Nu trækker Rusland sig også fra våbentraktat - beskylder USA for at have brudt aftalen

Det missilsystem, som russerne er ved at bygge, kan nå store dele af Europa - og hele Danmark, siger Anders Samuelsen.

Rusland svarer nu igen efter USA's melding fredag om at udtræde af våbentraktaten INF, fordi Rusland ikke overholder den. 

Lørdag morgen meddeler Ruslands præsident, Vladimir Putin, at landet nu også vil udtræde af aftalen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA har ikke overholdt aftalen, lyder det fra den russiske præsident, og der bør foretages en undersøgelse af USA's forsvar, mener han.

Putin bifalder desuden sit forsvarsministeriums forslag om at påbegynde udviklingen af nye mellemdistance-missiler.

Den danske udenrigsminister udtrykker støtte til USA, som udtræder af våbentraktaten INF. Video: Marie Jensen

Samuelsen: Russernes missiler kan nå Danmark

Nedrustningsaftalen INF (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty) blev indgået i december 1987. Våbentraktaten var den første aftale, der fjernede en hel våbenklasse fra de to supermagters arsenaler.

Den resulterede i, at både atomare og landbaserede ballistiske missiler og krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer blev tilintetgjort.

Lørdag morgen - inden Putins seneste melding - sagde den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), til TV 2, at det er bekymrende, at Rusland ikke har overholdt aftalen.

Russerne er, ifølge Anders Samuelsen, ved at bygge et missilsystem op, som - hvis det placeres i den vestlige del af Rusland - kan nå store dele af Europa og hele Danmark.

- Og det betyder større usikkerhed, understreger den danske udenrigsminister. 

Samtidig forsikrer han, at Danmark sammen med Nato officielt bakker op om USA's udmelding. 

USA's udenrigsminister Mike Pompeo og den danske udenrigsminister Anders Samuelsen under et Nato-topmøde i december i 2018.
USA's udenrigsminister Mike Pompeo og den danske udenrigsminister Anders Samuelsen under et Nato-topmøde i december i 2018. Foto: John Thys / Ritzau Scanpix

- Jeg bakker selvfølgelig op om, at denne type aftaler skal overholdes fra begge sider. Ellers bliver det meningsløst. Og det har det været i en lang periode, fordi russerne igen viser, at de ignorerer international lov og orden, siger Anders Samuelsen.

Vil ikke være det eneste land

Det var ventet, at USA ville trække sig fra aftalen, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, havde anklaget Rusland for ikke at overholde aftalens bestemmelser. Ifølge Trump har USA "fuldt og helt har overholdt" aftalen i over 30 år. 

- Men vi vil ikke fortsat være bundet af dens betingelser, mens Rusland ikke ærligt står ved sine handlinger. Vi kan ikke være det eneste land i verden, som ensidigt er forpligtet af denne traktat eller af nogen anden, lyder det fra præsidenten.

Det er et fem år gammelt slagsmål, verden nu ser kulminationen på. Det fortæller TV 2's journalist Jesper Zølck, som følger udviklingen tæt.

- Allerede under Obama-administrationen brokkede USA sig højlydt over, at Rusland ikke overholdt aftalen om, hvilke former for missiler man måtte have i sit arsenal, fortæller han.

- Vi skal bare huske på, at det ikke kun handler om Rusland. For USA føler sig begrænset af aftalen. Trump-administration har tydeligt sagt, at de ønsker at udvikle deres missilprogram, og at de har følt sig begrænset af aftalen.

Det var et cirka otte meter langt russisk krydsermissil, som er udviklet i hemmelighed op gennem 00'erne, der blev dråben for USA.

Missilet kan flyve 2500 kilometer og er først lige blevet taget i brug - ifølge den amerikanske tænketank CSIS. Det overtræder dermed INF-aftalens bestemmelser, da det kan flyve længere end 500 kilometer.

Støtte fra Nato

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, stod for fredagens udmelding i USA.

Umiddelbart efter Pompeos melding erklærede forsvarsalliancen Nato, at den støtter fuldt op om amerikanernes exit.

Tekniske detaljer betyder, at selve udtrædelsen først vil finde sted efter seks måneder efter annonceringen.

Derfor er det anderledes end Iran

Udenrigsministeren forklarer, at der er en markant forskel i forhold til atomaftalen med Iran, som USA også har ønsket at udtræde af. En udmelding, som resten af den vestlige verden har protesteret imod. 

For Iran lever netop op til deres aftale ifølge internationale organisationer, påpeger Anders Samuelsen. Og selvom den vestlige verden ikke bifalder, at Iran samtidig bygger missilsystemer, så sker det uafhængigt af atomaftalen. Og selvom det har fået amerikanerne til at trække sig, så er den europæiske holdning, at de to ting bør skilles ad. 

- Det er to forskellige strategier, men i det her tilfælde overholder iranerne aftalen. Men i forhold til russerne er vi fuldstændig enige med amerikanerne, for de bryder aftalen, siger Anders Samuelsen.

Der er meget på spil

Kritikere stiller dog spørgsmål ved, hvorvidt INF-aftalen fra 1987 er opdateret til 2019.

Og Anders Samuelsen erkender da også, at verden på mange måder ser fuldstændig anderledes ud end i slutningen af 1980'erne, hvor aftalen blev indgået.

- Der havde man en konflikt mellem Øst og Vest, og da muren faldt, troede man alt faldt på plads, siger udenrigsministeren og tilføjer, at det gælder hele verdensordenen og ikke kun Ruslands rolle.

Blandt andet nævner han opbrud i Mellemøsten, Kina og Nordkoreas voksende roller, Trump og Brexit som nogle af begivenheder, der nu præger den globale dagsordenen.

- Der er meget på spil. Det er derfor, det også er vigtigt, at vi i Danmark også er påpasselige i forhold til at være med til trods alt at spille en positiv rolle, der hvor vi kan. Nogle gange vælger vi at stå ved amerikanernes side og andre gange ikke, siger Anders Samuelsen.

Lille chance for løsning

Det halve års suspendering skaber en lille chance for, at traktaten kan nå at reddes, og både Trump og Pompeo udtrykker håb om, at man på de seks måneder kan finde en løsning med russerne.

- Forhåbentlig mødes Rusland og USA ved forhandlingsbordet og bliver enige om, at det ikke er nogen god løsning at begynde et nyt våbenkapløb, siger Anders Samuelsen.

- Det er ikke det, verden har brug for.