Portræt: Mens aviserne hang sig i hans seksualitet, væltede Søren Pape Poulsen en minister
Partiformanden har for længst markeret sig politisk, men også historier om samlevers spirituskørsel og vold er løbet med store dele af opmærksomheden.
Da det konservative formandsskab i 2014 skiftede hænder, var det den nye formands privatliv, der fyldte avissiderne. Her kunne blandt blandt andet læse, hvordan Pape havde "scoret sin kæreste", og hvad de kaldte hinanden i privaten.
Søren Pape Poulsens homoseksualitet og dermed bruddet med gamle konservative dyder blev af mange set som et friskt pust til et parti i modgang – og særligt førstnævnte solgte tilsyneladende aviser.
- Det, at jeg havde en kæreste, der ikke var kvinde, blev pludselig en landsdækkende nyhed. Og min hverdag blev nu flyttet fra gode, trygge Viborg til medierne og kameraernes konstante søgelys på Christiansborg, fortæller Søren Pape Poulsen selv på sin hjemmeside om den periode.
Der skulle tre år og en regeringskrise til, før blikket blev rettet mod formandens politiske agenda.
Mistillid til minister
Da der i 2017 blev udtalt mistillid til den daværende miljøminister, Eva Kjer Hansen (V), var det Søren Pape Poulsen, der førte ordet.
Konservative og partiformanden mente, at miljøministeren havde videregivet ukorrekte oplysninger, da en ny landbrugspakke skulle vedtages.
Dermed havde den relativt ukendte konservative partiformand lagt sig ud mod statsministerpartiet Venstre, og spørgsmålene gik på, hvorvidt Søren Pape Poulsen ville ende med at få V-ministeren fyret, eller om han selv måtte rette ind efter en reprimande fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Om reprimanden kom, vides ikke. Men et krisemøde og en mediestorm senere måtte Eva Kjer Hansen trække sig fra ministerposten.
Det utraditionelle valg
Da Søren Pape Poulsen i 2014 forlod borgmesterkontoret i Viborg for at blive formand for Det Konservative Folkeparti, blev det kaldt "lidt af et sats" og et "utraditionelt valg" af politiske med- og modspillere. For det var ikke alene partifarven, der var grøn; Søren Pape Poulsen havde ingen folketingserfaring.
Nu ventede København og en dagligdag på de bonede gulve på Christiansborg. Højborgen, hvis gange politikere oftest har vandret tynde som folketingsmedlemmer, før de gør sig fortjent til et formandskab.
Anderledes var det med Søren Pape Poulsen. Han tog det konservative ror, før han overhovedet vidste, om han kunne blive valgt ind i Folketinget.
Men det blev han, da der i 2015 var valg.
Partiets sats på den tidligere Viborg-borgmester var dog ikke nok til at vende partiets modgang.
Ville ikke i regering
Det Konservative Folkeparti fik blot 3,4 procent af stemmerne – en tilbagegang på 1,5 procentpoint siden valget i 2011 og det dårligste resultat i partiets 100-årige historie.
Dermed var det afgjort; partiet skulle ikke være en del af en regering.
Sådan havde Søren Pape Poulsen i hvert fald fremlagt det op til valget. Kun hvis han formåede at knække kurven, skulle man forvente et K i en regeringsdannelse.
Men trods det historisk ringe resultat er partiet i dag en del af VLAK-regeringen, og Pape selv sidder for bordenden i Justitsministeriet.
Hårdere straffe og ringere forhold
I løbet af de fire år, hvor Pape har været minister, har han ikke alene skabt røre ved at udtale mistillid til en minister fra et andet regeringsparti. Han har også gjort sig bemærket som en minister, der har indført hårdere straffe, genindført politihesten og sørget for ringere forhold for de indsatte i danske fængsler.
Blandt andet forbød ministeren i 2017 landets fængsler at give de indsatte julegaver.
Det skete, efter Enner Mark Fængsel ved Horsens havde indkøbt gaver i form af slik, te og kaffe for et samlet beløb på 23.500 kroner.
- Det giver efter min opfattelse ingen mening, at indsatte, som afsoner en fængselsstraf for at have begået kriminalitet, skal have julegaver på statens regning, skrev Søren Pape Poulsen i den forbindelse til Folketingets retsudvalg.
Spirituskørsel og vold
Selvom Søren Pape Poulsen nu er positioneret som minister, kan han dog ikke lægge låg på privatlivet, som flere gange er blevet lagt offentligt frem.
Blandt andet blev samleveren Josue Medina Vasquez taget for spirituskørsel i 2018. Senere samme år var han offer for et overfald i København, som Pape og sågar statsminister Lars Løkke Rasmussen begge anså som værende en hadforbrydelse.
Privatlivet stikker altså på mange måder ud fra det, der tidligere har været sat lig traditionelle konservative dyder.
Men blandt politiske kollegaer hersker der ingen tvivl om, at Søren Pape Poulsen er ærkekonservativ og altid har været det.
Der skal ydes, før der kan nydes
Et stykke udenfor Bjerringbro i Midtjylland voksede Søren Pape Poulsen op hos sine adoptivforældre.
De boede på en gård omringet af marker og dyr, og Pape lægger ikke skjul på, at han som eneste barn i familien er blevet overøst med kærlighed.
Men kærlighed udgjorde ikke barndommen alene. For den unge Søren Pape lærte også, at der måtte ydes, før der kunne nydes.
Han hjalp til på familiens gård og havde job på den lokale tankstation. Og når der var ydet, rendte han til fodboldtræning og i klub. Sidstnævnte var i kirkens regi, for i Vejerslev og hos familien Pape Poulsen spillede Gud en vigtig rolle.
Det gør religion også hos Justitsministeren den dag i dag.
- Man skal passe på med at undervurdere kirkens betydning for os danskere, har Søren Pape Poulsen sagt til Fyens Stiftstidende:
- For mig giver troen styrke. Jeg kan bede om styrke til at kunne noget - men jeg kan ikke bede om at få løst mine problemer. Det skal jeg selv gøre.
Før Søren Pape Poulsen trådte ind på den politiske sti, uddannede han sig som speditør hos Grundfos. Senere tog han hul på læreruddannelsen, som han siden droppede ud af. Alligevel blev han ansat som lærer på Bøgeskovskolen i Bjerringbro og senere som leder af en ungdomsskole i samme kommune.
Det betyder, at han i dag hører til gruppen af politikere, der ikke er skolet som cand.polit., men har været ude i den virkelige verden.
Lyn-analyse
Papes største udfordring er de dårlige målinger. Venstre står stille, DF og LA bløder, men Konservative flytter sig næsten ikke efter flere svage valg. Nu er tiden kommet til, at Pape skal trække partiet langt over de fire-fem procent, det står til.
Hans udfordring er også at gøre sig gældende på andre områder end straffelov. Han skal simpelthen folde Konservatives politik bedre ud.
Hans chance er, at K har været dygtige til at formidle borgerligt samarbejde og mange resultater. Og så er Pape en rolig, hyggelig fyr, som tager tingene med ro og balance. Det kan blive en styrke under valgkampen.