Politik

Danmark køber kinesiske droner til Forsvaret - USA tør ikke

Det kinesiske firma Da Jiang Innovations Science and Technology Company er verdens største producent af kommercielle droner og sælger blandt andet til det danske forsvar. Feisal Omar / Ritzau Scanpix

Danmark løber en stor risiko, mener militæranalytiker. Oppositionen kræver svar fra forsvarsministeren på, hvad dronerne konkret skal bruges til.

I en tid, hvor frygten for kinesisk spionage og cyberangreb er større end nogensinde, har det danske forsvar gjort en række opsigtsvækkende indkøb.

Fra 1. januar 2016 og frem til i dag har man investeret i i alt 29 droner samt et eller flere dronesystemer. 25 af dem er købt af det kinesiske firma Da Jiang Innovations Science and Technology Company (DJI). Et firma, som USA's militær har forbudt af sikkerhedsmæssige hensyn.

Det viser en opgørelse fra Forsvaret, som Berlingske er i besiddelse af.

USA: Informationer kan bruges til at udføre angreb

Kineserne er verdens største droneproducent, men har været på USA’s sorte liste siden august 2017.

Her konkluderede ministeriet for sikkerhed, Homeland Security, i en rapport med ”moderat sikkerhed”, at de kinesiske droner, som er udstyret med et moderne kamera, deler data om ”kritisk amerikansk infrastruktur” og ”retshåndhævende myndigheder” med den kinesiske regering.

Informationerne kan ifølge amerikanerne bruges til at ”udføre fysiske eller cyberangreb mod USA og dets befolkning”.

Claus Hjort maner til ro

DJI har afvist beskyldningerne, og ifølge den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, er der heller ingen grund til at frygte for sikkerheden herhjemme. Til Berlingske siger han i en skriftlig kommentar, at Forsvaret ”selvfølgelig” er opmærksom på, om det udstyr, man køber, lever op til de nødvendige krav og sikkerhedshensyn.

- Det gælder også droner, som vi har købt en række af de senere år.

Jeg forstår ikke, at man ikke er mere kritisk i Forsvaret

Holger K. Nielsen (SF)

Ministeren tilføjer:

- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har oplyst, at der er blevet indkøbt et antal kinesisk-producerede droner til uklassificerede og ikke-operative formål som for eksempel nyhedsproduktion. Til klassificerede militære formål anskaffes der andre systemer.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener ikke, der er grund til at bekymre sig over Forsvarets indkøb af kinesiske droner.

Oppositionen efterlyser kritisk sans

Den forklaring beroliger støttepartiet, Dansk Folkeparti, men på ingen måde oppositionen:

- Jeg synes generelt, at det er et problem at købe militært isenkram af kineserne, og jeg forstår ikke, at man ikke er mere kritisk i Forsvaret, siger tidligere udenrigsminister og nuværende forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF) til TV 2.

- Det er velkendt, at kineserne er meget aktive omkring spionage og cyberangreb og det at få fat i oplysninger fra andre parter i det hele taget. Derfor forstår jeg ikke, at man vil løbe den risiko.

SF bakkes op af både Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Frygt for gråzoner

Til Berlingske oplyser Forsvaret, at dronerne udover nyhedsformidling også kan bruges til eksempelvis opmåling af arealer og inspektion af tagrender, men de har ikke en samlet liste over, hvad ”uklassificerede formål” dækker over.

Hvis du køber den her teknologi til statens sikkerhedsformål, så løber du en stor risiko

Hans Peter Michaelsen, militærekspert

Derfor vil Holger K. Nielsen nu afkræve forsvarsministeren svar på det:

- Jeg forestiller mig, at der godt kan være nogle gråzoner. Jeg tror, det er en ret svær sondring at fastholde 100 procent, og selvom noget er betegnet som uklassificeret, kan det godt være, at kineserne kan få oplysninger, de kan bruge alligevel, siger han.

- Derfor har vi brug for en samlet oplistning af, hvad uklassificerede formål dækker over, og en udredning af, om sondringen mellem klassificerede og uklassificerede formål kan fastholdes.

Forsvarets droneindkøb

Forsvaret har siden 2016 indkøbt følgende droner:

To S1000+, DJI

Otte Phantom 4 Pro, DJI

15 Phantom 4 Pro+, DJI

En Altura Zenith, Aerialtronics

En Alta 8, Freefly Systems

To Tarot T960, Tarot

Derudover har forsvaret købet et eller flere dronesystemer, der af hensyn til militær operationssikkerhed ikke kan oplyses om.

Kilde: Forsvarsministerietsmateriel- og Indkøbsstyrelse.

Samme problem som med Huawei

Frygten for kinesiske produkter i Danmark og resten af Vesten er vokset markant, siden Kina vedtog lovgivningen, som kræver, at kinesiske selskaber skal aflevere data til Kinas efterretningstjeneste.

Så sent som i sidste uge var Claus Hjort Frederiksen kaldt i samråd om firmaet Huawei. Telegiganten står i Danmark for at bygge TDC's 4G-netværk, og siden midten af 2018 har selskabet også testet videreudviklingen, 5G-netværket, sammen med TDC. Flere politikere er bange for, at Huawei derigennem får adgang til vigtige oplysninger om kritisk dansk infrastruktur.

Ved den lejlighed understregede forsvarsministeren, at regeringen tager ”dette problem meget alvorligt”. Det samme bør den gøre med dronerne, mener en militæranalytiker:

- Hvis du køber den her teknologi til statens sikkerhedsformål, så løber du en stor risiko. For modsat militært udviklede droner er der ikke samme styr på dataene med de her droner, siger Hans Peter Michaelsen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet til Berlingske.

TV 2 har uden held forsøgt at få en kommentar fra Claus Hjort Frederiksen.