BLOG: Forbud mod folketingspolitikere i kommunale institutioner er et udemokratisk selvmål
BLOG: I Halsnæs Kommune har man fået den idé, at folketingspolitikere ikke må rende rundt og forstyrre på kommunens institutioner i valgkampen.
Den socialdemokratiske borgmester Steffen Jensen begrunder det med, at de mange besøg kan lægge beslag på både personalet og brugerne af institutionerne.
Men åbenbart er det ikke noget problem, hvis kommunalpolitikere gør det samme, og sædvanligvis er der i sagens natur en del flere lokale kandidater til et kommunalvalg end til et folketingsvalg, hvortil kommer, at Ankestyrelsen sidste år afgjorde, at i hvert fald siddende kommunalbestyrelsesmedlemmer gerne må aflægge besøg på en kommunes institutioner – og de har i øvrigt også tilsynspligt.
Men kan man ikke argumentere på samme måde for folketingspolitikeres vedkommende? Er det ikke Folketinget, der bevilger penge til kommunerne og har det overordnede ansvar for, at kommunerne lever op til bestemmelserne i lovgivningen? Det her handler jo ikke nødvendigvis om, at politikerne dukker op med en hærskare af journalister eller kamerafolk i hælene, men om, at både personale og brugere er glade for at modtage besøg fra politikere – uanset om de er lokalt eller nationalt valgte.
Min egen erfaring med besøg på institutioner rundt omkring i landet har været glæde fra både medarbejdernes og brugernes side, og i øvrigt ville ingen politiker kunne drømme om at møde op uanmeldt. Det er da noget, man på forhånd planlægger sammen med institutionens ledelse og medarbejdere, således at besøget ikke kommer i konflikt med afviklingen af institutionens opgaver i dagligdagen. Hvorfor i alverden skal en kommunalbestyrelse dog blande sig i det?
Besøg af politikere på en lang række af landets forskellige institutioner, hvad enten det drejer sig om børnehaver, opholdssteder, sygehuse, plejehjem eller noget helt femte, er helt afgørende for at opretholde en dialog mellem borgere og politikere. Derfor skal det også være en selvfølge, at folketingspolitikere har adgang til kommunale institutioner, da man ellers nemt kunne få den mistanke, at kommunalbestyrelserne vil afholde kommunens medarbejdere fra at tale med folketingspolitikere.
Jeg håber, at Økonomiudvalget i Halsnæs Kommune tænker sig om en ekstra gang. En begrænsning i adgangen til at besøge kommunale institutioner for folketingspolitikere kan kun tolkes som et ønske om at begrænse demokratiets udfoldelsesmuligheder. Det er et anslag mod ytringsfriheden – ikke kun for politikerne, men også for det personale og de brugere, som bliver afskåret fra at fortælle om deres hverdag og ønsker om forbedringer. Det vil være et udemokratisk selvmål af dimensioner.