BLOG: Mens verdens 2000 rigeste personer blev 12 procent rigere i 2018, faldt formuen hos den fattigste halvdel af jordens befolkning med 11 procent.

Det gør nærmest ondt i øjnene at se på tallene i den nye rapport fra Oxfam Ibis. 

I min optik har vi som verdenssamfund fejlet, når 26 mennesker ejer det samme som den fattigste halvdel verdens befolkning: 3,8 milliarder mennesker. Det giver anledning til – endnu engang – at fremhæve, at vi har brug for en ny økonomisk tænkning, som sikrer bæredygtig udvikling, for ALLE mennesker og vores planet. 

Da jeg kiggede i rapporten første gang, måtte jeg se et par gange for helt at kapere de deprimerende tal;

I perioden mellem 1980 og 2016 er 27 pct. af den samlede velstandsstigning gået til den rigeste 1 pct., mens den fattigste halvdel af klodens befolkning kun har modtaget 12 pct.

Vi får tit at vide, at udviklingen i verden går i den rigtige retning. Og det er da også rigtigt, at andelen af ekstremt fattige er faldet. Millioner af mennesker lever nu for et par dollars om dagen i stedet for én dollar om dagen. Det er da også noget at være stolte af, men vi lever altså ikke i en fattig verden, så vi kan gøre det meget bedre. Det handler blot om, at vi fordeler rigdommen meget, meget bedre.

Den globale økonomi er tredoblet siden 1980’erne, men som tidligere skrevet, er det kun 12 pct., der er gået til halvdelen af verdens befolkning.

Antallet af milliardærer i verden er til gengæld næsten fordoblet siden finanskrisen. Dem er der nu 2.208 af, og de har tilsammen tjent 16 milliarder kroner om dagen. Mens verdens 2000 rigeste personer blev 12 procent rigere i 2018, faldt formuen hos den fattigste halvdel af jordens befolkning med 11 procent. De rige bliver altså rigere, mens de, der har mindst, må kæmpe om de tilbageværende rester. 

Alternativet mener, at den ekstreme og voksende ulighed sammen med klimakrisen og biodiversitetskrisen er de største udfordringer, vi står overfor som menneskehed i det 21. århundrede. De tre kriser udfordrer tilsammen stabilitet, fred og fælles fremgang. Vi mener, at det vil kræve en helt ny og demokratisk globalisering, der giver verdens fattige reel indflydelse i de globale institutioner, der styrer verdensøkonomien. Vi vil derfor oprette en ny global skatteorganisation og beskatte milliardærernes kæmpe formuer, så verdens rigdom bliver fordelt mere fair. 

Allerede i dag kan vi starte med at arbejde meget tættere sammen i EU på skatteområdet. Penge flyder frit over grænserne, derfor skal skattepolitikken selvfølgelig også gøre det samme. Det handler blandt andet om fælles regler for selskabsskat, ordentlige opdaterede skattelyslister, med de rigtige redskaber og selvfølgelig en ordentlig og fælles kontrol mod skattesnyd. 

Vi har brug for en ny økonomisk tænkning, som sikrer bæredygtig udvikling, der kommer andre end de allerede ekstremt rige til gode - både socialt og miljømæssigt. Det er en opgave, som vi kan og skal løse i fællesskab.