Politik

Fogh afviser anklager: Har ikke strammet efterretninger for at få Danmark i krig

I en række tilfælde "strammede" regeringen efterretninger forud for beslutningen om at gå i krig i Irak, konkluderer forskere i krigsudredning.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at hans regering forud for Irakkrigen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget eller "strammede" oplysninger.

Det siger han, efter at to forskere fra Københavns Universitet tirsdag har offentliggjort en uvildig udredning om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan.

- Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået. Det ved jeg ikke, hvad man baserer den antagelse på. Det har jeg ikke deltaget i, og jeg mener heller ikke, der er grundlag for at sige, at oplysningerne har været misvisende, siger Anders Fogh Rasmussen.

- Beslutningen om at indsætte dansk militær blev ikke taget uovervejet af mig selv eller nogen i min regering. En sådan beslutning vil altid være en afvejning mellem konsekvenserne ved at skride til handling i samarbejde med vores allierede, og konsekvenserne ved ikke at skride til handling. Vi har set i Syrien, at der også er konsekvenser, når vi beslutter ikke at handle, siger Anders Fogh Rasmussen til TV 2. 

Strammede oplysninger

Udredningen blev bestilt af et flertal i Folketinget i 2016 efter, at V-regeringen året forinden havde nedlagt Irak- og Afghanistankommissionen. 

Særligt processen omkring Irakkrigen har vakt undren, fortalte forskerne under fremlæggelsen. 

- Anders Fogh Rasmussen var åben om kursen, men ganske lukket om processen, konstaterede undersøgelsesleder Rasmus Mariager. 

I rapporten bliver det blandt andet påpeget, at regeringen fik efterretninger om, at der ikke fandtes sikre beviser på, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Men den daværende regering med Anders Fogh Rasmussen sagde til Folketinget og i medierne, at det var tilfældet. 

- Det var en almindelig antagelse - ikke bare hos den amerikanske og britiske efterretningstjeneste, men også i Folketinget - at selvfølgelig havde Saddam Hussein (Iraks tidligere præsident, red.) masseødelæggelsesvåben. 

- Men det afgørende var jo, at beslutningen for at gå ind i Irak handlede om, at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN - og ikke masseødelæggelsesvåben. Det er det vigtige for mig, siger han i dag.

- Der må være konsekvenser ved at gå ind 

Forskerne påpeger også, at regeringen blev orienteret om, at en invasion af Irak kunne føre til kaos i regionen og terror. Det nåede ifølge rapporten ikke videre til Folketinget. 

- En vurdering af, hvorvidt der kan ske en destabilisering i regionen, vil i sidste ende være en politisk vurdering. I forvejen var Saddam Hussein en destabiliserende faktor i regionen. Og at en invasion af Irak kunne føre til ny konstellationer i området, kan enhver jo regne ud, siger den tidligere statsminister. 

- Selv om der måtte være nogle oplysninger, som ikke er givet videre til Folketinget, så må det stå klart for enhver, at der vil selvfølgelig være konsekvenser ved at gå ind - og ved ikke at gøre det, lyder det fra Anders Fogh Rasmussen. 

Regeringen tav om flere ting 

Det begyndte ligeledes som et "politisk skøn" internt i regeringen, at der var grundlag for at gå i krig, hvis ikke FN bakkede op. Den tolkning blev senere justeret til, at regeringen oplyste, at der var tilstrækkeligt juridisk grundlag. 

Regeringen vidste også, at USA's mål med krigen i Irak var et regeringsskifte. Men det undlod man at fortælle, da Udenrigspolitisk Nævn spurgte om det. Regeringen sagde flere gange til Folketinget, at Danmarks mål med aktionen var en afvæbning af Saddam Hussein. 

- Det var almindeligt kendt, at amerikanerne ville have et regimeskift. Det vidste enhver. Det var allerede besluttet under Clinton, så det kan ikke komme bag på nogen, at det var USA's mål, siger Anders Fogh Rasmussen i dag. 

Han vil nu læse hele udredningen igennem, siger han. 

Status på Danmarks militære indsats

Afghanistan

Afghanistan

Forsvaret har haft soldater i Afghanistan siden 2002, men trak de sidste kampsoldater ud i 2013. Siden begyndelsen af 2015 har Danmark bidraget med 160 soldater til den Nato-ledede mission 'Resolute Support'.

Der fokuseres på træning, rådgivning og støtte til nationale institutioner.

Danskerne er placeret i Kabul fire forskellige steder: Camp Qargha, New Kabul Compound, Resolute Support Hovedkvarter og Hamid Karzai International Airport. 

Danmark har sammen med Storbritannien, Australien og New Zealand været med til at uddanne over 3000 afghanske officerer.

Siden 2002 er 37 danskere faldet ved kamphandlinger eller andre fjendtligsindede handlinger.

Seks er døde ved sygdom, ulykke eller anden skade. Og 214 er såret eller tilskadekommet. 

Foto: Erik Refner / Scanpix Denmark

Irak

Irak

De første danske tropper blev sendt af sted som led i en amerikanskledet invasion i 2003 og blev trukket tilbage i 2007.

Siden 2014 har Danmark bidraget til en international koalition i kampen mod Islamisk Stat i Irak og Levanten. Operationen hedder 'Inherent Resolve'.

180 danske soldater rådgiver, uddanner og træner irakiske sikkerhedsstyrker. 

Et dansk Hercules-transportfly med omkring 30 soldater har base på Ali Al Salem Air Base i Kuwait. Det skal støtte koalitionen med transport, nedkastning af forsyninger til styrker på jorden og evakuering af syge og sårede. 

Desuden bidrager Danmark med 15 personer i koalitionens hovedkvarterer i regionen og en mobil radar på luftbasen Al Asad og op til 20 personer - heriblandt operatører på luftbasen Al Dhafra i De Forenede Arabiske Emirater. 

22 mand er udsendt til Natos træningsmission i Irak til opbygning af it og kommunikation under missionen.

Et dansk hold af læger og sygeplejersker tager imod svært tilskadekomne og sørger for, at de stabiliseres før transport til hospitaler.

Siden 2003 er seks danskere faldet ved kamphandlinger eller andre fjendtligsindede handlinger.

To er døde ved sygdom, ulykke eller anden skade. Og 19 er såret eller tilskadekommet. 

Foto: Henning Bagger / Scanpix

Kosovo

Kosovo

Hovedopgaven for de 35 danske soldater i Kosovo Force (KFOR) er bevogtning af den franske lejr ved Novo Selo. De danske soldater løser også opgaver i styrkens hovedkvarter i Pristina.

Flere end 13.000 danske soldater har gjort tjeneste i Kosovo, siden Danmark første gang udsendte soldater til Kosovo Force.

Missionen begyndte i efteråret 1999, da 800 danske soldater blev udstationeret i den konfliktfyldte region. Det tal blev hurtigt øget til 880, som er det største antal soldater, Danmark har bidraget med i Kosovo.

Ingen danske udsendte har mistet livet i Kosovo som følge af kamphandlinger. En er død ved sygdom, ulykke eller anden skade.

Foto: Simon Knudsen / Scanpix Danmark

Kilde: Forsvaret, Forsvarets Personalestyrelse, Ritzau.