Aftale om folkeskolen på plads - små klasser skal mindre i skole

Folkeskolens mindste klasser skal fremover mindre i skole.

Se også

Skoledagene kritiseres for at være for lange – nu er ændringer tæt på

Det er resultatet af en justering af folkeskolereformen fra 2014, som er blevet aftalt onsdag morgen. Bag ændringerne står de tre regeringspartier samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.

Folkeskolereformen fra 2014 medførte markant længere skoledage for alle klassetrin, og det har fået kritik fra både elever og forældre. Mange politikere har ønsket at gøre noget ved skoledagenes længde, men modsat regeringens oprindelige udspil er det som udgangspunkt kun eleverne i 0. til 3. klasse, der får færre timer.

De skal tre lektioner mindre i skole hver uge.

- Vi har lyttet til eleverne, lærerne og alle skolefolkene derude. Vi har forkortet skoledagen - især for de små, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Finansminister Kristian Jensen (V) er også godt tilfreds med aftalen.

- Justeringerne betyder, at vi får skabt mere frihed, en kortere skoleuge og større faglighed, siger han.

Få overblikket

Her kan du få overblikket over hovedelementerne i aftalen:

Den kortere skoleuge, større mulighed for at bruge paragraf 16b samt løftet af den understøttende undervisning træder i kraft fra skoleåret 2019/2020. Den øgede prioritering af udvalgte fagtimer sker fra skoleåret 2020/2021.

Det mener politikerne

Hos Dansk Folkeparti glæder folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, sig over flere fagtimer og muligheden for, at konfirmationsforberedelse kan tælle som understøttende undervisning.

- Samlet set er det en god justering af den eksisterende aftale, og det er dejligt, vi fortsat kan holde sammen i forligskredsen til gavn for elever, forældre og især skolerne, siger Alex Ahrendtsen.

Socialdemokratiet er tilfreds med, at skoledagen bliver kortere for de mindste elever, og at den understøttende undervisning styrkes.

- Vi er meget glade for aftalen, og at der også er økonomi til et kvalitetsløft, siger politisk ordfører Nicolai Wammen.

SF's skoleordfører, Jacob Mark, har længe ønsket kortere skoledage.

- Jeg er rigtig glad for, at vi lytter til de mange børn og forældre, der har råbt op om, at skoledagen var blevet for lang. Leg, kammerater, sport og hygge er mindst ligeså vigtig de første år i skolen, og nu sikrer vi altså en lidt bedre balance mellem den tid, der er skolens og den tid, der er børnenes egen, siger Jakob Mark.

Radikale Venstres undervisningsordfører, Marianne Jelved, mener ligesom SF, at skolerne får mere frihed med den nye aftale. Det kommer eleverne til gode, forudser hun.

- Det skal være sjovt at gå i skole for alle børn. Jeg arbejder for en skole, hvor alle elever kommer ud af skolen en dag om ugen og oplever kunstnere, virksomheder og naturen, lyder det fra Marianne Jelved.

Det Konservative Folkeparti mener, aftalen har fokus på kvalitet fremfor kvantitet.

- Det har længe været et stort konservativt ønske at give eleverne i folkeskolen kortere skoledage. Vi går ind for fleksibilitet til familierne og mener, at de bedst selv administrerer deres tid, siger undervisningsordfører Brigitte Klintskov Jerkel.

Skolelederforening: Det giver mindre frihed

Hos Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal ikke så imponeret over ændringerne. Han mener, det er godt, at der kommer ro om folkeskolen før det forestående folketingsvalg, men der stopper glæden også.

- Det bliver solgt som en reform, der giver større frihed, men det bliver der mindre af. Det eneste, vi kan bestemme mere af, er, om der skal være to timer mere eller mindre fra 4. til 9. klasse, siger Claus Hjortdal til TV 2.

- Vi er ikke tilfredse med, at de timer, vi havde til afvekslende skoledage, bliver erstattet af fagtimer. Vi havde brug for mere plads og tillid til dannelsesarbejde, socialisering og anden påvirkning af børn, og det er vi selvfølgelig kede af, vi ikke får, tilføjer han.