Politik

Sådan vil regeringen styrke hovedstadsområdet

Efter længere tids fokus på provinsen og udflytning af statslige arbejdspladser vil regeringen nu styrke hovedstadsområdet.

Regeringen lægger op til at ændre den såkaldte fingerplan, der igennem mange årtier har sat rammerne for by- og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet.

Det er et af elementerne i et nyt hovedstadsudspil, Rasmus Jarlov (K), transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) torsdag har præsenteret.

- Vores mål er, at hovedstaden skal være blandt de førende byer i Nordeuropa. Det kræver nye initiativer, for vi er i hård konkurrence med andre byer, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Der er ikke tale om radikale ændringer af planen, som skal sikre byudvikling langs de fem fingre og grønne områder imellem dem, men regeringen ønsker at løsne nogle af kravene til kommunerne. Blandt andet ved at give tilladelse til mere byggeri.

Regeringen vil udvide byfingrene ved Køge, Solråd, Roskilde, Hillerød og Helsingør.

Få overblikket

Baggrunden for udspillet er blandt andet stigende trængsel på vejene, manglende boliger til mange nye tilflyttere, dårlig luftkvalitet i København samt et ønske om bedre muligheder for erhvervslivet.

Fakta. Hovedstadsområdet

  • Hovedstadsområdet har 2.067.886 indbyggere. Det udgør 35,6 procent af Danmarks samlede befolkningstal.
  • Der forventes 200.000 flere borgere i hovedstadsområdet inden 2030.
  • Hovedstadsområdet har 102.198 virksomheder. Det udgør 40,6 procent af Danmarks samlede antal virksomheder.
  • Kilde: Danmarks Statistik

Her kan du få overblikket over hovedelementerne i udspillet, der kommer efter længere tids fokus fra regeringen på provinsen og udflytning af statslige arbejdspladser.

Regeringens hovedstadsudspil

  1. Erhvervsbyggeri ved stationer

    Regeringen lægger op til en liberalisering af planloven, der skal give kommunerne mulighed for at udlægge nye erhvervsområder i hovedstadsområdet. Det skal være med til at udvide de såkaldte byfingre. Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde, Køge og Høje-Taastrup får i fremtiden lov til at bygge massivt erhvervsbyggeri op til 1000 meter fra stationen. Hidtil har grænsen været 600 meter.

    Støjzonen omkring Roskilde Lufthavn ændres også, så der kommer mulighed for at lave nye boliger i flere kommuner omkring lufthavnen.

    Der bliver også givet grønt lys for udvikling af en strandpark ved Køge Bugt.

  2. Forundersøgelse af ny motorvej

    Regeringen og en række kommuner ønsker en 60 kilometer lang ringmotorvej fra Køge til Frederikssundmotorvejen for at afhjælpe trængslen på motorvejene omkring København. I første omgang lægges der op til en forundersøgelse, som efter planen vil være færdig om to år.

  3. Flere grønne områder

    Regeringen lægger også op til at udvide de grønne arealer mellem "fingrene" med over 400 hektar. Regeringen ønsker samtidig, at mulighederne for at udnytte og udvikle eksisterende ejendomme i de grønne områder forbedres.

  4. Udvidelse af stationen i Københavns Lufthavn

    På grund af trængsel på stationen i Københavns Lufthavn vil regeringen udvide med to nye perroner.

  5. Vil samle offentlig transport

    For at skabe bedre sammenhæng mellem de mange offentlige transportformer som bus, metro, S-tog, privatbane og den kommende letbane vil regeringen samle Hovedstadens offentlige trafik i ét selskab kaldet Hovedstadens Offentlige Transport (HOT). HOT skal varetage planlægning og kundevendte aktiviteter på tværs af transportformerne.

  6. Nye øer

    Det er tidligere kommet frem at regeringen vil anlægge en række øer ved København. Lynetteholmen nord for Amager med plads til 35.000 beboere. Lynetteholmen vil formentlig først være færdig i 2070.

    Regeringen lægger også op til at anlægge et stort erhvervsområde på ni nye holme ved Avedøre syd for København. I Politiken torsdag advarer Dansk Byggeri imidlertid mod, at der kan komme til at mangle grus og byggematrialer til de nye øer.

Afviser regning til danskerne

Ifølge regeringen vil en gennemførelse af hovedstadsudspillet kunne tilføre hovedstadsområdet 50.000 arbejdspladser og formentlig lige så mange boliger.

Regeringen kan ikke på nogen måde garantere, at det ikke vil koste andre steder i landet

Hans Christian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti

Alligevel kommer resten af landet ikke til at betale, lyder det fra regeringen.

- Det koster ikke noget at give alle muligheder for udvikling i hovedstaden. Det, der koster noget, er forundersøgelserne som eksempelvis vvm-undersøgelser af især i ringvejene. Det vil koste 105 millioner kroner, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

TV 2 har tidligere beskrevet, at der er en række udfordringer forbundet med etableringen af den nye ø Lynetteholmen, og at der er fare for, at budgettet kan skride. Det kan du læse mere om her.

Thulesen Dahl: En nervøs regering

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forstår ikke, hvorfor regeringen er kommet med et selvstændigt udspil for Hovedstaden. Han mener, der bør ses på hele landet, fordi der allerede er høj vækst i og omkring København, lyder det.

- Jeg synes, det bærer præg af, at nogen er blevet nervøse for, at de ikke står godt nok i hovedstaden, og så skal der komme nogle særskilte hovedstadsinitiativer. For os i Dansk Folkeparti handler et Danmark i balance om at gøre noget for hele landet, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han henviser blandt andet til, at Venstre fik et dårligt kommunalvalg i hovedstadsområdet i 2017, og at flere Venstre-folk fra København har været utilfredse med manglende fokus på Hovedstaden.

Gør for lidt for miljøet

Regeringen har i sit klimaudspil fra efteråret foreslået flere tiltag, der skal mindske luftforureningen. Men Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), efterlyser handling i hovedstadsudspillet i forhold til bedre luftkvalitet.

- Noget af det, københavnerne anser for allermest alvorligt ved at bo i byen med børn, det er, at der er stor risiko for astma og luftvejssygdomme, fordi vi har så stor en trængsel i byen af biler. Der har regeringen intet svar på den udfordring, siger Frank Jensen til TV 2.