Politik

Krigsredegørelse er ikke nok - partier kræver stadig kommissionsundersøgelse

Meget er endnu ikke kommet frem, mener Enhedslisten og SF efter præsentation af krigsudredning. Omvendt mener Venstre, at nok er nok.

Der er stadig brug for, at en undersøgelseskommission skal se på dansk krigsdeltagelse.

Det mener blandt andre SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, efter en udredning af det militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan blev offentliggjort tirsdag.

- Det er rystende, hvor lidt skiftende regeringer har inddraget Folketinget i de svære beslutninger om dansk krigsdeltagelse. Det er ikke tilfredsstillende, at de bevidst har informeret Folketinget så lidt som muligt, siger Holger K. Nielsen i en skriftlig kommentar.

- Vi har fået nogle interessante svar i dag, men der er stadig meget, der ikke er kommet frem. Derfor er der fortsat brug for en kommissionsundersøgelse.

EL: - Det er en alvorlig skandale

Det samme mener Enhedslisten. Udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL) indkalder udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd om krigsudredningen.

- Det står nu helt tydeligt, at Fogh-regeringen tilbageholdt oplysninger op til Irak-krigen, og at sandheden blev fordrejet overfor Folketinget. Det er en alvorlig skandale og skal undersøges til bunds. Derfor skal vi have en kommissionsundersøgelse, der kan indkalde vidner og stille de ansvarlige til ansvar, siger hun i en skriftlig kommentar.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at hans regering forud for Irakkrigen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget eller "strammede" oplysninger.

Martin Lidegaard, der er forsvarsordfører for De Radikale, mener også, at man bør genåbne den kommission, som allerede har været i gang med at granske den danske krigsdeltagelse.

- Vi er kommet et skridt videre, men vi er slet ikke i mål, siger han. 

At skulle lave et eller andet stort opskruet analysekontor eller lignende, det kan jeg ikke se behovet for. Så det bliver et nej herfra.  

Michael Aastrup Jensen (V), udenrigsordfører, om krigsredegørelses anbefalinger 

Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, vil ikke straks vurdere, om det er nødvendigt at nedsætte en undersøgelseskommission. Men han er ikke afvisende.

- Nu skal vi have lejlighed til at dykke ned i papirerne og vurdere, om der kan bringes tilstrækkelig merværdi frem til, at det er en god idé at gå den vej, siger han. 

Minister: Udredningen skal sikre åbenhed

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger på vegne af regeringen, at den "hilser udredningen velkommen".

- Uanset hvad, man måtte mene om den danske deltagelse i de tre krige, er det vigtigt, at vi får størst mulig åbenhed om baggrunden for beslutningerne om at gå i krig. Ikke mindst så eftertiden kan trække på erfaringerne. Den åbenhed skal udredningen være med til at sikre, siger han i en skriftlig kommentar. 

Udenrigsministeren er på vej til Washington, så det har ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål til, hvordan han stiller sig i forhold til kritikken, eller hvad han mener om de anbefalinger, forskerne kommer med på baggrund af redegørelsen. 

De adresserer flere problemer i den måde, skiftende danske regeringer har truffet beslutninger om at drage i krig. Beslutningerne træffes i bund og grund overraskende uformelt og af en meget snæver kreds, vurderer forskerne i redegørelsen. 

V afviser "opskruet analysekontor"

De anbefaler blandt andet at oprette en "tværgående analyseenhed med diplomatiske, juridiske og militærfaglige kompetencer". Den skulle blandt andet fokusere på analyser af fremtidige militære bidrag, så man kan træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag og blive bedre til at prioritere, så man deltager i de aktioner, der fremmer Danmarks udenrigspolitiske målsætninger frem for bare at gå med, fordi USA beder om det. 

Rasmus Mariager, der er forsker ved Københavns Universitet, er overrasket over, hvordan man har taget beslutninger om Danmarks krigsdeltagelse.

Men det bliver et nej fra Venstre, fastslår udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen. 

- Det er selvfølgelig vigtigt at lære af tidligere konflikter, og det vil vi også gøre, forsikrer han.

- Hvis man kigger på de beslutningsgrundlag for militærengagement, der har været efter Irak-krigen, så synes jeg også, man har set et anderledes engagement, end man gjorde dengang. Men derfra til at skulle lave et eller andet stort opskruet analysekontor eller lignende, det kan jeg ikke se behovet for.   

Selve beslutningen om at gå ind i Irak-krigen blev truffet på et oplyst grundlag, fastholder han.

