BLOG: Selvtillid eller selvværd – what’s the difference?
BLOG: Der er en kæmpestor forskel, og det er vigtigt, at vi skelner.
Selvtillid er glimmer og glitter, selvværd er den kerne, vi har indeni, som gør os trygge og giver os en følelse af at være noget værd for os selv og for andre.
Børn og unge vokser op i en tid med fokus på de hurtige løsninger og det, jeg kalder ”tomme kalorier”. Jeg synes, underholdningsprogrammet X Factor siger en del om, hvad vi – de voksne – ikke gør godt nok. Misforstå mig ikke, jeg elsker også at se X Factor. Det er rigtig god underholdning, og jeg nyder at krybe sammen i sofaen sammen med mine børn og se, hvordan det går deltagerne.
Men som undervisningsminister bliver jeg forfærdet over, hvor mange unge mennesker, der møder op med drømmen om at blive stjerner og helte – uden overhovedet at kunne synge rent! ”Hvorfor har de ikke øvet sig”, tænker jeg? ”Hvorfor har ingen fortalt dem, at de skal lægge sig i selen og træne mange timer, før de kan blive gode sangere? ”Jeg synes, det er synd for de unge mennesker, der har haft en opfattelse af sig selv som pop-stjerner, og så bliver de i løbet af to minutter pillet fra hinanden og finder ud af, at de ingenting kan. De går hjem med knuste drømme og en rystet selvopfattelse.
Programmet viser, at selvtillid og selvværd ikke er det samme. Selvtillid kan man bygge op ved at se sig selv i spejlet og overbevise sig selv om, at man er en fandens karl”. Eller måske fordi nogen fortæller én, at man er fremragende til noget, uden at det helt er sandt.
Selvværd er noget andet. Selvværd kommer af at finde ud af, at uanset hvad, så er man en ok person. Det handler om at finde sin plads i verden. Selvværd får man, hvis man får anerkendelse af sine forældre for den, man er. Hvis man møder opdragelse, realistiske forventninger og regler, man skal overholde. Hvis man lærer, at andre også har behov og ønsker, og nogle gange, er det ikke ens egne behov og ønsker, der kommer i første række. Hvis man lærer, at af og til må man vente eller træde til side. Sætte sig ind i, hvordan andre tænker. Vi kalder det også empati.
I et samfund, hvor der af og til og måske lidt for ofte er for meget fokus på selvtillid, men for lidt på selvværd, er det svært at være barn og ung. Man bliver hurtigt usikker, hvis fundamentet ikke er i orden. Hvis man kun har fået den vaklende, spinkle selvtillid, men selvværdet mangler. Selvværdet kræver noget af de voksne. At de er til stede. At de sætter grænser. At de fortæller sandheden. Det kan vi godt forvente af dem.
Vi skal ikke stikke vores børn blår i øjnene. Hvis vi kun ser dem gennem Instagram-filteret og hele tiden fortæller dem, at de er små superstjerner – uden at forvente noget af dem, eller vise dem, at man skal øve sig – og også begå en masse fejl, får de en helt skæv selvopfattelse.
Selvværd kommer også af, at man finder ud af, sådan helt ind i maven, hvad man godt kan lide, og hvad man ikke vil være med til. Og det kommer af, at man langsomt lærer nye ting, selvom det er svært. Man får selvværd af at finde ud af, at man kan påvirke sin egen situation. Man kan lære at cykle. Man kan svømme. Man lærer at læse. Når man bevæger sig fremad af egen kraft – med hjælp fra de voksne, finder man langsomt, men sikkert nogle brikker, der gør, at man kan mærke sit eget værd, også når det er svært.