Politik

BLOG: Klimakrisen kommer til at koste milliarder – men vi ved ikke hvor mange

BLOG:

Vi har ret til at vide, hvad klimakrisen kommer til at koste i fremtiden, men lige nu findes de beregninger ikke. Nu må vi få regeringen sat i gang med at få regnet på de scenarier, vi kan risikere at møde i fremtiden.

Sidste år skinnede solen nærmest konstant over de danske marker i flere uger i træk over sommeren. Og lige så voldsomt blev landmændene ramt på pengepungen af det varme vejr. Den danske kornhøst i sommeren 2018 blev reduceret med mindst 2,9 millioner tons – og gav landbruget et tab på minimum 6 milliarder kroner.

Hvad vil den næste tørke koste? Eller det næste skybrud i København? Den næste stormflod? Eller endnu en lang vinter, som vi også oplevede i 2018?

Klimaforandringerne medfører ekstremt vejr, og mere ekstremt vejr betyder også store omkostninger for Danmark. Klimaforandringer koster menneskeliv og tvinger folk væk fra deres hjem. Vores forurening slår dyr og planter ihjel i et tempo, der ikke er set på samme niveau siden dengang dinosaurerne uddøde. Det er konsekvenser, der aldrig kan opgøres i kroner og ører.

Men alligevel er det nødvendigt at rette opmærksomheden mod regningen for samfundet. For jo varmere det bliver, jo mere ekstremt vejret bliver, jo dyrere bliver det også for os alle. Madproduktionen vil blive ændret, infrastruktur kan blive ramt, der vil komme flere mennesker, der flygter fra områder, hvor de ikke længere kan bo, sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening vil stige betydeligt.

Derfor skal vi alle have størst mulig viden om de samfundsøkonomiske konsekvenser, der følger med de globale temperaturstigninger. Vi har alle ret til at vide, hvad vi risikerer i bundne omkostninger, hvis kloden bliver to, fire eller seks grader varmere. Vi skal vide, hvor vi kan få vores mad fra. Vi skal vide, hvad en øget luftforurening vil have af konsekvenser for vores sundhed. Vi skal vide, hvad det fx vil koste at klimasikre vores byer og kyster. Vi skal vide, hvordan vi som samfund skal agere, når investeringer går tabt og de finansielle markeder bliver meget mere usikre. Vi har brug for denne viden, så vi kan tage klimadebatten på et oplyst grundlag. Så vi med åbne øjne kan føre en politik, der leder til enten 1,5 grads global opvarmning – eller de 3-4 graders opvarmning, vi lige nu har kurs imod.

Så regeringen skal forpligte sig til at fortælle danskerne, hvad den samfundsøkonomiske risiko er ved de forskellige temperaturstigninger.

I USA er den til enhver tid siddende regering ved lov pålagt at sørge for, at der hvert fjerde år bliver udarbejdet en videnskabelig klimarapport. Den tidligere præsident Barack Obama brugte fx sådan en klimarapport til at lancere sin ”Clean Power Plan”, der skulle bane vejen for at USA levede op til de klimamål, der senere kom med i Parisaftalen.

I november sidste år kom denne rapport fra Trump-regeringen i USA. Rapporten dækker de ødelæggende konsekvenser af klimakrisen og prisen for USA’s økonomi, infrastruktur, natur og de amerikanske borgeres sundhed. Klimarapporten konkluderede, at det amerikanske BNP kan være faldet med ti procent i løbet af de næste generationers levetid, hvis ikke vi stopper klimakrisen. Præsident Trump valgte bare at sige, at han ”ikke troede på rapporten”.

I Europa har nogle europæiske ngo’er lavet en rapport, der viser, at tre graders global opvarmning vil koste ca. 1.420 milliarder kroner i årlige økonomiske tab, mens en global opvarmning på to grader vil have økonomiske omkostninger for ca. 900 milliarder kroner årligt.  

Forleden kunne vi læse endnu en rapport, denne gang fra verdens næststørste forsikringsmægler, der viste, at vildt vejr kostede verden 1.400 milliarder kroner i 2018 alene. Og vi kommer kun til at se mere vildt vejr, som tørke, orkaner og oversvømmelser, hvis vi ikke handler hurtigt og radikalt.

Så vi kan jo allerede godt se, at den økonomiske pris for ikke at handle er nærmest uoverskuelig høj. Men risikovurderinger som den amerikanske findes ikke på dansk niveau endnu. Og vores statsminister Lars Løkke Rasmussen mener ikke, at det er nødvendigt med den slags beregninger, for regeringens klimaudspil og sommerens energiforlig gør jo noget for at holde den globale opvarmning nede.

Problemet er bare, at det ikke er nok. Og statsministerens udtalelse holder heller ikke, når Klimarådet i november sidste år konkluderede, at regeringen jo faktisk sænker tempoet i den grønne omstilling, og gør det ekstra svært at nå Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning under halvanden grad, når vi når til år 2050.

I Alternativet mener vi, at vi alle sammen har ret til at vide, hvad det vil koste os, hvis kloden bliver halvanden, to, fire eller seks grader varmere. Derfor har vi i dag fremsat et forslag i Folketinget, hvor vi vil forpligte regeringen til at få regnet på det. Det kan godt være, at det bliver grum læsning. Men viden er altid bedre end uvidenhed. Og så kan vi jo måske få overbevist også dem, der går mest op i kroner og ører, om at det også økonomisk kan betale sig at investere massivt i den grønne omstilling.