- Det mener jeg 100 procent. Og jeg synes ikke, der er et eneste ord i redegørelsen, som skulle tilbagevise det, siger han.

Lukkede tidligere regerings kommission

Irak- og Afghanistankommissionen blev nedsat i 2012 under statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Den skulle dykke ned i årsagerne til, at Danmark gik i krig, om VK-regeringen fortiede noget for Folketinget og om tilbageholdte fanger blev behandlet ordentligt af danske soldater.

Men blå politikere, særligt Venstres Søren Pind (V), kritiserede kommissionen og kaldte den politisk drilleri og en hetz mod Anders Fogh Rasmussen. 

Da Venstre så kom til magten ved valget i juni 2015, lukkede den nye regering, med Søren Pind som justitsminister, kommissionen ned. 

Året efter, i 2016, aftalte Venstreregeringen, resten af blå blok og Alternativet dog at sætte gang i en uvildig krigsudredning. Det er den, der nu konstaterer, at Fogh-regeringen i en række tilfælde strammede efterretninger, som i forvejen var fejlbehæftede og byggede på skøn og antagelser. 

Status på Danmarks militære indsats

Afghanistan

Odin kompagniet kører for sidste gang ud af porten i Camp Price i Afghanistan.

Afghanistan

Forsvaret har haft soldater i Afghanistan siden 2002, men trak de sidste kampsoldater ud i 2013. Siden begyndelsen af 2015 har Danmark bidraget med 160 soldater til den Nato-ledede mission 'Resolute Support'.

Der fokuseres på træning, rådgivning og støtte til nationale institutioner.

Danskerne er placeret i Kabul fire forskellige steder: Camp Qargha, New Kabul Compound, Resolute Support Hovedkvarter og Hamid Karzai International Airport. 

Danmark har sammen med Storbritannien, Australien og New Zealand været med til at uddanne over 3000 afghanske officerer.

Siden 2002 er 37 danskere faldet ved kamphandlinger eller andre fjendtligsindede handlinger.

Seks er døde ved sygdom, ulykke eller anden skade. Og 214 er såret eller tilskadekommet. 

Foto: Erik Refner / Scanpix Denmark

Irak

Danske styrker i Irak.

Irak

De første danske tropper blev sendt af sted som led i en amerikanskledet invasion i 2003 og blev trukket tilbage i 2007.

Siden 2014 har Danmark bidraget til en international koalition i kampen mod Islamisk Stat i Irak og Levanten. Operationen hedder 'Inherent Resolve'.

180 danske soldater rådgiver, uddanner og træner irakiske sikkerhedsstyrker. 

Et dansk Hercules-transportfly med omkring 30 soldater har base på Ali Al Salem Air Base i Kuwait. Det skal støtte koalitionen med transport, nedkastning af forsyninger til styrker på jorden og evakuering af syge og sårede. 

Desuden bidrager Danmark med 15 personer i koalitionens hovedkvarterer i regionen og en mobil radar på luftbasen Al Asad og op til 20 personer - heriblandt operatører på luftbasen Al Dhafra i De Forenede Arabiske Emirater. 

22 mand er udsendt til Natos træningsmission i Irak til opbygning af it og kommunikation under missionen.

Et dansk hold af læger og sygeplejersker tager imod svært tilskadekomne og sørger for, at de stabiliseres før transport til hospitaler.

Siden 2003 er seks danskere faldet ved kamphandlinger eller andre fjendtligsindede handlinger.

To er døde ved sygdom, ulykke eller anden skade. Og 19 er såret eller tilskadekommet. 

Foto: Henning Bagger / Scanpix

Kosovo

Danske soldater i Mitrovica, Kosovo.

Kosovo

Hovedopgaven for de 35 danske soldater i Kosovo Force (KFOR) er bevogtning af den franske lejr ved Novo Selo. De danske soldater løser også opgaver i styrkens hovedkvarter i Pristina.

Flere end 13.000 danske soldater har gjort tjeneste i Kosovo, siden Danmark første gang udsendte soldater til Kosovo Force.

Missionen begyndte i efteråret 1999, da 800 danske soldater blev udstationeret i den konfliktfyldte region. Det tal blev hurtigt øget til 880, som er det største antal soldater, Danmark har bidraget med i Kosovo.

Ingen danske udsendte har mistet livet i Kosovo som følge af kamphandlinger. En er død ved sygdom, ulykke eller anden skade.

Foto: Simon Knudsen / Scanpix Danmark