Valg 2019

Thulesen står til en vælgerlussing - er tiden løbet fra hans gamle vinderstrategi?

ANALYSE: Mens de øvrige partier har travlt med at fremlægge politik, er der tavshed fra DF. Men 2015-opskriften giver ikke nødvendigvis succes i 2019.

Der er i mine øjne ingen tvivl om, hvilket valgslogan, der løber med prisen som det mest overlegne i nyere dansk politisk historie:

“Du ved, hvad vi står for.” 

Seks ord, trykt på store plakater ved siden af en smilende og afslappet påklædt partiformand Kristian Thulesen Dahl, der hang i de danske gader forud for valget i 2015.

Og seks ord, som tydeligt indkapsler Dansk Folkepartis tilgang til den politiske proces i almindelighed - og valgkampe i særdeleshed - under Thulesens lederskab. 

Tænk at lykkes med at positionere sig så skarpt i vælgernes bevidsthed, at man ikke længere behøver at ulejlige sig med at fortælle, hvad man egentlig vil. I 2015 var Dansk Folkepartis strategi en bragende succes. Mere end 740.000 danskere satte kryds ved liste O, og partiet blev størst i blå blok.

Ikke som de andre

Dengang som nu griber Dansk Folkeparti det politiske arbejde op imod et valg anderledes an end de øvrige partier på Christiansborg. 

I takt med, at valget er rykket nærmere, har jeg som politisk journalist på det seneste brugt en stor del af min tid på at gennemlæse politiske udspil. 

For partierne lægger i øjeblikket mange kræfter i at vise, at de har (ny) politik på hylderne, inden danskerne på valgdagen skal en tur i det politiske supermarked.

For blot at nævne nogle: 

Enhedslisten har fremlagt en stor 100-dages plan. SF en “ro på”-reform. Alternativet et stort regeringsprogram. Radikale har udgivet planen “fremad”. Socialdemokratiet blandt andet et miljø- og klimaudspil, et udlændingeudspil og senest et pensionsudspil. Regeringen et klimaudspil, et sundhedsudspil og meget meget mere. Og selv de enkelte regeringspartier er på banen med egne planer, Konservative fremlagde for eksempel for nyligt et større skatteudspil.

Ét parti mangler på denne liste, og du har nok gennemskuet hvilket. 

Der ligger ingen stor plan på Dansk Folkepartis hjemmeside for, hvordan partiet vil forbedre ældreplejen. Eller hvad der egentlig er partiets samlede vision for Danmarks udlændingepolitik, nu når “paradigmeskiftet” er forhandlet på plads. Der er heller ingen konkret plan for, hvad partiet forestiller sig, at der bør gøres for at håndtere problemstillingen med nedslidte ældre på arbejdsmarkedet i takt med, at pensionsalderen stiger.

Med andre ord: Ved Dansk Folkepartis hylde i det politiske supermarked hænger blot en valgplakat med de seks ord, jeg indledte denne artikel med. 

Farvel til trumfkortet

Analysen bag DFs strategi er nogenlunde således: Lad blot de andre partier om at fremlægge store forkromede planer, som de færreste vælgere læser og endnu færre kan huske, når de står nede i stemmeboksen. Dérnede står vælgerne nemlig og tænker; hvem kan først og fremmest sikre en stram udlændingepolitik, en kontant retspolitik og en grundlæggende bevarelse af vores velfærdssamfund? Og der ved de jo, hvad vi står for...

I 2015 virkede strategien som sagt til perfektion. Men noget kunne tyde på, at det ikke nødvendigvis bliver tilfældet ved valget i 2019.

Hovedårsagen er, at udlændingepolitikken ikke denne gang er det samme ultimative trumfkort for Dansk Folkeparti.

For det første fordi Socialdemokratiet i løbet af denne valgperiode har taget et gevaldigt højresving på udlændingepolitikken. De bakker nu groft sagt op om det meste af det, DF og regeringen har gennemført - fra grænsekontrol, over smykkelov og til burkaforbud. Og vælgerne belønner tilsyneladende den bevægelse.

For det andet fordi Thulesen og partifællerne for første gang nu bliver presset højre om på udlændingepolitikken af Nye Borgerlige, der lover vælgerne at kunne trumfe endnu mere markante opstramninger igennem.

En analyse, foretaget af professor Kasper Møller Hansen, viste for nyligt, at Dansk Folkeparti siden 2015 har mistet næsten 100.000 vælgere. De fleste er gået til netop Nye Borgerlige og Socialdemokratiet.

I Berlingskes vægtede gennemsnit af meningsmålinger står Thulesen og co. til at få den suverænt største tilbagegang af alle Folketingets partier med knap fire procentpoint i forhold til seneste valg.

Denne gang kan Kristian Thulesen Dahl ikke være sikker på, at vælgerne nede i stemmeboksen tænker på ham som den eneste garant for en stram udlændingepolitik. Og skal der så ikke være mere på hylden?

Hvad nu, hvis “Du ved, hvad vi står for” ikke længere er nok?