BLOG: Hvilken velfærdsstat vil vi ha’?

16x9
Portræt af formand for SF Pia Olsen Dyhr. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Pia Olsen Dyhr (F) mener samfundets svageste har fået et hak i tuden de seneste par år.

I denne uge har 3F sat fokus på ulighed. I en meget rørende video viser de os den stolthed vi følte, da Danmark vandt i ’92, hvor velfærden havde gyldne tider, sat op i mod den bedrøvelse mange af os mærker, når vi ser på, hvordan vi behandler nogle af samfundets mest udsatte i dag.

CEVEA udarbejde for nylig en rapport i samarbejde med SF, der kortlagde, hvor uretfærdigt vores skattesystem er blevet – og kom med idéer til, hvordan vi kan gøre det mere solidarisk. En af de mest groteske ting, der er sket i de sidste 10 år er nemlig, at selvom de allerrigeste har tjent klart mest på den stigende velstand, så har alle fået flere penge mellem hænderne – undtagen de fattigste. Man tror det er løgn, men i en tid med stadigt stigende velstand har dem med allerfærrest penge, faktisk fået færre.

Det er altså ikke noget du bilder dig ind, hvis du synes solidariteten med samfundets svageste har fået et ordentligt hak i tuden de seneste par år. Det er konsekvensen af en blå politik, der har gjort sine prioriteter klart: billige benzinbiler fremfor færre fattige børn, og nedklipning af flygtninges i forvejen lave ydelser i stedet for investeringer i velfærden.

Derfor bliver det næste valg et af de mest afgørende vi har haft herhjemme i nyere tid. Igennem de sidste mange år har velfærdsstaten skiftet spor, og er blevet gennemsyret af en liberal tankegang, der søger at varetage de velhavendes interesser.

Alligevel er jeg fuld af kampgejst og håb. Danskerne reagerer nemlig i stigende grad med fortørnelse når toppen af samfundet rager til sig på bekostning af fællesskabet. Danske Banks hvidvask-sag gav anledning til et ramaskrig, og det skorter ikke på historier om den vrede, der findes i folkedybet, når direktører kører projekter i grøften og fejrer det hele med et gyldent håndtryk.

Det er afgørende at vi holder fast i denne folkestemning, for selvom rygterne om velfærdsstatens død er stærkt overdrevne, så er det gået den forkerte vej i mange år endnu, og det er ikke sikkert, at vores samfundsmodel holder for evigt. Helt almindelige borgere oplever, at deres forældre ikke kan få plads på plejehjemmet, at deres sygeplejerske-kæreste falder om i sofaen efter hver eneste stadigt hårdere arbejdsdag, og at deres børns pædagoger ikke har tid til ordentlig omsorg.

Er det fordi vores offentlige ansatte svigter deres opgave? NEJ. Tværtimod har vi svigtet vores opgave med at give dem de rammer, de fortjener og har brug for, for at kunne passe godt på vores syge, ældre og unge.

Danmarks Statistik fremskriver, at der vil være omkring 140.000 flere ældre over 65 i 2025. Forventningen er, at der vil være cirka 46.000 flere børn i alderen 0-4 år i 2025. Hvis det offentlige forbrug skal følge med, skal det stige med 0,65 pct. årligt. Skal det offentlige forbrug oveni demografien følge med i velstands- og kvalitetsudviklingen i resten af samfundet skal det stige med mindst 1,1 pct. om året.

Hvis det er sort talsnak for dig, så er pointen denne: Løkkes politik er ikke i nærheden af at dække det velfærdsunderskud, der vokser sig stadigt større. Fortsætter vi med at blive regeret af borgerlige flertal vil danskernes utryghed vokse.

Det næste valg vil blive dermed blive definerende for den velfærdsstat, vi kommer til at have i fremtiden. Hvis blå blok vinder, vil den udvikling, vi undergår lige nu, slå meget dybe rødder i vores land, og blive markant sværere at lave om på. Jeg tror inderligt på, at langt de fleste af os kan se hvor grotesk det er, at alle bliver rigere mens de fattigste bliver fattigere. Og jeg tror også, at der er meget få danskere, der ikke er klar til et kursskifte så vi igen kan få en offentlig sektor med tillid til sine ansatte, rum til de ældre og ro til at tage sig af vores børn.

Udskriv så det valg, Løkke – SF er klar!