Politik

BLOG: Der er forskel på holdninger og fakta, hr. klimaminister

BLOG: Klimakrisen er en alt for vigtig opgave til, at der går politisk indblanding i Klimarådets arbejde.

Da regeringen – og klimaministeren – bad Klimarådets formand Peter Birch Sørensen pakke sine sager og ikke forlængede hans kontrakt i slutningen af sidste år, var det endnu et strå til høstakken. Min egen ”høstak” af små tegn på, at regeringen ikke tåler kritik af deres klimapolitik. Men man skal ikke lukke munden på demokratiske vagthunde som Klimarådet. Det er sat i verden for at rådgive, sikre gennemsigtighed og komme med uafhængige, faglige anbefalinger til klimapolitikken.Så rådet SKAL være irriterende, når regeringen slækker på ambitionerne og ikke lever op til vores internationale klimamål. Ligesom det skal bidrage til den offentlige debat – også når det betyder, at regeringen må tage nogle slag for at markant at sænke tempoet på den grønne omstilling. Det er sådan set deres opgave, som den er defineret i Klimaloven. 

I dag havde jeg derfor sammen med min kollega Christian Poll og resten af oppositionen kaldt klimaministeren i samråd om den her sag. Her bedyrede ministeren i forholdsvis vage vendinger, at Klimarådet selvfølgelig er og skal være uafhængigt. Samtidig erkendte ministeren også, at han ikke er enig med rådets konklusioner. 

I min verden undergraver man uafhængigheden, når man som minister forsøger at stække rækkevidden, udskifte kritiske røster eller bagatellisere konklusioner fra et organ som Klimarådet. Rådet beskæftiger sig med fakta, mens regeringen styrer landet fra et ideologisk synspunkt. Klimarådets konklusioner og anbefalinger til klimapolitikken står sådan set tydeligt i sig selv, og så kan politikere vælge at følge eller ikke følge dem. For rådet forholder sig udelukkende til den førte politik og de politisk aftalte måltal. Så selvom ministeren måske ikke bryder sig om det, så er hans eller regeringens holdning fuldstændig irrelevant i den situation. 

Så når ministeren i forbindelse med Klimarådets rapport kalder rådets konklusioner for ”volapyk” og ”forvrøvlede”, så vinder ministerens holdning over fakta. Viden og fakta må og skal komme før en ministers personlige holdninger. Ellers må ministeren holde sig til at sige, at han er bekendt med konklusionerne, men med åben pande vælger at gøre noget andet. Man kan sådan set ikke være uenig i konklusioner, der baserer sig på en faktuel gennemgranskning af den førte og planlagte politik. 

I december kunne vi jo så også læse i medierne, at regeringen ligefrem havde prøvet at få Klimarådet til at droppe rapportens kritik af regeringen. Igen ligner der vidst lidt, at nogen er inde og forsøge at pille ved uafhængigheden.Det sådan lidt tragikomiske i den forbindelser er, at Klimarådet faktisk ikke har sagt andet end det, vi alle sammen godt ved: Regeringen er på klimaområdet ikke bare uambitiøse, de har også meget svært ved at leve op til egne mål. Regeringen udskyder omstillingen. Det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed. Men når det er os i Alternativet, der siger det, kan affejes det som politisk uenighed. Når et uafhængigt råd giver en sådan kritik burde det tages alvorligt. Meget alvorligt. Og det burde give anledning til at man ændrer politikken - ikke Klimarådet. 

Så kom valget af den nye formand. Her har man så fået en person, der, ifølge både statsministeren og klimaministeren, har en mere “markedsorienteret tilgang” til energi og klima. Men hvis regeringen tror, det er Klimarådets opgave, har den fuldstændig misset pointen. Det er, som jeg nævner i starten af denne blog, at være klimaets vagthund og komme med anbefalinger, der gør os i stand til at nå vores mål fra bl.a. Paris-aftalen. Klimarådets opgave er ikke at være regeringens politiske stemme. 

Og det bringer os så igen tilbage til dagens samråd. Her så vi ministeren igen og igen sige, at det er et regeringsanliggende, om det har været overvejet at nedlægge Klimarådet, og han derfor ikke ville svare på det. Jeg mener, det er meget underligt ikke at ville svare Folketinget på det spørgsmål, og det kan vel dårligt nok forståes som andet end et “ja”. 

Så jeg fik ikke nogen nye svar på dagens samråd. Og min opfattelse af, at der ligger politiske motiver bag den manglende forlængelse af Peter Birch Sørensens kontrakt er ikke blevet mindre. Tværtimod. 

Lad mig til sidst slå fast, hvorfor den her sag er så vigtig for Alternativet: Klimakrisen er en alt for vigtig opgave til, at der går politisk indblanding i Klimarådets arbejde. Vi har brug for fakta, ikke ministerens eller regeringens holdninger. Klimakrisen handler om kloden og menneskehedens fremtid. Og ikke om at få regeringen til at se godt ud frem mod valget.