Portræt: 10 år tidligere stod Pia Olsen Dyhr klar, men da formandskabet bød sig, kom tvivlen krybende
Da SF var på sit laveste, nægtede Pia Olsen Dyhr at se sit parti dø. Nu bryster hun sig med, at skuden er vendt.
Et iturevet Socialistisk Folkeparti stod i 2014 uden formand. Partiet havde meldt sig ud af S-R-SF-regeringen, og medlemstallet dalede.
Partiet var i krise, og nu pegede alle pile på Pia Olsen Dyhr som SF's nye formand.
Hun havde knap 20 års erfaring i partiet og havde allerede år forinden skiltet med ambitionen om at lede det. Men nu hvor chancen bød sig, var hun pludselig ikke så skråsikker.
Pia Olsen Dyhr havde høje krav. Både til partiet og sig selv. Og fra sidelinjen så hendes mand, Villy Dyhr, til med en vis skepsis. Han frygtede, at hustruen ikke var hård nok.
- Hvis man tror, at al den modstand, kritik og tæsk, man kan få i politik, ikke rører hende, tager man fejl. Hun kan også blive ked af det og have en tvivl om, om hun er god nok, siger Villy Dyhr.
- Der er den hårde Pia, og så er der den menneskelige, følsomme Pia, som bestemt ikke synes, alt er sjovt og let.
Blev testet af sin mand
Villy Dyhr fortæller, at han i tiden omkring beslutningen konsekvent opponerede imod hustruens overvejelser. Ikke for at være irriterende, men for at teste hende.
Når Pia Olsen Dyhr sagde, at hun ville tage opgaven på sig, spurgte Villy Dyhr, om hun virkelig var klar til at omlægge sit liv på den måde.
Når hun sagde, at hun ikke ville, lød det:
- Vil du kunne leve med dig selv, hvis dit parti dør?
I sidste ende må Pia Olsen Dyhr have indset, at svaret var nej. Så hun tog teten.
Men det skulle siden vise sig, at en ny partileder ikke var nok til at vende skuden. Tværtimod.
Ved folketingsvalget året efter gik SF fra 16 til 7 mandater. Partiet – med Pia Olsen Dyhr i front – blev bragt yderligere i knæ.
"Ejede ikke tvivlens nådegave"
For at forstå Pia Olsens Dyhrs vej til formandsposten skal man helt tilbage til 2005. Her mente SF'eren nemlig selv, at hun var klar til påtage sig lederrollen.
Hun var moderne, midtsøgende og EU-venlig. Derfor mente hun, at hun havde, hvad der skulle til for at blive den næste SF-formand.
Så da den daværende partileder, Holger K. Nielsen, meddelte, at han ville træde tilbage, meldte Pia Olsen Dyhr sig på banen som hans afløser.
Hun vandt dog ikke nok af medlemmernes hjerter til at kunne hamle op med opponenten Villy Søvndal.
I dag erkender hun, at hun dengang havde en for firkantet tilgang.
- Jeg var drevet af, at jeg havde ret. Jeg ejede ikke tvivlens nådegave. Jeg var ikke i tvivl om, at hvis man valgte Søvndal, ville SF gå helt ad helvede til, og det var jeg selvfølgelig nødt til at kæmpe for at undgå, har Pia Olsen Dyhr sagt til Altinget.
Et smuldrende regeringsparti
Heller ikke i 2012, da Villy Søvndal trak sig som formand, kom Pia Olsen Dyhr til fadet. I stedet var det Annette Vilhelmsen, som overtog posten.
På det tidspunkt var SF en del af S-R-SF-regeringen, men under Annette Vilhelmsens ledelse begyndte regeringspartiet at smuldre.
Og da ledelsen og folketingsgruppen i 2014 besluttede at bakke op om salget af Dong-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, eskalerede den ulmende interne konflikt.
Partiets tidligere politiske- og finansordfører Lisbeth Bech Poulsen trak sig fra sine poster, og næstformand Peter Westermann og gruppeformand Karina Lorentzen fulgte trop.
Blot to år havde Annette Vilhelmsen ledet partiet, men på et pressemøde efter et hektisk døgn med Dong-konflikt og fratrædelser kastede også formanden håndklædet i ringet.
- Partiet står over for store udfordringer, men jeg vil gerne slå fuldstændig fast: Der var et SF før mig, der var et SF under mig, og der vil også være et SF efter mig. Den her situation kan give mulighed for en ny start for SF, lød det fra Annette Vilhelmsen.
Men ingen af de oplagte efterfølgere trådte til. Ida Auken takkede nej til tilbuddet, og Jonas Dahl fulgte trop.
Tilbage stod Pia Olsen Dyhr.
Sad fast i dyndet
Når dette års folketingsvalg løber af stablen, har partilederen fem års erfaring at trække på frem for det éne, hun sidst gik til valg med. Fem år, hvor hun har haft mulighed for sætte vind i sejlene på den synkende skude.
Meningsmålinger har vist fremgang, og ifølge partilederen selv er både hun og partiet bedre rustet nu end ved sidste valg.
- Vi sad sådan lidt fast i dyndet. Det mener jeg, vi er kommet videre fra nu. Vi har evalueret, vi har tænkt over fortiden og lært af den, siger Pia Olsen Dyhr til Kristeligt Dagblad.
Mønsterbryder
Mens SF-formanden siden sidste folketingsvalg har kæmpet for at vende skuden, er hun blevet beskyldt for slet ikke at være ægte socialist trods det, at hun er vokset op uden de store privilegier.
Som en ”fattigrøv”, har hun selv formuleret det.
Mens hendes mor gjorde rent på en lokal skole i Vallensbæk, gik hendes far hjemme. Han led af sukkersyge, var førtidspensionist og havde et alkoholproblem.
Det har ifølge barndomsveninden Dorete Frydshou Munck været med til at lægge nogle af grundstenene til den politiske overbevisning, som Pia Olsen Dyhr har dag.
For da hun var 11 år, gik forældrene fra hinanden - og på trods af farens problemer, valgte hun at blive boende hos ham, fortæller Dorete Frydshou Munck:
- Hun blev kastet ud i at tage ansvar for alting. Det viser, at hun er gjort af et lidt særligt stof.
Lyn-analyse
Første mål er seks-syv mandater mere. Så handler det om, at SF ikke forsvinder i skyggen fra S. Pia Olsen Dyhr skal både vise loyalitet over for et rødt regeringsprojekt og stille skarpt på SF’s egne krav.
Hun har fundet sin egen nye stil med smil, humor og optimisme. Partiet har med hende i spidsen fået mere selvtillid og stiler nu direkte efter ministerposter, hvilket ikke har megen realisme i denne omgang.
Hendes udfordring bliver især at lægge kant til de andre partier i rød blok og få understreget de punkter, hvor SF vil søge indflydelse i en S-regering.