvor debatten også blev fulgt nøje. 

På en byggeplads i Albertslund stod tømreren Danny Sjøberg og kollegaerne eksempelvis mere forvirrede end afklarede tilbage. De er godt klar over, at der snart er valg, men de mangler at få at vide, hvad partierne helt konkret har tænkt sig at gøre.

- Jeg er i mit arbejdstøj. Jeg kunne godt tænke mig, at de trak i deres og kom i gang, siger Danny Sjøberg og fortsætter:

- Det virker som om, at de alle sammen er enige om, at nedslidte skal have en eller anden form for tidlig pension eller førtidspension. Så sæt jer dog ned og snak sammen. Hvor svært kan det være? 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har torsdag klokken 9 indkaldt partierne bag velfærdsaftalen til forhandlinger om tilbagetrækning og pension. Udover regeringspartierne er det Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Indtil da kan du klikke dig ind på billederne herunder og blive klogere på, hvad partierne indtil videre har meldt ud på området. 

Tilbagetrækning: Det vil partierne

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Det vil de:

Give nedslidte ret til at gå på pension tidligere end almindelige lønmodtagere, der ikke har haft et tilsvarende hårdt job.

Partiet har ikke lagt sig fast på hvor længe før, men har nævnt to eller tre år som en mulighed.

Hvem, der skal have mulighed for det, skal vurderes ud fra ”objektive kriterier”. Det kan være antal år på arbejdsmarkedet, men også hvilken branche man har arbejdet indenfor.

Den præcise model agter Socialdemokratiet at udarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter.

Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

Sådan vil de finansiere det:

Socialdemokratiet regner med, at forslaget vil koste tre milliarder kroner. De penge skal findes ved at indføre en ekstra skat på den finansielle sektor og via en højere skat på især virksomheder.

Foto: Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Det vil de:

Dansk Folkeparti bakkede først op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men er siden gået med i en aftale om seniorpension med regeringen og Radikale Venstre.

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Dansk Folkeparti

Venstre

Venstre

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er gået sammen om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Grafik

Konservative Folkeparti

Konservative Folkeparti

Det vil de:

De konservative ser ingen grund til at ændre Velfærdsforliget fra 2006, der sikrer at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere. 

Til gengæld vil de meget gerne ændre seniorførtidspensionen og er derfor gået sammen med resten af regeringen, DF og Radikale Venstre om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Konservative

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Det vil de:

De radikale mener kun, at tidligere pension skal være muligt for nedslidte. Derfor er de ikke tilhængere af at indføre differentieret pensionsalder. 

I stedet vil de have en ny seniorpensionsordning og er derfor gået sammen med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Graftik

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Det vil de:

Liberal Alliance vil generelt af med efterlønnen og sætte pensionsalderen yderligere op. LA mener, at pensionssystemet skal tage bedre hånd om de nedslidte samtidig med, at der skal stilles større krav til de friske.

Partiet er sammen med resten af regeringen gået sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Liberal Alliance

Alternativet

Alternativet

Det vil de: 

Alternativet vil annullere velfærdsaftalen fra 2006, så folkepensionsalderen ikke automatisk stiger i takt med, at vi lever længere.

I stedet vil partiet med inspiration fra Tyskland indføre en model, hvor man efter at have tilbragt 45 år på arbejdsmarkedet kan få mulighed for at få fuld udbetaling af pension. 

Ifølge Alternativet vil ny teknologi og øget brug af robotter reducere arbejdsstyrken i Danmark kraftigt, således at der vil forsvinde 800.000 jobs i løbet af de næste 20 år. Derfor har partiet også fokus på at få indført blandt andet 30 timers arbejdsuge og borgerløn

 

 

Foto: TV 2 Grafik

SF

SF

Det vil de:

SF bakker op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men vil samtidig have indført en model, hvor folk ti år før deres folkepensionsalder får ret til at få deres arbejdsevne vurderet.

Sådan vil de finansiere det:

SF vil finansiere ændringerne ved højere beskatning af bankerne og samfundets rigeste. 

Foto: SF

Enhedslisten

Enhedslisten

Det vil de:

Enhedslisten vil annullere velfærdsaftalen fra 2006 og i stedet fastsætte pensionsalderen til 67 år.

Derudover vil partiet blandt andet gøre det muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge, indtil folkepensionsalderen sætter ind. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af en a-kasse.

Enhedslisten vil også indføre en mere fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til for eksempel 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af en a-kasse.

Sådan vil de finansiere det:

Enhedslisten anslår, at deres forslag koster cirka 10 milliarder kroner ekstra om året. Dem vil de finde ved at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst og ved at fjerne fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten. 

 

 

Foto: Enhedslisten