BLOG: Kære regering: Vi skal da få integrationen til at lykkes. Ikke lade Dansk Folkeparti smadre den

16x9
Regeringen og Dansk Folkepartis forslag viser med al tydelighed, at der er brug for en ny retning, mener Sofie Carsten Nielsen. Foto: Simon Skipper / Scanpix Denmark

BLOG: I torsdags tog regeringen det endelige opgør med sund fornuft i integrations- og udlændingepolitikken.

Som en anden handske-dukke lader regeringen sig af Dansk Folkeparti tvinge til at smide alle idealer og ambitioner på integrationsområdet på møddingen. For det er konsekvensen af det såkaldte paradigmeskifte. Ordet integration pilles simpelthen ud af lovgivningen. Det koster endda to mio kr at lave så omfattende navneændringer. I stedet kommer fokus entydigt på at forhindre den,  for at kunne ende signalet om, at ingen flygtninge må tro, at de har en fremtid i Danmark. 

Vi løser ikke integrationsudfordringerne, vi skaber dem 

Regeringens paradigmeskifte mangler rod i faglighed. Det fremgår tydeligt af høringssvarene. Om det så er DA, FOA, Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors. Arbejdsgiverne advarer om, at virksomheder vil få mindre lyst til at ansætte flygtninge. For hvorfor skulle de det, hvis de risikerer, at deres medarbejdere pludselig sendes hjem.

Også arbejdstagerne advarer. ”Vi taler om at afvise mennesker, som hver dag gør Danmark rigere. Mennesker som på bedste vis har levet op til kravene om arbejde, selvforsørgelse og aktivt medborgerskab…vi kan kun indtrængende opfordre regeringen til at tænke sig om igen og rette op på, hvad der kun kan være en uigennemtænkt fejl”. Sådan udtaler formanden for FOA sig. Fordi der arbejder rigtig mange mennesker med flygtningebaggrund og anden etnisk baggrund i ældreplejen og sundhedssektoren. Vi kan slet ikke undvære dem. Ingen kan få det til at give mening. Ingen kan se løsninger med forslaget. Til gengæld kan de alle få øje på konsekvenserne.

Hamrende dyrt

Forslaget er ikke bare menneskeligt dyrt. Også økonomisk er det hamrende dyrt. 750 mio. kr. sendes ud af vinduet, når regeringen og DF etablerer center Lindholm på en øde ø i Stege Bugt. Og ikke bare det. De årlige driftsudgifter er på 250 mio. kr. for 125 pladser på Lindholm. Det er 1.8 mio. kr. pr. mand. Eller hvad det ville koste at indlogere dem på D’Angleterre.

Nu skal beboerne i Kalvehave og omegn bokse med problemer, som vi skaber for dem, når vi stuver en gruppe uønskede mennesker sammen, som har opgivet ethvert håb. Det kan ikke kaldes andet end et mærkeligt, usikkert og farligt eksperiment. 

Men hvorfor gør regeringen og Dansk Folkeparti det så? For at kunne sige ”øde ø”. For at kunne tale om dyre færgebilletter. For at kunne se desperate mennesker vade over bugten, når der er lavvande i Stege Bugt. Kort sagt: Hensynet til at forpeste 100 uønskede personers liv, vejer tungere end beboerne i Kalvehaves tryghed. 

Endnu flere børn i fattigdom

I Danmark har vi i forvejen over 64.000 fattige børn. Børn der oplever afsavn, som vi andre kun kan få mareridt om. De vokser op i familier, hvor der ikke er råd til medicin eller til fritidsaktiviteter. Men spørger man regeringen, er det ikke slemt nok. Flygtningebørn skal opleve endnu mere fattigdom. Derfor nedsættes Fattigdomsydelserne over tid yderligere. Tænk at politikere som Martin Henriksen og Inger Støjberg med vilje spekulerer i fattigdom, for at de har endnu en anledning til at tale om en ”stram udlændingepolitik”. Tænk at vi som danskere accepterer deres uværdige show. Og hvor nye udfordringer atter skabes. For der er stor risiko for, at de fattige børn ikke selv bliver integrerede. Deres familier risikerer at blive væltet ud over kanten. Det er usselt.

Det er mennesker af kød og blod, vi taler om

I symbolpolitikkens show glemmer vi, at det handler om rigtige mennesker. Af kød og blod. Mødre. Fædre. Børn. Unge. Ældre.  Jeg møder dem ofte. Dem som det drejer sig om. En af dem er Sedra. Sedra læser medicin. Hun tog studentereksamen i Aabenraa på to år. Hun kom til DK for 4 år siden, men taler i dag flydende dansk. Integrationssuccesser som hende ska vi have flere af! Men i stedet for at bidrage til det, forhindrer vi det. For hvorfor skulle andre som Sedra lade sig integrere og satse på en karriere som læge, hvis hun intet håb har for at bidrage i Danmark?

Tid til en ny retning!

Regeringen og Dansk Folkepartis forslag viser med al tydelighed, at der er brug for en ny retning. Et helt andet paradigmeskifte. Hvor vi siger stop. Hvor vi vender tilbage til sande danske værdier. Hvor vi fokuserer på løsninger. Sund fornuft. Vi skal have flere flygtninge i job og uddannelse. Ikke færre. Vi skal støtte folk i at blive en del af Danmark. Ikke bedrive psykisk terror ved hele tiden at true med hjemsendelse. Og vi skal investere i vores børn – også flygtningebørn. Ikke med åbne øjne skabe børnefattigdom i Danmark.