Samuelsen risikerer en næse i sag om fortrolige oplysninger
Udenrigsministeren beklager kommunikationen i sagen om adgang til fortrolige citater om den danske krigsindsats.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er i fare for at få en næse af Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.
Det sker, fordi han modsat Folketingets ønske har givet forskere lov til at citere fra ellers helt fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn.
På et samråd om netop den sag fredag var det ventet, at Anders Samuelsen ville blive tildelt en næse af et flertal af Folketingets partier, men den afgørelse er nu udsat til i næste uge.
Søren Espersen (DF), der er formand for Udenrigspolitisk Nævn, var inden samrådet fortaler for at give Anders Samuelsen en næse. Efter samrådet fortæller han, at Venstre har bedt om betænkningstid .
- Jeg er sikker på, at der kommer en kritik af ham, siger Søren Espersen til TV 2.
En næse er en betegnelse for en skriftlig kritik af en minister, som et flertal i Folketinget står bag. ’Næsen’ er at betragte som en form for advarsel til en minister, men har ikke nogen reel parlamentarisk betydning. En minister er først truet, hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid, og det er der ikke noget, der tyder på i den aktuelle sag.
Fortrolige oplysninger
Sagen handler om en undersøgelse af dansk krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan i årene 1993-2004.
En gruppe forskere står bag, og de har ønsket at referere fra de ellers fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn for at klarlægge, hvad beslutningstagerne har ment og sagt. Centralt står Irak-krigen, hvor manglende masseødelæggelsesvåben har sået tvivl om det folkeretlige grundlag.
Ifølge Folketingets øverste ledelse, Præsidiet, skal forskerne dog slet ikke have lov at citere, hvad politikere i fortrolighed har sagt om dansk krigsførelse.
Men i en mail fra 22. december har Anders Samuelsen ifølge Berlingske, der kan referere indholdet, informeret Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), om, at det har forskerne fået lov til for længst.
Skiftende forklaringer
Udenrigsministeren oplyste ellers i en mail i sommeren 2018 til Søren Espersen (DF), formand for Udenrigspolitisk Nævn, at forskernes kildehenvisning bestod af dato og sagsnumre fra møderne i nævnet.
Men den 22. december - efter tilladelsen var givet - skrev Anders Samuelsen i en ny mail, at direkte citater også kunne indgå som en del af kildehenvisningen. Det skete, selvom Præsidiet samme måned nægtede at give sådan en tilladelse.
Socialdemokratiet er fortaler for at give Anders Samuelsen en næse, men for partiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, er det ikke åbenhed, der er problemet. Det er i stedet, at han har skiftet forklaring om forskernes kildehenvisninger og undladt at følge Præsidiets forsøg på at stoppe direkte citater.
- Vi har brug for at sige, at sådan spiller klaveret ikke. Vi er nødt til at have nogle regler og forståelser af, hvordan det her skal være fremadrettet. Jeg synes, man helt fundamentalt skal respektere Folketinget, siger Nick Hækkerup til TV 2.
Samuelsen beklager
Under samrådet i Udenrigsudvalget fredag beklagede Anders Samuelsen forløbet.
- Jeg vil gerne beklage, at Udenrigsministeriets kommunikation om denne sag over for Folketinget ikke har været tilfredsstillende, siger Anders Samuelsen.
Han understreger, at hverken ham eller Udenrigsministeriet har haft ønske om at give tilladelse imod Folketingets ønske. Men ifølge Anders Samuelsen har Udenrigsministeriet blot fulgt de senere års praksis, blandt andet fra en CIA-redegørelse fra 2012 udarbejdet af DIIS om CIA-flyvninger over Grønland.
Hos Socialdemokratiet betvivler udenrigsordfører Nick Hækkerup dog, at der har været en konsekvent praksis om ikke at spørge Folketinget.
Kan ikke stoppe rapporten
Anders Samuelsen lover, at der i fremtiden vil blive indhentet samtykke fra Udenrigspolitisk Nævn.
- I bagklogskabens ulideligt klare lys ville jeg ønske, at Udenrigsministeriet havde sikret sig samtykke fra nævnet, inden tilladelse til de uafhængige forskere blev givet tilbage i sommer, siger Anders Samuelsen.
Anders Samuelsen forklarer, at det ikke er muligt for Udenrigsministeriet at fjerne citater inden forskernes offentliggørelse, fordi Udenrigsministeriet ikke har ejerskab over forskningsresultatet.
Rapporten forventes offentliggjort den 5. februar.
En lang række næser
Hvis Anders Samuelsen ender med at få en næse, vil han langt fra være den første minister. Det sker stort set for alle regeringer. Her kan du få et overblik over de seneste.
De seneste syv næser
Eva Kjer Hansen
I februar 2019 fik Eva Kjer Hansen en næse,fordi hun i strid med Miljø- og Fødevareudvalgets ønske ikke havde fremskyndet indførelsen af nye regler, der satte loft over, hvor mange kvoter en fisker må eje.
Sagen tager sit udspring 19. juni 2018, hvor et flertal i Folketinget lavede en ny politisk aftale om fiskeri af østers og blåmuslinger. Med aftalen blev loftet, for hvor mange licenser en fisker må eje, reduceret.
Anders Samuelsen
I slutningen af januar 2019 fik udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) en mindre næse. Et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten kritiserede ham for at have modsat sig Folketingets ønske og givet forskere lov til at citere fra ellers helt fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn om den danske krigsindsats.
Karsten Lauritzen
I november 2018 gav et flertal i Folketinget skatteminister Karsten Lauritzen (V) en lille næse for at udlevere forkerte oplysninger til Folketingets Skatteudvalg på et samråd 27. september.
Her hævdede ministeren, at Skatteministeriet ikke var blevet rykket af Undersøgelseskommissionen om Skat i forbindelse med udleveringen af det materiale, som kommissionen skal undersøge. Men det var forkert, og derfor fik Karsten Lauritzen en næse.
Ole Birk Olesen
I marts 2017 fik transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) en stor næse i forbindelse med en økonomisk krise i PostNord.
Ministeren fik besked om, at PostNord manglede mere en to milliarder danske kroner, og at det ville blive nødvendigt for den danske og svenske stat at skyde flere skattekroner i selskabet. Der gik dog flere måneder, før han delte den viden med ordførerne i postforligskredsen i februar.
Esben Lunde Larsen
I april 2017 fik daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) en stor næse ovenpå sagen om kvotekonger i dansk fiskeri.
Ministeren fik næsen, fordi Folketinget ikke mente, at ministeren orienterede partierne godt nok om mulighederne for at dæmme op for kvotekongerne, som er en betegnelse for de få velhavende fiskere, der de seneste år har sat sig på en meget stor del af fiskekvoterne og dermed skabt næsten monopollignende tilstande.
Hele regeringen
I sommeren 2016 blev der givet en usædvanlig næse. Her tildelte Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg hele V-regeringen en næse. Årsagen var tilbageholdelse af oplysninger om den omdiskuterede landbrugspakke.
Kristian Jensen
I februar 2016 fik daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) en "kæmpe stor" næse. Næsen fik han for at ignorere et beslutningsforslag fra SF om at droppe besparelserne på udviklingsbistanden, som der ellers var flertal for.
