BLOG: Anders Fogh Rasmussen vildledte og manipulerede - derfor skal vi have genåbnet krigskommissionen
BLOG: Jo, der var masser at komme efter, Anders Fogh Rasmussen. Vildledninger og manipulation lå til grund for dansk deltagelse i Irak-krigen.
En krig, som ikke kun har kostet tusindvis af civile livet, men som også har smadret hele regionen og dannet grobund for den største flygtningekrise i vor tid.
Det er en skamplet på vor nyere Danmarkshistorie, at vi ikke kan få en fuldstændig undersøgelse af dansk krigsdeltagelse i Irak.
Baggrunden for at gå i krig i Irak var ikke bare uklar, den var fordrejet. Anders Fogh-regeringen strammede informationer og tilbageholdt oplysninger for Folketinget – og dermed offentligheden.
Forskere fremlagde tirsdag krigsudredningen: Hvorfor gik Danmark i krig? Og efter at have læst hovedkonklusionerne står det klart, at Folketinget sendte soldater til Irak i en ulovlig krig på et ufuldstændigt grundlag.
Masseødelæggelsesvåben: Vi ved, at Irak har våben. Kontakt til terrorisme: ”Meget tyder på” samarbejde. De meldinger fra Fogh-regeringen til Folketinget og offentligheden var pure manipulation. Tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben byggede Fogh på en vurdering, og det irakiske regimes kontakt til terrorisme var der ingen beviser for.
Det var en fatal fejltagelse at sende danske soldater i krig i Irak. Og krigen, der har haft og har katastrofale følger, blev søsat på et dybt foruroligende grundlag. Det var og er rystende, hvor lidt Folketinget blev inddraget. Folketinget blev reelt kørt ud på et sidespor og spist af med de ’nødvendige’ svar. Fogh-regeringen vidste udmærket godt, hvad en krig i Irak ville have af langvarige konsekvenser for regionen. Heriblandt terror. Fogh kendte også til USA’s mål om at vælte Saddam Hussein. Men de fremtidige katastrofer skulle nødig møde offentligheden.
I sin tid, tilbage i 2003, stillede SF et hav af spørgsmål. Anders Fogh og hans regering fik i alt 117 spørgsmål i alle tænkelige afskygninger. Men med papegøjesvar, bortforklaringer og udenomssnak fra Anders Fogh kom vi ikke meget nærmere en afklaring på den ufuldstændige beslutning og proces. Han dukkede sig for debat og diskussion om krigsdeltagelsen. Krigsbeslutningen foregik ikke på en demokratisk vis. Det kaldte vi dengang problematisk, og jeg vil gerne gøre det igen i dag efter forskernes fremlæggelse.
Efterfølgende måtte vi så tage til takke med meldingen om at kigge fremad. Men vi må netop nu blive ved med at stille spørgsmål ved en af de største – og mest fejlagtige – udenrigspolitiske beslutninger i dansk politik. Det kan der ikke være nogen tvivl om, når forskerne konkluderer, at ”juraen blev tilpasset den politiske virkelighed” og afgørende dele af beslutningsgrundlaget byggede på ”politiske skøn”.
Det er og bliver en skændsel, at Fogh-regeringen formede argumenterne efter en klar intention om at følge med USA ind i Irak. En anden af hovedkonklusionerne i udredningen er også, at: ”Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA’s ønsker om militære bidrag”. Krig skal ikke være styret af efterspørgsel fra Washington og Det Hvide Hus.
Krigsudredningen må derfor ikke blive et punktum. Det nytter ikke noget at kigge fremad, hvis vi ikke kender den fulde og sande historie. Den skæbnesvangre Irak-krig kastede hele regionen ud i kaos, på formodninger om masseødelæggelsesvåben der ikke fandtes. Krigen kostede over 100.000 tusind civile livet og medførte massive flygtningestrømme. Og den dag i dag trækker krigen stadig skygger og blodige spor gennem Mellemøsten. Det er skræmmende så lidt, forholdene for den irakiske befolkning betød, dengang Fogh-regeringen – med støtte fra DF – traf beslutningen.
Når vi ser på, hvad krigen i Irak har haft af konsekvenser, mangler vi helt åbenlyst at placere et ansvar. Hverken folkeretlige eller juridiske spørgsmål besvares nemlig i krigsudredningen. Men det skal de. Vi skal til bunds i sagen. Der skal fældes en dom over, om der er sket overtrædelser af love og traktater. Derfor er der brug for at genåbne den Irak- og Afghanistankommission, som blev nedsat i 2012 af SF-S-R-regeringen. Den blev skandaløst nedlagt af Venstre, der mente, at alt allerede var undersøgt. De mange hundrede sider, forskerne har fremlagt, vidner trods alt om noget lidt andet.
Når vi fremover spørger; Hvorfor skal Danmark gå i krig? bør beslutningen udelukkende træffes - hvis den da overhovedet skal det - med et kvalificeret flertal i Folketinget i ryggen. For et gennemgående afsavn i krigsudredningen er en mere åben procedure og kritisk tilgang, når vi sender Danmark i krig og danske soldaters liv på spil. Med det in mente undgår vi måske i fremtiden mange år efter beslutningen at stille os selv spørgsmålet; hvorfor gik Danmark i krig?