Politik

Færre voldsdømte skal kunne blive idømt samfundstjeneste

Det har aldrig været meningen, at voldsdømte skal idømmes mere samfundstjeneste, lyder det fra Socialdemokratiet, der stod bag lovændring i 2015.

Færre voldsdømte skal kunne blive idømt samfundstjeneste – noget, som stadig flere ellers er blevet siden en lovændring fra 2015 udvidede brugen af samfundstjeneste i straffesager.

Lovændringen blev indført af et smalt rødt flertal med daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, men nu vil den nuværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti og partiet bag 2015- ændringen - Socialdemokratiet – nu ændre på loven igen.

Det sker efter nye tal fra Kriminalforsorgen, der viser, at brugen af samfundstjeneste er steget med en fjerdedel siden 2010 til i alt at blive brugt 4355 gange i 2017.

- Det er en fremragende måde at afsone på 

Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen oplyser til TV 2, at det aldrig har været meningen at lovændringen skulle gælde ved grov personfarlig kriminalitet.

- Vi bakker fuldstændig op om, at brugen af samfundstjeneste og fodlænke er en fremragende måde at afsone på. Det har bare aldrig været tiltænkt personfarlig kriminalitet, så et eller andet i lovarbejdet har ikke været godt nok, eller også har myndighederne valgt at tolke det anderledes, end vi havde lagt op til politisk.

Derfor vil regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet præcisere loven:

- Balancen bliver, at vi stadig skal bruge samfundstjeneste, for det er et rigtig effektivt redskab for at få folk ud af kriminalitet. Og det skal selvfølgelig ikke bruges i forhold til voldskriminalitet og i sager, hvor man kan møde sin gerningsmand, siger Trine Bramsen.

Af tallene fra Kriminalforsorgen fremgår det, at antallet af voldsdømte, der er idømt samfundstjeneste med ændringen steg med næsten 20 procent fra i alt 3648 i 2014 til 4365 i 2015.

Tal fra i sommer fra Danmarks Statistik viser i øvrigt samme udvikling. 

Fra Dansk Folkeparti, der længe har kritiseret, at ændringen fra 2015 ikke er blevet rullet tilbage, lyder det, at samfundstjeneste aldrig må blive et redskab, som bliver brugt i forhold til de hårde voldsparagraffer eller ved milde seksualforbrydelser. 

- Det er en praksis, der er løbet løbsk – det er snarere blevet en måde, hvorpå man kunne lave en spareøvelse fra Kriminalforsorgnets side, for så kunne man undgå at fylde nogle fængselsceller op og afsone på en billigere måde, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

Ifølge Kriminalforsorgnet kan man udføre samfundstjeneste på offentlige institutioner eller hos organisationer og foreninger med almennyttigt formål. Det kan eksempelvis være sportshaller, højskoler, plejehjem, museer, genbrugsbutikker eller kultur- og fritidscentre.

Ifølge Dansk Folkepartis retsordfører er brugen af samfundstjeneste løbet løbsk. Video: Natali Braagaard & 11432